Dan Kreutzfeldt

Dan Kreutzfeldt

Kandidat til kommunalvalget 2021
Københavns Kommune

Jeg er kandidat til kommunalvalget i København, fordi jeg i mange år har oplevet at Bispebjerg Bydel ikke har fået den opmærksom, kærlighed og fokus som os lokale mener er nødvendigt.

Efter mange års indsats med frivillige projekter, så håber jeg på at de erfaringen kan gøre gavn på Københavns rådhus, så borgerne i Nordvest også føler sig repræsenteret.

Jeg drømmer om, at København bliver en generøs hovedstad.
Dan Kreutzfeldt

ET STÆRKERE NORDVEST

For jer som ikke kender Nordvest, så er det rart at vide at bydelen er en bundskraber på næsten alle parameter i København: laveste indkomst, mindste lejligheder, laveste valgdeltagelse, mest usunde livsstil, laveste levetid, mest utrygge bydel og dårligst uddannet. Alt imens 2/3 dele af bydelen er udsat boligområde.
Det kræver handling. Det kræver radikal handling. Vi bør have mindst en 10-årig plan for at løfte området. Forvaltninger skal spille sammen og investere i mennesker i Nordvest.

FRIERE DEMOKRATI

Vi lever i en tid, hvor mulighederne for at deltage i demokratiet på flere metoder ligger frit for. I en levende by som København skal vi give vores lokaludvalg nye kompetencer og tillid til at sikre dialog og indflydelse. Forestil jer at hver lokaludvalg tog en snak med de lokale 4 gange om året. Jeg tror på at vi skal give lokaludvalgene mulighed for at lave borgerbudgetter og generelt tilbyde større deltagelse digitalt end i dag. I snakken om demokratiet er det vigtigt vi ikke glemmer hvor vigtigt den er. Vi skal træne demokrati sammen. Ikke kun i stemmeboksen. Hele året!

GRØN LÆRING

Jeg tror på, vi skal lære hinanden at tilpasse os den grønne omstilling. Vi skal ned i øjenhøjde og fortælle hvordan vi hver især kan gøre en væsentlig forskel hos os selv. Det kunne fx være at vise hvordan vi nemt kan lave grønne måltider til hele familien. Til en fornuftig pris.
Jeg ønsker vi skaber et større kendskab til Københavns Skolehaver, som lærer de små københavner hvordan de gror deres egne grønsager. Med stor succes. Vi skal sikre gode rammer fremfor de nuværende vi ser!

Lidt om mig

Jeg er 31 år og bosat i 1 værelseslejlighed i Nordvest.

Når jeg ikke passer mit arbejde på skinnerne hos DSB, så bruger jeg mange timer på frivilligt arbejde, projekter og events til gavn for lokalområdet.

Jeg er fan af curling og elsker at være på hundeslæde på Svalbard ude i den arktiske ødemark!

Tillidsposter:

  • Næstformand for Bispebjerg Lokaludvalg (Fra 2018)
  • Næstformand for Områdefornyelsen Fuglekvarteret (2015-2018)
  • Formand,, næstformand for Radikale Venstre Nørrebro-Bispebjerg (2016-2020)
2011-
Togpersonale hos DSB
2010
Juleassistance hos Georg Jensen
2008-2010
Kontorelev hos FLSmidth
2008
Tjener hos Torvets Restaurant & Bistro, Tønder