Sæt a-kasserne fri

For det første vil vi ændre den nuværende ansvarsfordeling mellem kommuner og a-kasser. Konkret skal a-kasserne have det fulde ansvar for dagpengemodtagere igennem de første seks måneder af dagpengeperioden. Vi vil samtidig give a-kasserne mulighed for at overtage samtalerne i hele ledighedsperioden. Jeg noterer, at formanden for Danske A-kasser, Torben Poulsen, bakker den idé op.
 
For det andet vil vi indføre en forsøgsordning, hvor en eller to udvalgte a-kasser ”bliver sat fri”. A-kasserne skal have fuldstændig metodefrihed, når det gælder om at få ledige i job. A-kasserne vil kun blive målt på evnen til at få ledige i arbejde, ikke andet.
 
Når vi ønsker at give a-kasserne mere magt, handler det især om, at a-kasserne har det største branchekendskab og ofte kender dagpengemodtageren bedst. Forslaget frigør samtidig ressourcer i jobcentrene. For når dagpengemodtagerne skal til færre samtaler i jobcentrene, kan jobcentrene bruge tiden på at hjælpe dem, der er længere væk fra arbejdsmarkedet.

Forhåbentlig kan vi lave et mere forenklet beskæftigelsessystem med fokus på den enkelte borger.