Mærkesager
Et af mine politiske kerneområder, er det sociale område, både det voksensociale og børn & unge.
Fattigdom, social marginalisering, mistrivsel, hjemløshed, misbrug, psykiske belastninger, helbredsproblemer osv. er alt sammen umenneskeligt forringede levevilkår for den enkelte udsatte – og samtidig en urimelig – og unødvendig – belastning for vores samfund.
Humanistisk socialliberalisme går i min optik ud på at skabe et samfund i balance, hvor de der kan og vil, har frihed under ansvar, samtidig med at vi spænder et solidt sikkerhedsnet ud under dem, der har brug for det.
Jeg har i stort set hele mit som borger i Holbæk Kommune, været aktiv i civilsamfundet – mest som menig deltager, men af og til også med tillidsposter.
Det startede for mig med Caphé Spiren i slutningen af 1980erne, fortsatte med Elværket da det var medborgerhus, en tur forbi Musikklubben, mange år i Teatergruppen Elverfolket og kulminerede da jeg i 2005 var med til at starte Kulturkasernen og blev den første leder på stedet. Det er ikke uden en vis stolthed jeg oplever, at Kulturkasernen på nu 20. år, er et åbent, livligt og velfungerende kulturfællesskab i Holbæk by. Jeg har i dag stadig min faste gang der, som daglig leder af Teaterskolen Harlekin, der blev dannet som et resultat af et kulturfællesskab.
Mit andet politiske kerneområde er selvsagt det kommunale kultur- og fritidsområde.
En radikal kulturpolitik går i min optik ud på at understøtte og facilitere borgernes og lokalområdernes kulturelle initiativer i bred forstand – og sørge for at så mange som muligt får glæde af den. Det vil skabe sammenhold, forståelse og engagement på tværs af generationer, interesser og lokalsamfund.
Der skal fra politisk hold lyttes og handles oftere end der skal tales og bestemmes. Der er mange gode ideer i alle vores lokalsamfund, der er initiativer, ildsjæle og ressourcer – og der vil komme flere til, hvis de oplever at deres kommune støtter dem.
Det brede sociale område er – efter min mening – den vigtigste opgave for en kommune. Det at tage vare på de borgere, der har svært ved at tage vare på sig selv og deres familie, kan ikke overlades til andre end kommunen.
Med alle dens fejl og mangler er kommunen stadig den mindst ringe, til at have ansvaret for at modarbejde social marginalisering og konsekvenserne af fattigdom.
Det er både dyrt og besværligt for et samfund (også et lokalsamfund) at huse social marginalisering og fattigdom i en bred forstand.
Der er mange måder at være socialt udsat på og det handler ofte, men aldrig udelukkende, om økonomi.
Det handler i lige så høj grad om oplevelsen af at blive afkoblet og marginaliseret i forhold til resten af samfundet og oplevelsen af ikke at være velkommen til at deltage i fællesskabet.
Det handler om oplevelsen af at have mistet kontrollen over sit eget liv og oplevelsen af at være blevet reduceret til et nummer i et system.
Det handler om oplevelsen af ikke at kunne tage vare på sig selv, på sine børn og på sine nærmeste.
Det handler også om økonomi. Det handler også om, ikke at have nok til huslejen. Om at undlade at købe den nødvendige medicin fordi den er for dyr. Om at få for lidt, for dårlig og for ensformig kost. Om at både børn og voksne blive isoleret fra omverdenen, fordi det er for dyrt at komme ud blandt andre…
Fattigdom koster sociale ydelser og manglende skatteindtægter. Fattigdom koster sociale indsatser for både børn, voksne og ældre. Fattigdom koster kæmpe summer i sundhedsvæsenet, både i psykiatrien og i somatikken.
Fattigdom genererer mere kriminalitet, mere hjemløshed, lavere uddannelsesniveau, manglende trivsel, tryghed og tro på fremtiden for børn og unge … og endnu mere fattigdom i de næste generationer
Der er ikke meget godt at sige om det – og alligevel er de sociale indsatser og tilhørende udgifter – fattigdomsbekæmpelsen - ofte genstand for mangel på visioner og for angreb og nedskæringer.
Vi synes ikke at det giver mening. Vi synes at det er respektløst
Vi ønsker at ’investerer’ i at balancere vores samfund, ved at løfte de socialt marginaliserede og økonomisk fattige ud at den marginalisering og fattigdom, både for deres egen, for deres børns og for samfundets skyld.
En vigtig del af den sociale indsats i en kommune, handler om rusmiddelbehandling. Der er i rusmiddelbehandlingen et stort fokus på ’dobbeltdiagnose problematik’. En relativt stor del af de mennesker der slås med et overforbrug eller misbrug af medicin eller rusmidler, lider også af en eller anden form for psykisk belastning hvis ikke en direkte diagnosticeret psykisk lidelse.
Der arbejdes - nu endelig – på at lave et tilpasset dobbeltdiagnose behandlingstilbud i regionen, det er som udgangspunkt godt, men der ligger en risiko for at tilbuddet ikke får et tilstrækkeligt element af socialfaglighed (det er ikke regionens stærke side). Et solidt og bæredygtigt tilbud til dobbeltdiagnose patienter, kræver et behandlingstilbud, hvor kommunens socialfaglighed og regionens læge- og sundhedsfaglighed spiller sammen i et helhedssyn.
Folkeskolen skal sætte fri og gøre vores børn trygge i troen på, at verden ligger åben for dem. I skolen skal man udfordres, udvikle sig, lege, blive opslugt og få tillid til egne muligheder.
I dag er der alt for mange børn, der ikke føler sig hjemme i skolen. Børn, som aldrig oplever, at skolen bliver en trædesten til muligheder i livet.
Folkeskolen har i alt for mange år været underfinansieret og overreguleret. Det er på tide, at vi erstatter kontrol med tillid og sætter børn, lærere og skoler fri. Vi vil give folkeskolen et frihedsbrev så der bliver tid, plads og ressourcer til at give alle børn en varieret skoledag med rummelighed, virkelighedsnær undervisning, leg, oplevelser, bevægelse, nysgerrighed og virkelyst.
OG et dagligt måltid, der skal styrke elevernes sundhed og fællesskab.
Alle børn skal lære at skrive, læse og regne, så de sættes fri til at forme deres eget liv. Folkeskolerne i Holbæk kommune skal være et fantastisk sted at være for både børn og lærere.
Vi vil sætte skolen fri og give dem mulighed for, at lave lokale løsninger. Herunder afskaffe krav til skoledagens længde, den detaljerede målstyring og test og give lærerne mulighed for selv at udvælge og købe de materialer, de vil anvende.
Det er en udfordring at op mod hver syvende elev forlader grundskolen uden at kunne læse, skrive og regne, og der mangler ressourcer til at løfte og inkludere alle børn. Mistrivslen blandt børn og unge er stigende. Stort set alle lærere har elever, der mistrives.
Test, og målstyring og karakterræs er gået for vidt, det begrænser undervisningen og afholder eleverne fra at være nysgerrige og stille “dumme spørgsmål”.
Folkeskolen har på landsplan fået tilført en årlig milliard. Radikale Venstre og ønsker at gå videre endnu ved at tilføre yderligere en milliard kroner, som forpligter kommunerne til at sikre en ordentlig bund under ressourcerne i skolen. Så forældre, lærere og elever trygt kan have tillid til, at der er voksne til deres børn og ressourcer til at levere en undervisning med høj kvalitet.
Vi foreslår i Holbæk, at der indføres en to-lærer-ordning i indskolingen.
I Danmark har vi tradition for forældres frie ret til selv at tage ansvar for deres børns undervisning. Derfor har forældre ret til at vælge en folkeskole, en friskole eller en privatskole til sit barns undervisning. Det er en vigtig frihedsrettighed, som Radikale Venstre står vagt om.
De frie grundskoler har stærke traditioner i Holbæk kommune og dem er vi stolte af. Derfor ønsker vi en stærk og fri folkeskole og stærke folkelige friskoler. Danmark har gennem 200 år haft en god tradition for, at de to skoleformer supplerer og inspirerer hinanden, med forskelligheder både inden for og mellem skoleformerne.