Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Henrik Vinther Olesen

Kommunikationschef

Telefon24 82 63 13

Emailvinthermail@gmail.com

Jeg tror på uddannelse – og ikke på besparelser, uddannelsesloft og fremdriftsreform. Jeg vil investere i uddannelse og sikre alle danskere adgang til livslang læring og plads til at blive klogere. Danmark har brug for Verdens bedst uddannede befolkning med Verdens dygtigste lærere og undervisere i Verdens mest moderne skoler og uddannelsesinstitutioner. Sådan skaber vi resultater og plads til velstand og velfærd. Derfor siger jeg ja til investeringer i folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Og jeg siger nej til detailstyring og kontrol.

Jeg tror på fundamentale rettigheder; ytringsfrihed, trosfrihed, forsamlingsfrihed – og på menneskerettigheder. Danmark er alt for længe blevet styret af frygt og kontrol af tanker, vi ikke kan lide. Derfor siger jeg ja til, at asylbørn skal gå i skole med jævnaldrende danske børn og nej til love som rammer folk på deres tro. Danmark skal kendes på, hvordan vi tackler de ytringer, vi ikke kan lide.

Jeg tror på en grøn fremtid og vedvarende energi. Det nytter at omlægge vores produktion, så den bliver grønnere og giver vores børn en fremtid i en renere og mere bæredygtig verden. Danmark skal være Verdens grønneste nation i 2030. Vi skal omlægge fra benzin, kul og diesel til ren, grøn strøm fra havvindmøller og andre renere energikilder. Danmark skal investere i uddannelse, forskning og omstilling af vores produktion til grøn vækst – for vores børns skyld og for vores position som førende i grøn omstilling.

Jeg tror på en anstændig behandling af Verdens flygtninge – både i Danmark og i Verdens brændpunkter. Danmarks udviklingsstøtte er lige nu det laveste i 30 år – 0,7 pct. af BNI. Danmark skal igen være et foregangsland og lade andelen stige til 1 pct. af BNI. Og jeg siger nej til at forbyde flygtningebørn adgang til folkeskolen og til at lade asylbørn betale for regeringens bandepakke.

Jeg tror på Europa og Verden. Et åbent Danmark, er et stærkt Danmark. Danmark bliver ikke truet, men styrket af at handle og kunne tiltrække arbejdskraft fra hele Verden. Og Europas udfordringer kan kun løses gennem et stærkt EU; flygtningekrise, miljøudfordringer, bekæmpelse af skattesnyd – løsningerne ligger i samarbejde, fordi Verden er mindre end nogensinde.

Lidt om mig:
Jeg er 48 år, bor og arbejder i Viby, er uddannet journalist og arbejder i dag som kommunikationschef i Aarhus Kommunes børne- og ungeafdeling. Jeg er far til to teenagere i hhv. folkeskole og gymnasium. Medlem af bestyrelsen i Aarhus Produktionsskole og Café Parasollen, et socialt værested i Viby. Og så er jeg AGF'er - på godt og ondt...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik