Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Rasmus Helveg Petersen

MF stedfortræder

Telefon23119585

EmailRasmus.Helveg.Petersen@ft.dk

Stedfortrædende MF

Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesordfører
Landbrugsordfører
Fødevareordfører
Fiskeriordfører
Dyrevelfærdsordfører
Teleorfører
Boligordfører

Personlig assistent:
Sophie-Amalie Nielsen
E-mail.: rvsoni@ft.dk
3337 4754 

Lad os sætte en ny kurs for Danmark

Der er mange, som med god grund er bekymrede for, hvor verden er på vej hen. Kan vi få kontrol med de mange, som flygter fra krig, nød og naturkatastrofer? Kan vi holde fast ved vores måde at leve sammen på under pres fra terror, mislykket integration og populisme? Kan vi forhindre klimaforandringer i at ødelægge livsvilkårene for vores børnebørn? Kan vi gribe de nye teknologiske muligheder, så vi ikke bliver løbet over ende?

Ja, det kan vi. Vi kan skabe forandringer og sammen gøre verden til et bedre sted!

Men det kræver et opgør med symbolpolitik og med en politisk debat, som nærer frygten og taler bekymringerne op.

Radikale Venstre vil have en ny retning for vores land. Vi vil bringe Danmark fremad. Med rigtige løsninger på virkelige problemer.

Jeg er folketingskandidat i Fyns Storkreds. Min familie kommer fra Fyn, Tåsinge og Langeland. Det er her, jeg har mine rødder. Og det er her, at vi sammen skal finde løsninger på de udfordringer, vi oplever, og som bekymrer os. Jeg vil med lokalt afsæt arbejde landspolitisk på at skabe de bedst mulige rammer for et grønnere og mere socialt Danmark, hvor vi alle nærer håb for fremtiden. Selv i de helt små lokalsamfund.

Jeg tror på, at vi kan skabe forbedringer ved at tage ansvar for en ny retning for Danmark. Hvis du har det på samme måde – så lad os skabe forandring sammen!

Et grønt og veluddannet Danmark

Som klimaminister oplevede jeg i 2014, hvordan Danmark påvirkede EU-landene til en grønnere politik, der igen påvirkede resten af verden med indgåelse af Paris-aftalen. Der gik en lige linje fra radikal politik til globale mål for klimaet.

Ved at tage ansvar kan vi skabe en ny retning og en bedre fremtid. Det skal vi gøre igen. Radikale Venstre ønsker et grønt Danmark, der leder verden. Vores mål for fremtiden er klare. 100% grøn el. 100% grøn varme. 12 år fra nu.

Vi har et fremsynet erhvervsliv, der bruger teknologiske muligheder til at skabe bæredygtighed i en grønnere verden. Vi skal sikre, at de virksomheder, som går forrest, også har den uddannede arbejdskraft, de har brug for.

Derfor skal vi investere i uddannelser, som giver de unge evnerne til at forme fremtiden. Det gør vi ikke med den nuværende regerings sparekurs.

Vi skal samtidig sikre, at de studerende på SDU og landets øvrige universiteter har et godt studieliv og kommer ud som hele mennesker på den anden side. Derfor skal vi afskaffe fremdriftsreformen.

Lokalt oplever vi, hvordan de seneste års centralisering af uddannelser har haft konsekvenser for både de unge og for vores lokalsamfund. Manglende uddannelsesmuligheder i et område risikerer at sætte udviklingen i stå. Derfor vil Radikale Venstre sikre, at der er uddannelsesmuligheder i hele landet.

For at holde fast på de unge har vi også brug for, at iværksættere og små virksomheder kan finde rodfæste og bidrage til et levende lokalsamfund, hvor de unge kan se en fremtid.

Et socialt og sammenhængende Danmark

Når den nuværende regering bekymrer sig om sammenhængskraften i Danmark, handler det altid om udlændinge. Jeg mener, at vi skal være lige så opmærksomme på de danskere, som står på kanten af samfundet.

Der er behov for at genopfinde socialpolitikken og se på det enkelte menneskes evner og kompetencer til at indgå i fællesskabet. Vi skal gøre op med det ensidige fokus på at skære i ydelser for at få folk i arbejde. Hvis mennesker efter 10 år i systemet fortsat ikke er i normalt arbejde, så kommer de ikke i normalt arbejde med mere straf og mere arbejdsmarkedsprøvning.

Vi skal indrette vores systemer, så også de med en udfordret baggrund kan finde vej frem til at blive selvstændige og selvhjulpne mennesker med den værdighed, der ligger i at bestride et arbejde og få en familie.

Det gælder for danskere såvel som for udlændinge.

Danmark kan ikke tage imod alle de mennesker ude fra, der ønsker et bedre liv i Europa. Det skal vi heller ikke. Sammen med resten af Europa kan vi samles om fælles løsninger, når det kommer til modtagelse og fordeling af flygtninge og hjemsendelse af migranter.

Vi skal genopbygge dér, hvor de humanitære katastrofer har været. Så dem, der bor i nærområderne, kan vende hjem. Vi skal lave handelsaftaler, så livet udvikler sig de steder, som folk flygter fra.

Og på Christiansborg skal man lade være med at fejre udlændingestramninger med kage. Lad os i stedet finde løsninger på virkelighedens problemer og fejre integration, der lykkes.

 

Klima - 03.11.2014

Vi kan ændre vejrudsigten, hvis vi handler nu

"Vejrudsigten behøver ikke at være så alvorlig, som DMI og FNs klimapanel advarer imod. For heldigvis kan vi ændre udsigten, hvis vi handler med det samme. Vi er præcis den generation, der stadig kan nå at ændre vejrbilledet for år 2100. Hvis vi beslutter os til at bruge mere vedvarende energi og bestræbe os på at spare på energien. Det mener jeg vi skal, og glædeligvis er resten af EU enig."

Læs mere
Rasmus Helveg Petersen

EU - 27.04.2014

EU’s energipolitik skal tilbage til fremtiden

Over de næste 20 år skal en meget stor del af EU’s energisektor fornys. Det er en historisk chance for at binde Europa sammen via et fuldt integreret og grønt energimarked, der vil gavne klimaet, rive kontinentet ud af sin dybe afhængighed af energiimport og skabe ny vækst.

Læs mere
Rasmus Helveg Petersen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik