Valg og afstemninger | Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Publiceret

01. december
2017

Valg og afstemninger

Bindende retningslinier for valg og afstemninger
Bestemmelserne nedenfor uddyber vedtægternes § 18 og beskriver forskellige udfald af forskellige afstemnings- og optællingsmetoder. Til sidst kommer nogle anbefalinger i tilknytning til bestemte valg til f. eks. lokalforeningens bestyrelse, amtsbestyrelsen, valg af hovedbestyrelsesmedlemmer samt valg af spidskandidat og opstilling af radikal liste til kommunalvalget. Endelig er der et bilag, der viser forskellige følger af optælling efter bunkemetoden, point-metoden og prioriteringsmetoden. 
 
1. Afstemninger i almindelighed
Beslutninger træffes altid ved almindeligt (simpelt) flertal blandt de stemmeberettigede mødedeltagere, der er til stede på afstemningstidspunktet, jf. § 18 stk.2. 
 
Kun afgivne gyldige stemmer medtælles. Ugyldige stemmer medtælles således ikke. Det Radikale Venstres vedtægter lægger valglovens opfattelse af ugyldige stemmer til grund for udmøntningen af reglerne. Blanke stemmer er efter § 69 i den danske valglov ugyldige, og Det Radikale Venstre har gjort valglovens opfattelse til sin, som i øvrigt er i overensstemmelse med dansk foreningsret.  
 
Mødelederen træffer beslutning vedrørende det enkelte mødes forløb efter almindelige mødeledelsesregler, jf. § 18 stk.7. Mødelederen afgør således også alle tvivlsspørgsmål vedrørende mødet og afstemninger. Det følger af almindelige mødeledelsesregler, at hvis der under et møde udvikler sig et modsætningsforhold mellem dirigenten og forsamlingen, så kan forsamlingen afsætte dirigenten og at vælge en ny.  
 
2. Om personvalg
Personvalg til tillidsposter, der rækker ud over det enkelte møde, skal altid ske skriftligt, hvis blot én stemmeberettiget mødedeltager begærer det, jf. § 18 stk. 9. Hovedreglen vil være, at personvalg afgøres ved skriftlig afstemning - medmindre der kun opstilles kandidater svarende til det antal, som skal vælges, og der ikke er behov for at vælge i rækkefølge (f. eks. til en bestyrelse).
 
Da landsforbundets Hovedbestyrelse har 40 medlemmer valgt efter radikale stemmetal ved det sidst afholdte folketingsvalg, betyder det, at fordelingen af de 40 kan blive ændret efter et folketingsvalg, hvilket skal meddeles senest 3 uger efter valgresultatets offentliggørelse. Der kan derfor i løbet af et foreningsår blive behov for ændringer. Den enkelte storkreds kan således miste eller vinde HB-medlemmer. Hvis man får nye HB-medlemmer, kan man blot tage af suppleanterne, men hvis man mister medlemmer, skal rækkefølgen også ved ”fredsvalg” være afklaret ved den årlige generalforsamling.
 
Herudover forudsætter vedtægterne i en række bestemmelser skriftlig afstemning, ligesom dette kan følge af sædvane. Følgende situationer kan foreligge:
 
2a. Kun én person skal vælges
Når der til en tillidspost kun skal vælges én person, følges § 18 stk. 10. Den valgte skal have absolut flertal for at være valgt, dvs. over halvdelen af de afgivne gyldige stemmer. Opnås dette ikke i første afstemningsrunde, udgår den kandidat, der fik færrest stemmer, hvorefter der foretages en ny afstemningsrunde blandt de tilbageværende kandidater. Giver den heller ikke en af kandidaterne absolut flertal, gentages proceduren, indtil en af kandidaterne har opnået over halvdelen af stemmerne og dermed er valgt. Da afstemningen nok kan virke delt, men i realiteteten er én afstemning, bør der ikke imellem valgrunderne gennemføres en ny debat mellem hverken kandidaterne eller deres stillere. Er der undervejs stemmelighed, følges reglerne i § 18, stk. 12. 
 
2b. Flere personer skal vælges
Ved samtlige personvalg i Det Radikale Venstre, hvor der skal vælges mere end én person, skal der altid stemmes på et bestemt antal kandidater – hverken færre eller flere. Det er dirigentens opgave at meddele det antal, der i den konkrete afstemning skal stemmes på. Stemmesedler med flere eller færre kandidater anført er uden forbehold ugyldige. 
 
Når der skal vælges flere end én person, og skriftlig afstemning er nødvendig, foretages afstemningen efter point- eller prioriteringsmetoden, hvis dette begæres af blot ét enkelt medlem, jævnfør vedtægternes § 18, stk. 11. Der kan således godt stemmes og tælles efter det gamle ”bunke-princip”, hvis ingen stemmeberettigede mødedeltagere begærer point- eller prioriteringsmetoden anvendt. 
 
Det er muligt at vælge f. eks. 5 medlemmer til lokalforeningens bestyrelse uden skriftlig afstemning, hvis der skal vælges fem, og der kun er opstillet fem og ingen begærer skriftlig afstemning. Har vælgerforeningens generalforsamling besluttet at opstille 10 radikale kandidater til et kommunalvalg, og der er foreslået 12 kandidater, kan afstemningen godt, hvis ingen begærer point- eller prioriteringsmetoden anvendt, foretages efter ”bunke-optællingsmetoden”, hvor rækkefølgen, hvori det krævede antal kandidater er anført, ikke betyder noget ved opgørelsen af valget. 
 
Skal der vælges op til og med 6 personer, skal der efter begge disse metoder stemmes på det antal kandidater, der skal vælges. Skal der vælges flere end 6 personer, skal der stemmes på 6 personer plus 1/3 af resten forhøjet til nærmeste hele tal. (Er antallet 7, 8 eller 9 skal der stemmes på 7 personer. Er antallet 10, 11 eller 12 skal der stemmes på 8 personer). (§ 18, stk. 12) Ved landsmødets valg af 15 hovedbestyrelsesmedlemmer skal der således stemmes på 6 + (1/3 af 9) 3 = 9 kandidater med point- eller prioriterings-metoden. Et spørgsmål som Hovedbestyrelsen skal afgøre, jævnfør § 18, stk. 1.
 
Det skal bemærkes, at stemmesedlen ved både point- og prioriteringsmetoden skal udfyldes på samme måde. Den foretrukne kandidat øverst og så fremdeles. Det er optællingsmetoderne, der er forskellige! 
 
Afstemningsresultatet afgøres således:
 
a. Ved POINTMETODEN skrives på stemmesedlen navnene på det antal personer, der kan stemmes på i den rækkefølge den enkelte helst ser dem valgt. Den første kandidat på stemmesedlen får points svarende til det antal personer, der skal stemmes på, det næste kandidatnavn får 1 point mindre og så fremdeles. Kandidaterne er valgt i den rækkefølge, som de ved den efterfølgende optælling har fået points. 
 
De kandidater, som ikke opnåede valg, er suppleanter i rækkefølge efter deres point-tal. Valg af kandidater og suppleanter kan enten afholdes adskilt eller samlet. Det bør af vedtægterne fremgå, om det er den ene eller den anden metode, der skal bruges. 
 
Ved stemmelighed, som må tillægges betydning, foretages omvalg blandt de kandidater, der opnåede lige mange stemmer (= points). Ved fornyet stemmelighed foretages lodtrækning. 
 
b. Ved PRIORITERINGSMETODEN skrives navnene på det antal kandidater, der kan stemmes på, ligeledes i den rækkefølge, de ønskes valgt. Ved den efterfølgende optælling tælles først 1.-stemmerne, derefter 2.-stemmerne og så fremdeles om nødvendigt. 
 
Summen af 1.-stemmerne, der svarer til antallet af afgivne gyldige stemmer, divideret med antallet af de kandidater, der skal vælges, udgør det såkaldte fordelingstal om nødvendigt oprundet til nærmeste hele tal. Kandidaterne er valgt i den rækkefølge, deres stemmer når dette fordelingstal, idet 1.-stemmerne først fordeles, derefter 2.-stemmerne og så fremdeles. 
 
Hvis der efter optællingen af samtlige stemmer endnu er én eller flere ledige kandidatpladser, fordi fordelingstallet ikke er opnået, anses de kandidater for valgt, som har opnået flest stemmer, medens de øvrige er suppleanter.
 
Såfremt der ved optællingen er stemmelighed mellem flere kandidater, er den kandidat valgt, som har opnået flest 1.-stemmer. Hvis antallet af 1.-stemmer er ens, afgøres rækkefølgen af 
2.-stemmerne og så fremdeles - om fornødent ved lodtrækning.
 
3. Det skal helst stå i vedtægterne
Det er vigtigt, at der ikke, hver gang der skal vælges flere personer, skal være debat om afstemnings- og optællingsmetoderne, så derfor bør den enkelte forening sørge for, at det enten er den ene eller den anden metode, der er skrevet ind i vedtægterne. 
 
Man kan udmærket i nogle tilfælde bruge den ene, i andre tilfælde den anden. Blot de er omtalt i vedtægterne. Det må afgjort frarådes at overlade til en generalforsamling i den enkelte afstemning at vælge metoden. Den skal fremgå af de lokale vedtægter, men der er frit valg mellem point- og prioriteringsmetoden. 
 
Der kan ikke ved valg af flere personer arbejdes med bindinger på kandidatopstillingerne. X-kommuneforening, Y-kommuneforening, Radikal Ungdom af 1994 og lignende har ikke særrettigheder ved opstillingerne til valg, hvor der skal vælges flere. 
 
Hvis der f. eks. i et storkreds er 4 kommuneforeninger, kan man ikke først stemme om 4 kandidater med én fra hver kommuneforening og derpå om en ny gruppe på 4 kandidater og så fremdeles. Bestemmelserne i § 18, stk. 10 kan bruges til at vælge én spidskandidat, men derefter indgår alle kandidaterne i én afsluttende afstemning.
 
Kandidatopstillingen er og skal være fri. Bestemmelser i vedtægterne, der indirekte udelukker en fri opstilling ved at give særrettigheder, er ikke i overensstemmelse med landsforbundets vedtægter.
 
4. Hvis man skal give nogle råd
Når en kommuneforening skal vælge fem bestyrelsesmedlemmer, og der f. eks. er mange flere opstillet, vil pointmetoden nok være den bedste. Det samme ville gælde ved f.eks. valg af storkredsens HB-medlemmer. Point-metoden er ikke svær at administrere, og den er både flertalskonstaterende og mindretalssikrende. Og let at forklare. Der er heller ikke stor risiko for stemmelighed, men i det tilfælde er reglerne beskrevet ovenfor. 
 
Når en vælgerforening skal opstille til et lokalt valg, er hverken pointmetoden eller den ”rene” prioriteringsmetode umiddelbart den bedste. Ved point-metoden kan man forestille sig, at en enkelt kandidat (hr. Q) ikke får en eneste første-, anden-, eller tredjeplads, men stort set alle fjerdepladser. Hvis der nu er mange om budet til de tre første pladser, vil hr. Q, der ikke fik en eneste første-, anden- eller tredjeplads, let kunne blive nr. 1 på listen.
 
Hvis man derimod anvender prioriteringsmetoden, risikerer man, at den person, der bliver nr. 1 på listen, kun har relativt flertal blandt samtlige afgivne gyldige stemmer blandt 1.stemmerne. 
 
Ved opstilling til kommunal- og regionsrådsvalg kan man godt i vedtægterne have indføjet en bestemmelse om, at listens første kandidat – spidskandidaten – vælges først, særskilt og efter reglerne i § 18, stk. 10, men metoden kan KUN anvendes ved valget af listens nummer 1!
 
Hvis en forening vælger den lige ovenfor anførte metode, skal den skrives ind i vedtægterne. Ellers vil man ved opstilling af listen til f. eks. byrådsvalget være tvunget til at bruge den rene point- eller prioriteringsmetode fra starten. 
 
En vælgerforening kan udmærket have regler, der tillader en kandidat, der f.eks. er blevet nr. 6 på listen, efter opstillingsmødet at rykke længere ned på listen, men det vil være klogt at sikre, at dette kun kan ske, hvis bestyrelsen godkender det.
 
5. Det er bedst, at det står direkte i jeres egne vedtægter
Som det fremgår af dette, er der flere forskellige måder at stemme og tælle op på. Landsforbundets vedtægter er ikke en spændetrøje. Hovedformålet er - som ved udformningen af f. eks. den kommunale valglov - at sikre, at et lokalt flertal ikke ensidigt kan lave ”selvbegunstigende” regler. Landsforbundets vedtægter skal sikre, at flertal konstateres og mindretal beskyttes. 
 
Når vilkårene er beskrevet i jeres egne vedtægter, får I også den fordel, at der ikke ved opstillingsgeneralforsamlingen bruges tid på at diskutere formalia. I kan koncentrere jer om jeres politiske synspunkter og kandidaternes kvaliteter. 
 
Hovedbestyrelsens bindende retningslinjer vedtaget ved HB-mødet den 27. marts 2004.
Redaktionelt tilrettet efter kommune- og valgkredsreformen 2005 af Birgit Voigt i marts 2010.
 
APPENDIX
Herunder er et eksempel på en stemmefordeling, som kan bruges ved drøftelsen af, hvilken af de to afstemningsmetoder, point- eller prioriteringsmetoden, man foretrækker. Også bunkemetoden er illustreret. 
 
Eksempel på stemmefordeling og optælling med point-metoden
 
X-amt skal vælge 6 HB-medlemmer og der er 9 kandidater. Der skal stemme på 6 i den ønskede rækkefølge. Der er 4o deltagere i mødet og ingen ugyldige stemmesedler. 
 
 
POINT-OPTÆLLING giver følgende resultat:
 
Nr. 1 er G med 151 points, nr. 2 er F med 145 points, nr. 3 er D med 104 points, nr. 4 er E med 92 points, nr. 5 er A med 88 points og endelig er B nr. 6 med 84 points. 
Suppleanter er C med 65 points, I med 56 og endelig er H 3.suppleant med 45 points.
 
Optælling med PRIORITERINGS-METODEN giver følgende resultat:
 
Fordelingstallet er 40 : 6 = 6 2/3, som forhøjes til 7 og herefter er:
 
A valgt som nr. 1 med 12 stemmer (5 mere end fordelingstallet)
D valgt som nr. 2 med 9 stemmer (2 mere end fordelingstallet)
B valgt som nr. 3 med 7 stemmer (= fordelingstallet)
F valgt som nr. 4 med 0 1.stemmer og 17 2.stemmer
G valgt som nr. 5 med 2 1.stemmer og 9 2.stemmer
I valgt som nr. 6 med 2 1.stemmer og 6 2.stemmer
 
Suppleanter: H er første-suppleant, C er anden-suppleant (flere førstestemmer end E) og E er tredje-suppleant.
 
Havde man anvendt den gamle ”BUNKEMETODE” – altså ingen forskel mellem 1. og 6. pladser blot navnet er anført – så ville rækkefølgen have været: E, F & G 40 , C & D 29 og sidst valgt B med 20 stemmer. Suppleanter: A 19, I 14 & H 9. 
 
Rækkefølge ved point-optælling: G, F, D, E, A, B - Suppleanter: C, I & H
Rækkefølge ved prioriterings-optælling: A, D, B, F, G, I - Suppleanter: H, C & E
Rækkefølge ved bunkeoptælling: - E, F, G, C, D & B - Suppleanter: A, I & H
 
Konklusion: 
Kan man nu udlede, at noget er bedre, mere demokratisk, rigtigere eller mere retvisende end noget andet? Ordet demokrati kan gradbøjes, men når man vurderer en konkret afstemningsmetode, bør man hæfte sig ved de to begreber, der er nævnt ovenfor: Flertalskonstaterende og mindretalsbeskyttende! De to hensyn skal gerne kunne gå op i en højere enhed.  
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik