Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Publiceret

16. maj
2018

Persondatapolitik

Vi tager behandlingen af personlige oplysninger alvorligt og har derfor vedtaget denne persondatapolitik, der omhandler, hvordan vi behandler dine data.
For information om brug af cookies på radikale.dk se https://www.radikale.dk/cookies
 
Dataansvarlig
Den ansvarlige for behandlingen af personoplysninger er:
Radikale Venstre
Christiansborg Slotsplads 1
1240 København K
 
Tlf.: 3737 4747
radikale@radikale.dk
 
Brug af personoplysninger
Vi indsamler personoplysninger for at administrere og gennemføre den aftale eller det køb/service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. 
 
Vi indsamler aldrig personoplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger ved registrering, køb, indmeldelse i partiet, tilmelding til nyhedsbrev eller arrangement eller ved deltagelse i en undersøgelse, kampagne eller lignende. Her kan der indsamles oplysninger om navn, adresse, postnummer/by, e-mailadresse, telefonnummer, køn, alder, stilling/beskæftigelse, interesser og ønsker for deltagelse, produktkøb eller deltagelse. 
 
Vi indsamler kun de data, der er relevante for at opfylde det specifikke formål. Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til brugen og brugerne af vores services for at forbedre vores tjenester.
 
Vi sletter dine persondata, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som de var indsamlet til, dog skal vi gemme oplysninger, der er nødvendige for at opfylde lovkrav – f.eks. omkring betalinger. 
 
Når du er medlem af Radikale Venstre
Ved indmeldelse i Radikale Venstre angiver du de oplysninger, som gør det muligt for partiet at administrere dit medlemskab samt opfylde vores formål, som er beskrevet i Radikale Venstres vedtægter (https://www.radikale.dk/content/vedt%C3%A6gter). Til dette formål har vi brug for dit navn, adresse, kontaktoplysninger, fødselsdato, samt evt. oplysninger til brug for nedsat kontingent (studerende, pensionister og medlemmer af Radikal Ungdom). Dertil kan du oplyse os om dine interesser og de aktiviteter, som du ønsker at bidrage med. Vi bruger disse oplysninger til at målrette vores kommunikation til dig, samt sikre at du modtager relevante tilbud om medlemsinddragelse. 
Oplysningerne bruges internt i Radikale Venstre, herunder til medlemsinddragelse samt oplysning for at fremme den radikale dialog og værdier. 
 
Dine oplysninger behandles fortroligt og er kun tilgængelige for særligt betroede medarbejdere og tillidsfolk, herunder dine lokale formænd. De videregives eller sælges aldrig til andre organisationer eller virksomheder.
 
Når du bidrager til valgfonden, handler i webshoppen, eller deltager i et arrangement
Hvis du bidrager til den radikale valgfond, deltager i et radikalt arrangement, hvor tilmelding er nødvendigt, eller hvis du handler i vores webshop, indsamler vi oplysninger om navn, adresse og andre kontaktoplysninger, som gør det muligt for os at administrere din deltagelse og bogføre dine bidrag og/eller betalinger. Oplysningerne bruges ikke til andre formål.
 
Når du modtager vores nyhedsbreve
Alle medlemmer modtager vores nyhedsbreve, som en del af vores medlemsservice. Du kan naturligvis fravælge modtagelse af nyhedsbreve.
Hvis du som ikke-medlem tilmelder dig vores nyhedsbreve, f.eks. via radikale.dk, så indsamler og opbevarer vi udelukkende din e-mailadresse for at kunne sende dig efterfølgende nyhedsbreve. Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbrev igen, enten ved link i hver nyhedsmail eller ved henvendelse til nyheder@radikale.dk 
 
Vi registrerer oplysninger om brug af nyhedsbrevene, herunder leveringer, åbninger og klik. Vi bruger disse oplysninger til at forbedre vores service og kommunikation, og oplysningerne deles ikke med andre. 
 
Når du besøger vores hjemmeside
Vi anvender cookies på radikale.dk. For mere om dette se vores cookiepolitik her: https://www.radikale.dk/cookies
 
Når du kontakter Radikale Venstre
Du er velkommen til at kontakte Radikale Venstre pr. e-mail med spørgsmål angående dine egne medlemsoplysninger, f.eks. kontingent eller ind- og udmeldelse. Vi vil sikre os, at oplysningerne kun udleveres til rette vedkommende. Når du sender oplysninger eller henvendelser via ukrypteret e-mail, gør du det på eget ansvar. Ønsker du at kommunikere med os via en mere sikker forbindelse, så kontakt os på persondata@radikale.dk eller 3737 4747 for at sætte dette op.
 
Når du skriver til os via chatfunktionen på radikale.dk
Har du spørgsmål til vores politik, medlemskab eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte os via chatfunktionen på radikale.dk. Når du bruger chatten registreres din IP-adresse, samt informationer om din brug af radikale.dk – f.eks. den seneste side du har besøgt. Er du logget ind på radikale.dk vil din henvendelse blive koblet til dit brugernavn. Hvis du ønsker at modtage svar på din e-mail, kan du vælge at indtaste til e-mailadresse.
Vi bruger disse oplysninger til at forbedre vores service til dig i forbindelse med henvendelsen, og vi hverken deler eller videresælger disse oplysninger.   
 
Sikkerhed og databehandlere
I hele organisationen er der fastlagt en politik for behandling af persondata samt adgang til personoplysninger. Dertil har vi vedtaget interne processer og truffet tekniske foranstaltninger, der skal beskytte dine persondata mod at blive slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.
 
Vi arbejder også fremadrettet med disse mål for øje, når vi opdaterer og udskifter nuværende IT-systemer og arbejdsgange. 
For at sikre dine personoplysninger benytter vi os af en række samarbejdspartnere som databehandlere. Det gælder f.eks. hosting af vores hjemmeside og medlemssystem, udsendelse af nyhedsbreve, m.v. 
 
Vores databehandlere må kun behandle dine oplysninger på vores instruks, og de må ikke sælge eller videregive dine oplysninger.
 
Dine rettigheder
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi anvender dem til. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. 
 
Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte kan du anmode om, at de bliver rettet eller slettet. Hvis du mener, at de persondata, vi behandler om dig, er unøjagtige, skal du henvende dig til os og oplyse os om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes.
 
I nogle tilfælde vil vi have en forpligtelse til at slette dine persondata. Hvis du mener, at dine oplysninger ikke længere er nødvendige ift. det formål, som vi indsamlede dem til, kan du bede om at få dem slettet. Vi skal dog gemme oplysninger, som sikrer opfyldelsen af andre lovkrav – f.eks. oplysninger om betalinger. 
 
Henvendelse om ovenstående kan ske til persondata@radikale.dk. Når du henvender dig med en anmodning om at få indsigt i, rettet eller slettet dine persondata, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
 
Ønsker du at klage over behandlingen af dine personoplysninger, har du mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.
 
Senest opdateret. 16. maj 2018
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik