Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Stephan Kleinschmidt

Rådgiver for delstatsregeringen i Kiel

Telefon27 90 02 17

Emailskl@sonderborg.dk

Født og opvokset i Sønderjylland som en del af det tyske mindretal. Byrådsmedlem i Sønderborg på tiende år; i øjeblikket som formand for Kulturel og Regional Udvikling. Initiativtager til Sønderjylland-Schleswigs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017 og Kulturregion Sønderjylland-Schleswig. Uddannet markedsføringsøkonom og har tidligere arbejdet ved Sønderjyllands Erhvervscenter, DAMP Sundhedscenter Tønder og som projektchef for Vækstcentret i Region Syddanmark. Siden juli 2014 rådgiver for dansk-tysk samarbejde ved delstatsregeringen i Kiel. Jeg stiller op til folketinget, fordi jeg tror på, at Syd- og Sønderjylland har et stort potentiale, der skal udvikles i stedet for afvikles. Min fornemste opgave er at skabe perspektiver for min landsdel. Jeg går til valg på: VÆKST OG UDVIKLING I HELE LANDET Vækst og udvikling må ikke blive et storbyfænomen. Derfor skal det være lettere og mere attraktivt at drive virksomhed og bosætte sig uden for hovedstaden. Og her i Syd- og Sønderjylland skal vi for alvor stille skarpt på samarbejdet henover grænsen. Potentialet er enormt - fx inden for sundhed, uddannelse og erhvervsudvikling. Grænsen er vores løftestang, og det er tid til at tage fat. UDDANNELSE MED PERSPEKTIV Vi har brug for flere unge, der vælger Syd- og Sønderjylland til. Det kræver de rette forudsætninger og attraktive uddannelsestilbud. Lige adgang til uddannelse gælder også geografisk. Samtidig skal vi arbejde målrettet med at tilpasse vores uddannelsesmiljøer til det lokale erhvervsliv. Det giver virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft og sikrer de unge en billet til arbejdsmarkedet. GRØN FREMTID ER ET FÆLLES ANSVAR Vi skal sætte turbo på den grønne omstilling og udviklingen af bæredygtige løsninger. Samtidig skal vi udbygge vores førerposition som verdens klimafyrtårn. Energi- og miljøteknologi er vejen frem og skaber grønne arbejdspladser. Her skal erhvervslivet være en aktiv medspiller, for vækst og grøn omstilling skal gå hånd i hånd. Det er et fælles ansvar at aflevere en ordentlig klode til vores børn. KULTUREL MANGFOLDIGHED ER EN STYRKE Vi lever i en global og kulturel mangfoldig verden. Det er en styrke, som vi skal omfavne. Vores samfund skal bygge på tolerance og gensidig respekt. Vi skal åbne os udadtil og holde sammen indadtil.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik