Frederik Aagaard Sørensen

Frederik Aagaard Sørensen

Kandidat til Europa-Parlamentet
Folketingskandidat, medlem af Hovedbestyrelsen
Frederik Aagaard Sørensen

Tænk frit – og forsvar vores værdier

Jeg er vokset op i en sønderjysk provinsby i 1990’erne. I et frit Europa, hvor mine forældre inviterede familier fra Østeuropa på camping i vores have. Året efter camperede vi hos dem. I dag forsøger Putin at kvæle Ukraines spirende demokrati, Kina opfører sig mere og mere truende, og Donald Trump spøger i kulissen. Autoritære, fundamentalistiske og populistiske kræfter vinder frem – også i den vestlige verden. Derfor skal vi styrke vores forsvar og vores europæiske samarbejde. Europa har en rolle at spille for at sikre friheden i verden, og den rolle skal vi turde at tage på os.

Frederik Aagaard Sørensen

Tænk stærkt – og få bedre velfærd

De første 1.000 dage i et barns liv er de vigtigste for at få en god barndom og et godt børneliv. Jeg drømmer om et grønt, frit og stærkt velfærdssamfund – men der er brug for mennesker til at skabe det. Mennesker, til at passe vores børn i daginstitutionerne. Til at puste til deres nysgerrighed i folkeskolen. Til at behandle patienterne på hospitalerne. Og til at bygge flere vindmøller, så vi når vores klimamål. Kort sagt, der er brug for flere hænder til at give vores børn en tryg tilværelse i vores daginstitutioner. Så vores ældre kan få en værdig alderdom i ældreplejen og vores syge en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet. Så vores virksomheder har nok medarbejdere til at betale for velfærd og til at bygge vindmøllerne til den grønne omstilling. Det er derfor, vi vil tænke nyt og samle dansk politik om de reformer, der sikrer et grønt, frit og stærkt Danmark for vores næste generation.

Om mig

Jeg er 36 og bor i Aarhus med min kæreste og min søn på 4. Jeg er født og opvokset i Sønderjylland og er medlem af det Radikale Venstre, fordi jeg tror på, at de langsigtede løsninger kan skabes på midten af dansk politik. I balancen mellem det liberale og det sociale. Og i balancen mellem det principfaste og det pragmatiske. Jeg interesserer mig for historie og internationale forhold, Liverpool FC og friluftsliv. Jeg er også den glade indehaver af et hobby-teleskop og har en forkærlighed for historier med drager og zombier.

Frederik Aagaard Sørensen
2022-
NU
Økonom, Fødevarestyrelsen
2021-2022
Projektøkonom, Aarhus Økonomi
2016-2021
Fuldmægtig, Aarhus Universitet
2009-2015
Kandidat, Aarhus Universitet (cand.scient.pol)
2003-2006
HTX Student, EUC-Syd Aabenraa

Tillidsposter

  • 2019- Kandidat til Europa-Parlamentet
  • 2010- Medlem af Hovedbestyrelsen
  • 2018-2021 - Medlem af Forretningsudvalget

Opstillingskreds

Frederik Aagaard Sørensen er opstillet som folketingskandidat i Aarhus Nordkredsen i Østjyllands Storkreds og som kandidat til Europa-Parlamentet i Østjyllands Storkreds.