Flere mennesker i arbejde gør Danmark større

Det går godt i Danmark. Faktisk så godt, at ledigheden er historik lav, og dansk økonomi allerede næste år forventes at være på fuld kraft efter et årti med krise. Det betyder, at vi nu faktisk mangler hænder. Mennesker, som kan tage fat i ældreplejen, på byggepladsen, i køkkenet, bag rettet i traktoren, ved samlebåndet og mange andre steder i samfundet.
 
Fra det nordligste Jylland til sydspidsen af Falster mangler danske virksomheder arbejdskraft. Besøger du en tømrer eller en anden virksomhed i byggebranchen, vil op imod 9 ud af 10 fortælle dig, at de har oplevet at måtte søge forgæves efter faglærte. Og besøger du fire vilkårlige danske virksomheder, vil mindst én af dem have oplevet at måtte gå glip af ordrer pga. manglen på mennesker, der kan tage fat.
 
Radikale Venstre har samlet en buket af ti markante forslag, der til sammen vil råde bod på den akutte mangel på arbejdskraft. Regeringen har foreslået at bruge 15 mia. kr. på at skaffe 7.600 flere beskæftigede. Til sammenligning vil Radikale Venstre bruge ca. 300 mio. kr. på at skaffe ca. dobbelt så mange. Vores 10 forslag går på to ben. Vi vil både sætte ind med en massiv opkvalificering af danskere og udlændinge i Danmark og vi vil sikre den internationale rekruttering dér, hvor der er akut brug for det.
 
Læs hele udspillet her