Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Merete Them Kjølholm

Civilingeniør

Telefon48140020

Emailmerete_kjoelholm@hotmail.com

Allerød Kommune
   

Jeg er 45 år, opvokset og bosiddende i Lillerød (Allerød) med min mand og 2 børn, som går i børnehave og folkeskole. Jeg har opholdt mig 7 år i udlandet og er som konsekvens heraf udenlandsk gift og familiesammenført.

Som civilingeniør og økonom har jeg beskæftiget mig med bred vifte af opgaver herunder; miljø, landbrug, vand, spildevand, beredskab, investeringsplanlægning, økonomi og regnskab, projektledelse mm. Jeg er også frivillig og en del af bestyrelsen i ”Ingeniører uden Grænser”, hvor jeg de seneste 10 år også har været kasserer, varetaget ledelse af ansatte, bidraget til organisations- og strategiudvikling og meget meget mere.

Jeg er havemenneske med grønne fingre, elsker genbrug og kan få mange timer til at gå med at besøge loppemarkeder. Når der skal motioneres bliver det mest til pilates og gå- eller cykelture.

Kommunalpolitik er relativt nyt for mig, men jeg har altid interesseret mig for samfundet og mennesker både lokalt som globalt. 

Allerød kommunalvalget 2017 handler for mig bl.a. om følgende emner:

FOLKESKOLEN

Folkeskolen er fundamental i vores samfund - også i Allerød, og det skal vi værne om. Folkeskolerne i Allerød skal fortsat være det foretrukne valg, og vi skal have oprettet forældrenes tillid bl.a. ved at give dem medindflydelse, der hvor deres barn er (følger deres barns matrikel). Der skal sættes øget fokus på indhold, og vi skal derfor arbejde mod at driftsmidler til skolerne skal gå til indhold og læring og ikke til vedligeholdelse af bygningsmasse. Folkeskolen skal styrkes, så eleverne får en endnu bedre skole, hvor trivsel og læring går hånd i hånd. Vi skal nemlig investere i vores børn og unge, så vi kan give dem den generationsgave, som de fortjener.

BEDRE ØKONOMISTYRING OG PRIORITERINGER

I Allerød Kommune skal vi udnytte de økonomiske ressourcer og muligheder, som vi har til rådighed, så vi får mest mulig for pengene til gavn for os alle samlet set. Det betyder bl.a., at vi skal holde driftsomkostninger nede på bygninger og andet, som ikke direkte påvirker serviceniveauet. Vi skal også tænke på den arv, vi giver videre til de kommende generationer, og vi skal derfor planlægge langsigtet i forhold til bygningsmassen, så vi ikke skubber en stor vedligeholdelsespukkel foran os. For der skal også være børneinstitutioner, skoler og plejehjem i Allerød om 10, 20 og 30 år – det er også en del af vores ansvar.

KLIMA, MILJØ OG NATUR

Vi bor midt i dejlig natur omringet af marker og skov. Det skal vi fastholde. Den grønne omstilling er vigtig, og det er helt afgørende, at vi både lokalt og globalt sætter initiativer i gang, så vi bruger vores ressourcer med fornuft og forurener mindre. Derfor skal vi reducere CO2 udslippet i Allerød og investere i grønne løsninger i alle vores kommunale bygninger. Energiforbruget skal nedsættes og vi skal øge anvendelsen af vedvarende energikilder. Udarbejdelse af et CO2-regnskab for den kommunale forretning sikre, at mål kan følges, men skaber også synlighed. Allerød skal arbejde målrettet for at indføre miljørigtig affaldssortering, så vi kan øge genbrugsværdien af vores affald. Det skal vi alle være med til.

Vandet i vores haner skal fortsat kunne drikkes - også i de næste generationer. Vi skal derfor beskytte vores drikkevand fra forurening fra industri og erhverv. Dette skal afspejles i vores kommunal- og lokalplaner samt ved at tiltrække grønne virksomheder.  Og så skal der fortsat være fokus op at reducere brugen sprøjtemidler.

Hvis vi vil tiltrække grønne virksomheder, så skal vi som kommune gå forrest. Derfor skal vi tænke bæredygtighed ind overalt: satse på el-biler og hybridbusser, styrke den offentlige transport og gøre det nemmere at vælge cyklen fremfor bilen. Forældrene skal ikke køre børnene i skole, fordi skolevejen ikke er sikker på cykel.

Klimaforandringer kommer vi ikke udenom. Vi skal tænke i helheder og tænke naturen ind i løsningerne. Klimaforandringer skal afspejles i vores byplanlægning, så vi fremtidssikre Allerød. Vi skal også have fokus på støj og nøje overveje, hvor vi bygger, og hvordan vi bygger, så vi reducerer støjgener både fra industri, jernbaner og veje.

Vi skal have en Miljø-, klima- og naturstrategi 2025 der sikre et højt ambitionsniveau for Allerød.

INFRASTRUKTUR OG TRAFIK

Det skal være nemt og sikkert for alle at komme rundt i Allerød - også for vores børn. Vi skal derfor have fokus på at sikre skolevejen både i de etablerede bydele, og når der udstykkes nyt. Det skal være nemt at vælge cyklen til frem for bilen, dette vil også reducere behovet for parkeringspladser. Trafikken skal i vid udstrækning ledes rundet om byen og ikke ind igennem byen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik