Fornuft frem for symbolpolitik: ny tilgang til udvisningsdømte og afviste asylansøgere

Symbolpolitik avler utryghed
Borgerne i Kalvehave og Bording er utrygge. De er ofre for symbolpolitik, som prøver at presse afviste asylansøgere ud af Danmark ved at gøre forholdene for dem utålelige. Men symbolpolitikken virker ikke.
Vi er trætte af symbolpolitikken. Den løser ikke virkelighedens problemer. Til gengæld skaber den problemer og utryghed for borgerne i Kalvehave og Bording. Vi skylder dem svar på, hvordan vi vil genskabe trygheden. For børnene i Sjælsmark er tilværelsen også utryg. De betaler prisen for den fastlåste situation, som opstår, når deres forældre ikke kan eller vil udrejse. Men børn skal have lov til at være børn – det har vi alle et ansvar for.
 
Konkret foreslår Radikale Venstre
Drop Lindholm og fordel de udvisningsdømte og dem på tålt ophold Det er spild af skattekroner at bruge mere end 759 mio. kr. på at gøre en ø beboelig – blot så man kan sige, at man har sendt de uønskede ud på en ø. Adskillige asylcentre står tomme, og det må være muligt at finde både bedre og billigere indkvarteringssteder til gruppen af udviste/afviste kriminelle og personer på tålt ophold.
Ifølge Finansministeriet vil driftsudgifterne til Lindholm beløbe sig til 225 millioner kroner – svarende til 1,8 mio. kr. pr. udlænding på Lindholm.
 
Skil de kriminelle fra de afviste og dem på tålt ophold
Det skaber unødvendig utryghed, at gruppen af udvisningsdømte kriminelle bor sammen med gruppen af afviste, enlige asylansøgere. De udvisningsdømte har en negativ indvirkning på de øvrige beboere og er også en helt anden gruppe end de afviste asylansøgere (som fx ikke i særlig grad er kriminelle). Vi foreslår derfor, at de udvisningsdømte og dem på tålt ophold ikke længere indkvarteres sammen med de afviste asylansøgere.
 
Få børnefamilierne ud af Sjælsmark
Vi vil genindføre de regler, som vi i den foregående valgperiode var enige med socialdemokraterne om – nemlig at børnefamilier, der har fået afslag på asyl, tidligst kan overføres til et udrejsecenter, når udrejsen er umiddelbart forestående.
 
Forældrene kan gives meldepligt til det lokale politi, så det fortsat sikres, at de nemt kan lokaliseres, når en evt. udrejsemulighed opstår.
 
Efter vores forslag skal en børnefamilie, som får afslag på asyl, således ikke straks flyttes til Sjælsmark. Tværtimod skal de have lov til at blive der, hvor de er. Det vil konkret sige, at de vil bo på et opholdscenter som fx det, der er i Jelling, eller i en bolig uden for et center, hvis de har opholdt sig i Danmark i længere tid – og det i øvrigt er muligt. Det væsentlige er, at børnene får mulighed for at have en nogenlunde normal tilværelse, hvor de ikke rykkes op med rode, når deres udrejse har lange udsigter. De kan i stedet forblive i den hverdag, de kender med kammerater og på den skole, hvor de har en tilknytning. Først når udrejsen er nært forestående, skal børnefamilierne flyttes til et udrejsecenter – som det er nu, vil det oplagt være Avnstrup.
 
Fordelingen af de forskellige grupper kan herefter ske således:
 
 
Mere politi i nærområdet
Med den løsning, som foreslås her, bør gener og utryghed for nærmiljøet omkring centre, som huser de udvisningsdømte, blive nedbragt betragteligt – alene da antallet af personer, som lever sammen med de mest forhærdede personer falder. Alligevel bør det lokale politi have adgang til ekstra midler, hvis der viser sig behov for en særlig tryghedsskabende indsats. I Bording har man haft succes med et projekt, hvor politiet har været mere til stede, og hvor man i samarbejde med Kærshovedgård og beboere i Bording har taget forskellige initiativer til at skabe mere tryghed.
 
Find model for brug af frivillig fodlænke
Der bør findes en model for, at personer, som efter en længere periode (fx et år) fortsat ikke har udsigt til at kunne udsendes, frivilligt kan vælge at få fodlænke på for derved at blive fritaget fra opholds- og meldepligt. Dette under forudsætning af, at de lever op til en række krav og fx over en længere periode overholder alle regler, opfører sig roligt, hjælper aktivt i lokalområdet el. lign.
 
En frivillig ordning vil være fuldt forenelig med menneskerettighederne og vil være en konkret måde at imødegå, at håbløshed og manglende udsigt til at kunne forbedre sin situation, forværrer den mentale tilstand for beboere med opholds- og meldepligt. Det har ingen gavn af – og slet ikke det lokalsamfund, som huser dem.
 
En sådan fodlænke-model skal leve op til følgende:
 
 
Hent forslaget som PDF