Mød kandidaten
Uddannelser skal gennemtænkes - også lokalt.
På baggrund af den standende debat vedrørende stigende mangel på arbejdskraft inden for velfærdsuddannelserne vil jeg som mangeårig ansat i uddannelsesverdenen komme med et bud på hvordan udviklingen kan vendes. Der er ganske enkelt brug for en radikal ændring af dele af det videregående uddannelsessystem, specielt de professionsbacheloruddannelser der nu mangler studerende plus de beslægtede universitetsuddannelser.
Som tidligere lektor på et lærerseminarium, gymnasielærer og senere fuldtids
studievejleder har jeg fulgt udviklingen tæt og set problemerne med
professionsbacheloruddannelserne vokse sig stadig større gennem årtier.
Et tungtvejende problem er den faldende kvalitet af uddannelserne, mindre undervisning, svagere studerende der alligevel består, og dermed også faldende prestige hos de unge.
En lang nedadgående spiral. Hvor ofte har jeg ikke hørt unge sige: "Når han/hun kan blive optaget på sådan en uddannelse, skal jeg i hvert fald ikke gå der."
Den udvikling har bevirket at der nu er stor mangel på sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og lærere, hvilket faktisk er et paradoks da det er min erfaring at mange unge gerne vil arbejde med mennesker.
Jeg vil derfor foreslå at man ved at ændre på uddannelsessystemet gør det muligt for en sygeplejerske at videreuddanne sig til læge, en pædagog kan læse videre til psykolog, en socialrådgiver jura og en lærer kan læse videre til gymnasielærer. Hvis de vel at mærke er fagligt kvalificerede og har nogle års erfaring. Det ville tiltrække flere og mere kvalificerede ansøgere til professionsbacheloruddannelserne.
En del ville være nødt til at supplere med teoretiske fag, men det ville falde dem lettere nu fordi de har et konkret mål.
På den måde kan unge med mellemgode karakterer fra gymnasiet bevare drømmen om en bestemt universitetsuddannelse og måske endda gennemføre den. Eller de kan efter nogle år med job som professionsbachelor nå til den modne erkendelse, uden skuffelse, at de faktisk er glade for deres profession.
Jeg har mødt mange unge, specielt drenge, som for sent bliver klar over at de skulle have anstrengt sig mere i skolen for at blive det de gerne ville. De var velbegavede og motiverede men havde ikke den forældrebaggrund der i dag skal til for at få de højeste karakterer i gymnasiet, og drømmen om at læse fx medicin eller jura var derfor urealistisk.
Kvote 2 systemet var heller ikke en tilstrækkelig mulighed. Den slags skuffede unge er ikke befordrende for uddannelsessystemet.
Hvis de 4 professionsbacheloruddannelser potentielt kunne føre til en professionsrettet universitetsuddannelse for de dygtigste, ville flere unge være interesserede i at søge dem og niveauet ville stige. Det ville sandsynligvis også betyde at flere unge mænd ville gå den vej.
I et sådant nyt system skal de professionsbacheloruddannede ikke starte forfra på en professionsrettet universitetsuddannelse men have merit for dele af deres uddannelser.
Det vil give nogle mere praksisfunderede læger, psykologer osv. til gavn for hele samfundet. I dag er mange unge med de høje gennemsnit fra gymnasiet og de meget teoretiske universitetsuddannelser ængstelige for praksis, og måske heller ikke altid rustede til den, fordi de ved for lidt om hvad det er for en verden de skal ud i. I værste fald finder de ud af at de har valgt forkert, udelukkende fordi de havde et højt gennemsnit.
Sådanne unge har jeg også mødt.
En sygeplejerske ved alt om mennesker og deres kroppe og kan håndtere mennesker i krise. Jeg forestiller mig at en læge med nogle års forudgående erfaring som sygeplejerske vil være en gevinst for sundhedsvæsenet. På samme måde vil de øvrige professioner blive beriget med studerende med en praksisnær baggrund, og de lange teoretiske universitetsuddannelser vil blive mindre afkoblede og mere i kontakt med øvrige beslægtede samfundsgrupper.
Jeg er overbevist om at kun en sådan grundlæggende ændring af uddannelsessystemet
kan vende udviklingen, så det igen bliver attraktivt at tage disse uddannelser. Der skal ikke tidligt i livet nødvendigvis være tale om enten en universitetsuddannelse eller en professionsbachelor når de unge vælger uddannelse.
Vh
Kirsten Aalling
Spidskandidat for RV ved KV21
Prøv at se denne lille tyske film! Den er af lidt ældre dato, men mere aktuel end nogensinde, også i Danmark. Hvor ville vi være i dag uden håndværkere?
Den grønne omstilling går alt for langsomt i Rødovre kommune.
Hvis du er enig, skal du stemme på mig og Radikale Venstre. Jeg vil nemlig gøre alt hvad jeg kan for at fremme grønne tiltag hvor det er muligt. En grøn omstilling er efter min mening vigtigere end alt andet og er forudsætningen for at vi kan bevare vores velfærd i fremtiden.
Jeg er gået ind i politik for mine børn og børnebørns skyld, for at de også kan få et godt liv fremover. Hvis jeg bliver valgt, vil jeg udfordre og fastholde politikerne efter valget på de grønne løfter de har givet op til valget.
Som mange andre føler jeg afmagt over de klimaforandringer vi allerede nu er vidne til. Jeg har også som mange andre tænkt at det ikke gør nogen forskel selv at ændre adfærd, for vi er jo så små og ubetydelige i global sammenhæng. Men jeg er nået til den konklusion at en sådan indstilling ikke fører til noget. Det er bedre at gøre hvad man kan end ingenting, og jeg tror på at vi som borgere faktisk kan gøre en forskel, hvis vi er mange nok. At en bevægelse mod en anderledes bæredygtig levevis skal komme nedefra og at vi alle kan og skal bidrage.
Tænk hvis vi blev enige om at begrænse de aktiviteter der forurener mest. Tænk hvis vi halverede alle korte bilture og gik eller cyklede i stedet. Tænk hvis vi i Rødovre blev en mønsterkommune der ændrede forbrugsadfærd så meget at det kunne måles og mærkes.
Det ville gøre en forskel.
Ændringer af folkeskolen
De radikale på Christiansborg er lige kommet med et udspil til en ændring af folkeskolen. De vil sætte folkeskolen og lærerne fri så de får mulighed for selv at bestemme meget mere på den enkelte skole, noget lærerne har ønsket længe. Så udspillet bliver meget positivt modtaget fra mange sider, også fra De radikale i Rødovre kommune.
Hvis en sådan frisættelse bliver gennemført, vil det også give bedre muligheder for skolerne i Rødovre selv at indføre nye fag på skemaet, hvilket er en nødvendighed hvis vi skal have flere unge til at vælge erhvervsuddannelser. Og det skal vi hvis ikke samfundet skal gå i stå. Allerede i 2030 vil der mangle 99000 faglærte i Danmark.
Grundskolerne har alt for længe været stort set rent boglige og derfor ønsker næsten alle unge i skolens afgangsklasser at komme på gymnasiet. Det er ikke fordi flertallet er meget boglige, mange læser faktisk aldrig frivilligt længere tekster og da slet ikke bøger. Men det føles trygt og godt i en alder af 15 at fortsætte med stort set de samme fag som man kender fra folkeskolen. Og som det ser ud nu, er ingen vejledning i stand til at overtale de unge og deres forældre til at gå i retning af EUD (erhvervsuddannelserne).
Det der mangler i folkeskolen, for at motivere de unge til EUD, er fag der ligner dem man har på erhvervsskolerne, træ- og metalsløjd, elektronikfag, en række fag som fra måske 4. klasse giver børn mulighed for at lære værktøj og materialer at kende. På det tidspunkt vil de synes det er sjovt og det vil give et dejligt afbræk mellem alle de stillesiddende fag. Måske ville det endda kunne øge trivslen generelt.
Det skulle selvfølgeligt være muligt at tage afgangsprøver i disse fag, i stedet for nogle af de boglige fag, for at gøre dem lige så vigtige.
Det er alt for sent at overbevise de unge om at EUD er et godt valg, når de er gået i puberteten og aldrig har haft en skruetrækker eller en svensknøgle i hånden. De fleste har da 10 tommelfingre og kan derfor heller ikke se sig selv arbejde med værktøj eller andet fysisk. De aner simpelthen ikke hvad det vil sige, og det er utrygt.
Måske kunne indførelsen af sådanne fag ovenikøbet være med til at afhjælpe den akutte lærermangel. For det skulle selvfølgelig være lærere med erfaring fra diverse fag der skulle undervise. Det kunne måske være ældre faglærte der alligevel er ved at forlade branchen og som kunne have lyst til at formidle deres viden og erfaring og være med til at motivere.
Rødovre har gode forudsætninger for at gennemføre sådanne ændringer da det er en erhvervsby med mange selvstændige erhvervsdrivende. De kan både hjælpe med undervisningen og være praktiksteder for de unge når de vælger en EUD.
Se Kirsten i Lorrys debat!
Grå som beton og sorte som asfalt
Grå som beton. Sorte som asfalt. Men grønne ved festlige lejligheder. Sådan ender det ofte når socialdemokratiet skal prioritere. Ægte grøn omstilling skal findes andre steder. Læst mere i den seneste udgave af Rødovre Lokalnyt.