Susanne Jensen
FOLKEPENSIONIST
Telefon97 56 82 90
Jeg hedder Susanne Jensen, er 64 år og vil beskrive mig selv som et aktivt og engageret menneske, Er mor til 2 voksne børn, Lise og Jeppe, der er henholdsvis politibetjent og folkeskolelærer.
Jeg bor i Lem i et utroligt naturskønt område tæt ved Limfjorden, som jeg benytter meget til både løbe- og vandreture med hunden. Jeg er udpræget naturmenneske og jeg bruger megen tid på at fotografere vores smukke natur.
Jeg har arbejdet som børnefysioterapeut med handicappede børn og er derfor meget engageret i sociale forhold og de vanskeligheder og problemer der er i at være en familie med et handicappet barn. Jeg gik på efterløn for to år siden
Jeg er sekretær i Skiveegnens Radikales bestyrelse, medlem af bestyrelsen i Skive Folkeblad og formand for Spøttrup Turistforening gennem mere end 25 år. Har derfor bred erfaring og i forhold til sidstnævnte megen erfaring indenfor turismen og vil gerne udvikle denne yderligere i vor kommune, som har rigtig mange potentialer i forhold til dette. Der skal generelt arbejdes for tilgængelighed til vores smukke natur og seværdigheder. Etablerede stinet skal holdes ved lige.
Jeg sætter værdige og menneskelige vilkår for handicappede og mennesker med sociale problemer i højsædet. Dette betyder også, at der skal være samme sagsbehandler til samme familie gennem hele forløbet.
Jeg ønsker ligelig udvikling i hele Skive kommune – dermed også i yderområderne, og jeg støtter det store frivillige arbejde, som udføres i Skive kommune og specielt i de små samfund.
Uddannelse er forudsætning for al udvikling, derfor skal det prioriteres i Skive kommune – både i folkeskolen og de videregående uddannelser. Seminariet har flere gange været i fare. Vi skal gøre alt hvad vi kan for at beholde på dette og de andre eksisterende uddannelser.