Vi kunne gøre mere i Gaza, hvis alle var enige | Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Vi kunne gøre mere i Gaza, hvis alle var enige

Uanset, at Hamas er en terrororganisation, uanset, at Hamas skyder raketter ind over Israel, uanset, at Hamas bruger sin egen befolkning som menneskeligt skjold, så giver det ikke Israel moralsk legitimitet til at slå så mange uskyldige palæstinensere ihjel. Det kan på ingen måde retfærdiggøres. Og det burde få nogle klare konsekvenser fra det internationale samfund.
Af Zenia Stampe, Udenrigsordfører
 
Lad mig starte med det spørgsmål, som jeg tror, presser sig på hos mange af os: Hvorfor kan vi ikke sige mere tydeligt fra over for Israel? I handling såvel som i ord. 
 
For uanset, at Hamas er en terrororganisation, uanset, at Hamas skyder raketter ind over Israel, uanset, at Hamas bruger sin egen befolkning som menneskeligt skjold, så giver det ikke Israel moralsk legitimitet til at slå så mange uskyldige palæstinensere ihjel. Det kan på ingen måde retfærdiggøres. Og det burde få nogle klare konsekvenser fra det internationale samfund.
 
Desværre er det ikke alle, der ser sådan på det. Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, der ellers har bebrejdet regeringen for handlingslammelse i Syrien, mener ikke, at Israel kan gøre andet. Han er endda gået så vidt at kalde stemningen i FN for antisemitisk. Og Søren Pind er desværre ikke ene om at negligere konflikten blandt de borgerlige. De Konservatives Rasmus Jarlov har gjort danske muslimers engagement i konflikten til et bevis på manglende integration. Og han har provokatorisk opstillet en hel række af konflikter, der i følge ham er mere alvorlige end Gaza. 
 
Når man hører Jarlov og Pind, priser man sig lykkelig over, at de borgerlige ikke har regeringsmagten. Men desværre ligger en stor del af forklaringen på, hvorfor vi ikke kan gøre mere, netop i den indstilling. For vores udenrigsminister, Martin Lidegaard, skal jo ikke bare repræsenterer Radikale Venstre eller regeringen, han skal repræsentere hele Danmark. 
 
Der ligger derfor en del arbejde i at overbevise de borgerlige om, at det ikke er en ligegyldig konflikt. Og at vi må gøre mere for at sige fra over for Israel, hjælpe de civile i Gaza og presse på for at få begge parter tilbage på fredssporet. Og samme øvelse skal gentages i EU, hvor de vigtigste beslutninger træffes, men hvor der desværre er rigtig mange Pind’er og Jarlov’er.
 
Det arbejde har vores udenrigsminister taget på sig. Og når man kigger ned over hele rækken af initiativer, så er der faktisk ikke så få: 
 
  • Våbenhvile: Udenrigsministeren har foreslået, at et hold af internationale observatører skal overvåge våbenhvilerne, så de ikke brydes og kan blive permanente. Og han sagt, at Danmark gerne vil bidrage til at løfte opgaven.
  • Menneskerettigheder: Udenrigsministeren har offentligt og over for sine EU-kolleger opfordret til, at der bliver lavet en international undersøgelse af mulige krænkelser af menneskerettighederne og folkeretten begået af alle parter i konflikten. FN’s Menneskerettighedsråd har nu nedsat en undersøgelseskommission, der skal se på overtrædelser på begge sider i konflikten. 
  • Bistand: Danmark har ydet en ekstraordinær bevilling på 11 mio. kr. til FN’s Katastrofefond for Palæstina og Den Internationale Røde Kors Komité. Danmark giver allerede en omfattende udviklingsbistand til Palæstina med en gennemsnitlig årlig bistand på ca. 250 mio. kr. 
  • Våbeneksport: Danmark har allerede i dag en yderst restriktiv våbeneksportpolitik i forhold til Israel. 
  • Blokaden af Gaza: Danmark arbejder for, at EU aktivt presser på over for Israel og Egypten for at lempe blokaden af Gaza og tillade fri passage over alle grænseovergange for humanitær bistand, personer og varer – særligt mellem Gaza og Vestbredden.
  • Handel med Israel: Danmark har arbejdet for, at EU’s aftale med Israel siden Gaza-konflikten ved årsskiftet 2008-2009 har været fastlåst på niveauet fra dengang. Israel har siden da søgt at fremme en opgradering af forbindelserne, hvilket EU har afvist. 
  • Bosættelserne: Danmark og EU’s holdning til de israelske bosættelser er, at de er ulovlige og udgør en hindring for fred og en to-statsløsning. Aftaler mellem EU og Israel gælder derfor ikke i bosættelserne. Regeringen fraråder engagementer eller aktiviteter, der finder sted i bosættelserne eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne, og Danmark har sammen med en lang række EU-lande for nyligt offentliggjort en vejledning til EU-borgere og virksomheder, der gør opmærksom på risici og omdømmetab, der knytter sig til økonomiske og finansielle aktiviteter i bosættelserne. Danmark har også lavet en vejledning for danske virksomheders frivillige mærkning af fødevarer produceret på besat palæstinensisk område. 
 
Konklusionen er, at vi gør noget. Men det er også klart, at vi kunne gøre endnu mere, hvis alle var enige om det. Altså hvis vi kunne få de borgerlige med på en skrappere linje. Hvis vi kunne få alle EU-lande med på en skrappere linje. Så det er det, vores udenrigsminister arbejder på. Ikke gennem politisk polemik. Men i diplomatiske vendinger og gennem diplomatiske kanaler. Fordi det er sådan, vi bedst overbeviser de tvivlende og opnår faktiske og praktiske resultater. 
 
Men det betyder ikke, at vi andre skal pakke os ind i diplomatiske vendinger. Tværtimod. Pind og Jarlov skal have et klart politisk modspil, når de legitimerer Israels fremfærd eller negligerer palæstinensernes lidelser. Og ingen skal være i tvivl om, hvor vi står som parti. Radikale Venstre står ikke på nogens side. Men vi står for en skrappere linje over for Israel. Vi står for en menneskelig behandling af de civile palæstinensere. Det gjaldt før Gaza-konflikten, og det gælder i særdeleshed efter. 
 

Omtalte personer

Zenia Stampe MF

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik