Esat Sentürk

Esat Sentürk

Folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds
Viceborgmester i Høje-Taastrup Kommune
Jeg ser det som afgørende for en vellykket integrationsproces, at vi tør skabe en forbindelse til de mennesker, der har en anden kultur end os selv. Alle har et medansvar for at integrationen lykkes. Både dem, der kommer hertil, men også dem, der har boet her altid. Integration er en fælles opgave. Ingen kan løse den alene.
Esat Sentürk

Udlændingepolitik

Jeg går oprindeligt ind i politik, fordi jeg ønsker et samfund, hvor der er større sammenhængskraft mellem vores forskellige kulturer. Jeg mener, at vi har et ansvar for at være nysgerrige på dem, som vi endnu ikke kender. Er det ikke netop nysgerrigheden, der udvikler os, udvider vores måde at se verden på, vores holdninger og vores måde at gøre tingene på?

Politikere har i mange år talt nedsættende om mennesker fra Mellemøsten. Der er masser af politiske udfordringer, som vi skal tale om, men det skal ikke foregå på den her måde. Vi politikere er nødt til at tale et sprog, der ikke skærer en hel befolkningsgruppe over i én kam. Jeg kæmper for, at vi taler et sprog, der muliggør, at vi får en bedre forståelse for hinanden. Jeg vil ikke være med til mere splittelse.

Jeg ser det som afgørende for en vellykket integrationsproces, at vi tør skabe en forbindelse til de mennesker, der har en anden kultur end os selv. Alle har et medansvar for at integrationen lykkes. Både dem, der kommer hertil, men også dem, der har boet her altid. Integration er en fælles opgave. Ingen kan løse den alene.

Hvis jeg kommer i folketinget, så kæmper jeg bl.a. for, at du automatisk får dansk statsborgerskab, hvis du er født i Danmark. Sådan er det nemlig ikke i dag. For at få statsborgerskab i dag, så skal du først ansøge om permanent opholdstilladelse, derefter gennemgå en langvarig ansøgningsproces og slutligt bestå en indfødsretsprøve, inden du kan kalde dig for dansk statsborger. Lyder det nemt? Det er det bestemt ikke. Lad mig give dig et eksempel. En ansøger skal have haft et fuldtidsarbejde i mindst 3,5 år ud af de seneste 4 år. Og uddannelse tæller ikke med. Kravet om beskæftigelse betyder at velintegrerede unge, som er født og/eller opvokset i Danmark bliver afskåret fra at blive danske statsborgere, mens de uddanner sig.

Det er næsten som om at et flertal af partierne på Christiansborg konkurrerer om, hvem der kan stramme statsborgerskab-løkken mest. Jeg er bekymret for, hvad stramningerne gør ved de unge mennesker, der gerne vil Danmark og som føler sig danske, men ikke nødvendigvis opfylder de strenge krav, der er for at få statsborgerskab.

Fordi hvad er det egentlig vi signalerer til de mennesker, der gerne vil Danmark? Jeg ville tolke det sådan her: Føl jer mindre velkomne. I er ikke en del af det danske samfund på samme måde, som vi andre.

Skolepolitik

Som folkeskolelærer ser jeg hver eneste dag, hvor vigtigt det er at vi tør sætte skolerne fri. Og hvad mener jeg så konkret med det? Jo, jeg mener, at ledelse, lærere og skolebestyrelser skal have ret til at bestemme mere selv. Den enkelte folkeskole skal have langt større frihed til at lægge planer, så de bliver tilpasset den enkelte skoles ønsker.

Det kunne eksempelvis være, at en skole gerne ville udnytte nogle kunstneriske lærerkræfter og sætte fokus på kunst i undervisningen. Eller måske endda lave en kunstlinje. Det ville være en udfordring i dag, fordi kommunen og staten fokuserer på at skabe homogene folkeskoler. Jeg vil lave den største afbureaukratisering folkeskolens historie. De ansatte på vores folkeskoler har brug for, at vi viser dem tillid og inddrager dem i, hvordan skolen skal være. På den måde får vi skabt gode folkeskoler og dermed gode fællesskaber. Det er kun dem, der arbejder på skolen hver dag, der ved, hvad der fungerer bedst for den enkelte skole. Det vil styrke folkeskolerne som helhed, hvis de selv får mulighed for at forme deres virkelighed.

Derudover mener jeg også, at privatskolerne skal tage et større socialt ansvar. Det kunne de fx gøre ved at lave konkrete indsatser, så de optager flere lavindkomstfamilier. De kunne også arbejde på at lave et fleksibelt ventelistesystem, hvor der bliver gjort plads til socialt udsatte elever. Vores skoler er ikke mangfoldige nok, hvilket skaber problemer for vores elever på både folke- og privatskolerne.

Det er en styrke, at man i nogle skoler i Danmark bliver dannet i mangfoldighed, hvilket giver en konkret forståelse af, at vi lever i et samfund med stor forskellighed. Men netop den styrke går en stor gruppe af vores elever glip af lige nu, fordi de sidder ved siden af nogle, der ligner dem selv. Og det skal vi gøre noget ved.

Esat Sentürk
1/0

Esat Sentürk

Kort om mig

Radikal, folkeskolelærer og far. Det er nok de tre ord, der beskriver mig allerbedst. Men derudover er jeg også klimaaktivist, fodboldentusiast og aktivt medlem af foreningslivet.

Jeg er en erfaren politiker, der er vant til det politiske spil. Jeg er politiker, fordi det er en del af min identitet at bidrage og påvirke det samfund, som jeg lever i. Jeg finder det naturligt at stille spørgsmål og være nysgerrig på, hvorfor vi gør, som vi gør. Men det, det er aller vigtigst for mig er at finde løsninger, der fungerer i praksis. Vi skal langt væk fra symbolpolitik og helt ned i den politiske kagemasse.

Jeg bor i Høje-Taastrup Kommune sammen med min kone og to børn. Mine rødder og mit hjerte er solidt forankret i mit lokalmiljø. Jeg kæmper for at repræsentere kommunerne på vestegnen i Folketinget. Vi har lokale udfordringer, der kræver nationale løsninger. Herunder et stort antal sociale udsatte og trafikstøj, der kræver handling.

Esat er opstillet som folketingskandidat i Taastrupkredsen i Københavns Omegns Storkreds.