Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Aleksandra Maria Spangsege

Kosmetolog, skribent

Emailaleksandra_maltov@yahoo.com

 

Lidt om mig:

Jeg er 32 år og mor til to fantastiske børn - en datter på 12 år og en søn på 8 år. Jeg er født og opvokset i Holte, og er nu bosat i det skønne Søllerød … derfor er det helt naturligt for mig at stille op til kommunalvalg igen, da jeg brænder for at gøre en forskel i lokalmiljøet og sørge for, at vores kommune vedbliver at kunne leve op til mottoet ”Vi bor smukt” – både på et konkret og på et menneskeligt og ikke mindst socialt plan.  Jeg har mange mærkesager, der står mit hjerte nær; har man behov for en uddybning eller har man blot generelle spørgsmål om hvilken politik jeg står for, er man til hver en tid velkommen til lige at hive fat i mig på de sociale medier.

Alle har ret til en værdig sagsbehandling:
De, der kan arbejde, skal selvfølgelig bidrage til fællesskabet – men i et så velstående et samfund som vores, hører det simpelthen ingen steder hjemme, at kronisk syge mennesker (med meget lille – eller ingen - reel arbejdsevne) parkeres på kontanthjælp i årevis, fremfor at blive visiteret til eksempelvis fleksjob eller førtidspension … det er ganske enkelt uklædeligt, og er derudover i de fleste tilfælde blot med til at forværre helbredet og dermed livskvaliteten for borgeren. I stedet bør man kigge på det enkelte individ og være medhjælpende til, at vedkommende kan få et værdigt og meningsfyldt liv.

I øvrigt mener jeg, at debatten er blevet forrået i en ganske uklædelig grad, og jeg ønsker hverken som menneske eller politiker et samfund, hvor borgerne deles op i A-hold og B-hold – men jeg mener, at denne uheldige udvikling er reversibel, hvis vi som politikere gør en helhjertet indsats.

En investering i børn og unge er en investering i vor fælles fremtid:
Det er vigtigt med en tidlig indsats over for udsatte familier samt udsatte børn og unge. Hvad enten det er den enlige forælder, der er ramt af kontanthjælpsloftet og knapt kan få budgettet til at hænge sammen, barnet, der er i fare for at vokse op i en familie med f.eks. misbrugsproblematikker eller den unge, der i frustration over sit liv måske udviser en selvskadende og risikobetonet adfærd, er det enormt vigtigt at møde disse mennesker i øjenhøjde og behandle dem med en ligeværdig og respektfuld tilgang til de forskellige problematikker, der nu engang må være – kancellisprog og paragrafrytteri er ikke vejen frem, det er empati og dialog til gengæld.

Ordentlig udlændinge- og integrationspolitik er vejen frem:
Jeg mener, at vi skal anse vores udenlandske medborgere som en gevinst for samfundet – sætter vi tidligt og tilstrækkeligt ind på integrationsfronten i form af sprogundervisning og dertilhørende lektiehjælp, socialisering og hjælp til at påbegynde en uddannelse eller at komme ind på arbejdsmarkedet, vil vi alle samme kunne nyde godt og ordet kulturberiger(e) vil kunne bibeholde sin positive betydning. Alle mennesker har noget værdifuldt at byde ind med; hvis blot man har tålmodighed og giver sig tid til at prioritere integration, har vi her en stor gruppe mennesker, der vil kunne være med til forme vores kultur på positiv vis.

Mere økologi:

Dette er egentlig et meget kort og simpelt punkt – jeg ønsker mere økologi i dag- og uddannelsesinstitutionerne, således at vores børn og unge kan tilbydes sunde, lækre, veltilberedte måltider med et minimum af sprøjtegifte, antibiotikarester og E-numre … men til gengæld med masser af næring i.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik