Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Cheri-Mae Marlena Williamson

Emailcherimae.m.williamsonift@gmail.com

Danmark skal bevare momentum og investere i velfærden.

Den danske velfærd er forudsætningen for, at vi fortsat kan udvikle dygtige, engagerede og kreative medborgere, der løfter vort land helt i front. Tillid til dansk økonomi i udlandet vil sikre fortsatte investeringer i en dansk bæredygtig velfærdsmodel. Men det kalder på socialliberale medspillere og det har du i partiet radikale venstre og undertegnede.For det handler om mennesker. 

Jeg vil - Det socioøkonomiske arbejdsmarked. 

Vi skal opbygge og reformere, til fordel for et arbejdsmarked, der understøtter den enkeltes mulighed for at klare sig selv. Så mennesker kan leve i sundhed længst muligt og hvis ikke, så mennesker kan rejse sig med støtte fra et bredtfavnende velfærdssystem. Derfor skal flere aktiviteter kunne indgå i genoptjeningsperioden. Det vil styrke landets sammenhængskraft som er en forudsætning, for at sikre fremtidige generationer. For vejen går gennem et sundt, ligeværdigt og inkluderende arbejdsmarked. 

Jeg mener - Vi skal tilbage til det sunde sundhedsvæsen.

Vi skal have fokus tilbage på kerneopgaven, i sundhedsvæsnet. Vi skal have ordentlige normeringer, der står mål med opgaverne, så kvaliteten sikres på sygehuse og i plejecentre. Varme hænder frem for konsulenter. Medarbejdertrivslen skal i front, arbejdsmiljøet forbedres og fagligheden skal sætte dagsordnen. Kvalitet i pleje og behandling, skal udspringe af plejeres og behandleres forskning. Solide IT- arbejdsredskaber skal opprioriteres, så tidsspild undgås og behandlingssikkerheden styrkes. 

Vi skal – Sikre grøn vækst også i EU- samarbejdet.    

Vi skal optimere indsatsen og internationale samarbejder, for den grønne omstilling i og af vores produktion. Infrastrukturen til understøttelse af mere vedvarende energi skal på plads og bane vej for vind- og bølge-energi. Åer og vandløb skal beskyttes og biodiversiteten øges, gennem en miljøvenlig byudvikling og flere økologiske landbrug. Vi skal udbrede danske miljøteknologiske løsninger i udlandet, understøtte jobskabelsen herhjemme og gennem international handel, sikre dansk vækst og økonomi. 

Cheri-Mae M. Williamson

Jeg er 47 år, mor til Rebecca og Alisha og mormor til Nathalie. Jeg har en dansk/ amerikansk baggrund, er tidligere kontanthjælpsmodtager, studerende og byrådsmedlem. Aktuelt gør-det-selv kvinde med værktøjskasse, ivrig have-entusiast og sygeplejerske i psykiatrien på 20. år. Ved siden af jobbet, er jeg arbejdsmiljørepræsentant for 6000 ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri og opsat på at gøre en forskel, fra ”gulvet og op” – på arbejdspladsen og i Danmark.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik