dec.
2022
03
17:00 - 23:55

Radikal julefrokost

Rosensgade 24, 1.s, 8000 Aarhus C
Nu hvor valgkampen er overstået, kan vi lige trække vejret et øjeblik. Men også kun et øjeblik…. For der er kun en måned til den store Radikale Julefrokost! Det er derfor allerede nu, du skal tænke i at tilmelde dig, pudse dine sko, klappe katten og gøre dig klar til årets største sociale begivenhed i Radikale Venstre i Aarhus.
Julefrokosten er for alle vores medlemmer og for medlemmer af Århus Radikale Ungdom, og vi bygger på samme koncept, som vi plejer. Alle deltagende tager en ret med til den fælles julefrokostbuffet samt egne drikkevarer, mens vælgerforeningen giver snapsen.
Du kan selv vælge, hvad du tager med til buffeten, eller du kan overlade til julefrokostkoordinator Nils at komme med et forslag. Vi laver en god blanding af traditionelle juleretter og vegetariske retter, så der er noget for alle.
Udover at spise, drikke et par øl og snakke og hygge sig med andre gode radikale mennesker, skal vi også afholde den traditionelle pakkeleg. Så du skal tage en pakke med til maks. 20 kr.
Du kan melde dig til her på Facebook begivenheden, eller send en mail til Nils på n_bertelsen@hotmail.com.
Venlig hilsen
Nils, koordinator af julen, og Aarhus Radikale Vælgerforening