Jens Klim Hansen
Folkeskolelærer
Telefon53805214
EmailJensklimhansen@hotmail.com
Der er meget, der kan forandres til det bedre i vores lille land. Jeg mener, at den politik som Radikale Venstre står for er den rette forandring.
Regeringens "forfølgelse" af ikke-danske værdier skal have en ende. Jeg tror ikke på, at forfølgelse er vejen frem, men derimod samtalen, indsigten og forståelsen for andre religioner, kulturer og samfund. Stramninger efter stramninger gør det bare endnu sværere at integrere sig i Danmark, samtidig med at vi som mennesker er blevet smålige og ligeglade. Man kan næsten drage paralleller til jødeforfølgelserne før og under 2. verdenskrig. Det skal stoppes.
For mig at se har Radikale Venstre værktøj og kompetence til at stoppe forfølgelserne, og det er vejen frem.
Jeg er uddannet lærer og at undervise og have taget part i børns opvækst, læring og dannelse, har og vil til stadighed forme mit menneskesyn kraftigt. Jeg tror på at alle mennesker har ret til et liv, hvor naboen har de samme rettigheder som en selv. Jeg tror på at alle mennesker har ret til at bo i Danmark, hvis de yder til vores samfund, med det de kan. Vi kan ikke alle bære lige meget på vores skuldre - Nogen kan bære byrder som andre kun kan drømme om.
Min rejse i dansk politik er kun lige startet. Jeg håber og tror på ,at jeg kan være med til at forme fremtidens Danmark.