Statsborgerskab i eksamensgave

Du kan gøre alt, hvad vi forlanger. Du kan starte på en uddannelse, starte egen virksomhed eller få et job. Du kan engagere dig i frivilligt arbejde og løfte store opgaver i dit lokalområde. Men én ting skal du vide: Uanset hvor umage, du gør dig, bliver du aldrig accepteret på lige fod med os andre.
 
Til gengæld forlanger vi, at du skal stå på mål for de kollektive stigmatiseringer, vi hver eneste dag vælter ind over dit hjem, som vi kalder for en ghetto. Og statsborgerskab, ja, det kan du glemme alt om.
 
I Vollsmose, Gellerup, Mjølnerparken og på Stengårdsvej i Esbjerg har jeg mødt mange unge, der føler sådan her. Unge som er født og opvokset I Danmark. Som aldrig har sat en fod forkert. Og som ikke kender til andet end livet her. Det er vitterligt deres land. På nær når de kigger i deres pas. Det minder dem om, at de ikke er anerkendt på lige fod med deres kammerater. At de ikke er “rigtigt” danske.
 
Hvorfor er det ikke lige præcis disse unge, Støjberg står skulder ved skulder med i arbejdet for en ny og bedre integration?
 
Vi skal da række ud til dem. Fortælle dem, at vi vil dem. Og hvilken bedre måde at gøre det på end ved at give alle unge borgere, der er født og opvokset i Danmark den ultimative tryghed og accept, ved at anerkende dem som danske?
 
Konkret foreslog jeg i søndags, på årets statsborgerdag, at har du bestået folkeskolens afgangsprøve og holdt dig ude af kriminalitet, så kvitterer vi med helt automatisk at byde dig velkommen som fuldt og helt medlem af det danske demokrati. Det er et tiltrængt opgør med det “dem” og “os”, som får alt for mange til at føle, at uanset hvad de gør, bliver de aldrig rigtig accepteret.
 
Den politiske reaktion fra landet integrationsminister: Vi har brug for stramninger, ikke lempelser. Hvad blev der af at løse virkelige problemer for rigtige mennesker? Det handler ikke om stram eller slap – men om at give unge, der både kan og vil Danmark den anerkendelse, de fortjener.