| Radikale Venstre

Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Stinus Lindgreen

Forsker Ph.D

Telefon51946620

Emailstinus.lindgreen@gmail.com

Medlem af Hovedbestyrelsen
   

Jeg er cand.scient og Ph.D i bioinformatik fra Københavns Universitet. Jeg har ansættelse som post doc på både Københavns Universitet (2010-2011) og på University of Canterbury i New Zealand (2012). Jeg fik tildelt et Marie Curie Research Fellowship (2013-2015) og har boet i 3 år i New Zealand. Fra maj 2015 til marts 2016 var jeg været ansat som forsker på Carlsberg Laboratoriet, hvor jeg ledte den bioinformatiske forskning. Jeg er pt. ansat som forsker på Steno Diabetes Center, og jeg har således forskningserfaring fra både ind- og udland og fra både universiteter og det private erhvervsliv.

Det radikale projekt er utrolig vigtigt, og jeg vil gerne bidrage til, at partiet vokser og får fat i vælgerne igen. Især nu er der et stærkt behov for en klar og tydelig rationel og humanistisk stemme i dansk politik.

Selv om Folketinget skal repræsentere samfundet som helhed, er der en gruppe, der er stærkt fraværende - nemlig naturvidenskabelige kandidater. Det er en skam, da en række politiske områder - fra forskning og sundhed til klima og miljø - ville blive styrket af politikere, der kan bedømme de faglige aspekter. Her mener jeg, at jeg kan supplere vores mange dygtige politikere, der har en baggrund i f.eks. økonomi og statskundskab.

Jeg har længe været politisk aktiv på græsrodsniveau. Jeg har været aktiv i Ateistisk Selskab i flere år og sad som formand i 2010-2011. Siden har jeg især fokuseret på at udbrede kritisk tænkning og videnskabelig entusiasme. Jeg var i 2011 med til at starte den uformelle forening Copenhagen Skeptics in the Pub, der arrangerer et videnskabelige foredrag og debat hver måned. Jeg er også fast skribent på ScienceBlog.dk, hvor jeg skriver om bl.a. alternativ behandling, klima og forskningspolitik. Jeg har ofte deltaget i den offentlige debat omkring emner som kirke og stat, forholdet mellem religion og videnskab, og på det seneste en del om forskningspolitik.

Nogle af mine politiske mærkesager:

  • Klima - det er uden tvivl vores globalt set største udfordring, og her er brug for både politisk vilje og faglig indsigt. Jeg anser det for en styrke at have kendskab til den faglige litteratur. Der er jo desværre også i Danmark en vis benægtelse af fakta, og det er vi nødt til at arbejde imod. Det er bydende nødvendigt at forholde sig til den videnskabelige konsensus, hvis vi skal finde løsninger indenfor relaterede områder som f.eks. energi og fødevarer.

  • Forskning og uddannelse - Danmarks vigtigste råstof er viden, og det skal vi prioritere. Det gælder både universitetsverdenen, som jeg kender godt, men også andre uddannelser. Forskning skal ikke detailstyres men give plads til den fri grundforskning.

  • “Udkantsdanmark” - for at vende den udvikling, der i længere tid har været med til at skabe et delt Danmark, er det nødvendigt at gøre det mere attraktivt for både privatpersoner og virksomheder at etablere sig i bl.a. randkommunerne omkring København. Jeg så gerne en mere fokuseret indsats: Offentlig støtte til iværksætteri i udkantsdanmark der kan skabe flere private virksomheder; øget pendlerfradrag og stabil offentlig transport der kan tiltrække flere familier; etablering af videnstunge virksomheder udenfor byerne der kan tiltrække akademikere; en gentænkning af andelstanken der kan få landsbyerne selv til at skabe lokal vækst.

  • Sekularisering - Danmark har et fantastisk frit demokrati, men det er på tide med en reel adskillelse af kirke og stat. Vi bør bl.a. erstatte kristendomskundskab i Folkeskolen med et bredere fag, der favner andre religioner og livsanskuelser. Jeg støtter også op om et forbud imod ikke-medicinsk omskæring af både drenge- og pigebørn

Privat bor jeg i Kongens Lyngby med min kone Mirjam og vores to børn, Thore på 7 år og Asta på 4 år.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik