Tænk nyt-skilt i en spand til pant
Ældre udgaver

Skal vi ikke se at få vendt skuden?

Skrivegruppen for Radikale Venstres Nationale Alkoholpolitik blev nedsat på et hovedbestyrelsesmøde i foråret 2021 med det formål at udforme Radikale Venstres nationale alkoholpolitik.

Skrivegruppen har siden d. 06/06 2021 arbejdet målrettet med at researche og indsamle evidensbaseret forskning samt været i dialog med interesseorganisationer, forskere og interessenter. Vores skriftlige materiale indeholder analyser af de samfunds- og sundhedsmæssige problemstillinger, som vi vurderer kan afhjælpes vha. politiske initiativer, og er pt. i høring med deadline søndag d. 17. april kl. 17 til Marie.l@rsen.net

Artikel af Aksel Emil Ogstrup Houmann, Annette Randløv, Karin Friis Bach, Kristian Grønbæk Andersen, Søren Niemi Helsø, Thomas Sandvang Jensen og Marie Brixtofte

Vi mener, det er nødvendigt at forme en national alkoholpolitik, så vi kan få vendt skuden og gå mod en sundere alkoholkultur i Danmark. Gennem forebyggelse og ikke gennem forbud. Den danske alkoholkultur kan være fin for nogle, men giver desværre store problemer for andre. Det gælder især følgende tre grupper: 1. de unge, der praktiserer binge-drinking og har en for tidlig debut, 2. de voksne, der har et storforbrug eller en afhængighed og 3. de pårørende, der påvirkes af dem med storforbrug eller afhængighed. De tre grupper hænger også sammen: Den måde man drikker på som ung, påvirker nemlig den måde man drikker på, når man bliver voksen, og modsat er der god evidens for, at forældres alkoholforbrug har betydning for deres børns alkoholforbrug. Børn og unge, der har en forælder med alkoholproblemer, har op til 10 gange øget risiko for selv at få et alkoholproblem som voksen

Det er nødvendigt at vi udformer en national alkoholpolitik af sundhedsmæssige, sociale og psykologiske årsager. Efter rygning er indtag af alkohol den mest skadelige vane, danskerne har. Hver 5. trafikulykke skyldes alkohol og knapt 20 % af de psykiatriske indlæggelser skyldes delvist alkohol. Over 585.000 danskere drikker på en måde som er direkte skadelig, og der er omkring 2.900 alkoholrelaterede dødsfald årligt i Danmark. En sundere alkoholkultur vil også have et økonomisk potentiale. Man estimerer at de samlede udgifter relateret til alkohol kan udgøre op mod 24 milliarder pr. år. Dette inkluderer bl.a. sundhedsudgifter, produktionstab, børneanbringelser og trafikulykker.

Trods mange gode intentioner kan kulturændringer tage tid og være svære at indføre. Et middel til hurtigere implementering kan være strukturelle indgreb, som det f.eks. er set med rygeloven fra 2007, men det er også nødvendigt med en lang række bredere initiativer, der kan underbygge, at vores holdning til omgangen med alkohol helt naturligt vil blive sundere og til gavn for de grupper, der lige nu har et stort problem.

Danske unge har rekorden i Europa i forhold til, hvor mange, der har drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. Tidlig debutalder og stort forbrug øger antallet af voksne, som får et stort forbrug af alkohol eller er direkte afhængige af alkohol. 860.000 danskere har et alkoholforbrug på over 14/21 genstande (kvinder/mænd). De er i højrisikogruppe for at udvikle en lang række alvorlige sygdomme. Kortuddannede rammes i gennemsnit hårdere af alkohol end højtuddannede, hvilket bidrager til social og sundhedsmæssig ulighed.

Vi ved også, at et for højt alkoholforbrug påvirker den drikkendes pårørende på en skadelig måde på en lang række forskellige parametre. Det gælder i særdeleshed de 122.000 børn, som vokser op i hjem præget af alkoholproblemer.

Skrivegruppen lægger op til en række initiativer. De fleste er tiltag, der har til formål at ændre kulturen.

  • Aldersgrænsen for køb af alkohol sættes op til 18 år, svarende til aldersgrænsen for køb af spiritus, og på linje med sundhedsstyrelsens anbefaling om at unge under 18 år ikke bør drikke.
  • Kontrol af aldersgrænsen gøres så vidt muligt automatisk ud fra betalingsmidlet (kontant betaling skal automatisk udløse legitimitetskontrol).
  • Anvendelse af mystery-shopping (evt. med solnedgangsklausul) – og dette følges op med store bøder til butikkerne og andre salgssteder.
  • Opstramning af regler for reklame for alkohol.
  • Der bør udarbejdes en alkoholpolitik allerede i folkeskolerne.
  • Det følges op med en alkoholpolitik på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
  • Arbejdspladser bør ved lov udarbejde en alkoholpolitik, og tage initiativ til at motivere medarbejdere, der har et overforbrug af alkohol, til at søge behandling.
  • Både de somatiske og de psykiatriske sygehuse og de praktiserende læger skal være mere opmærksom på evt. overforbrug af alkohol hos patienterne og henvise til relevante behandlingstilbud
  • Alle sundhedsprofessionelle bør klædes bedre på til at finde personer med overforbrug af alkohol og systematisk henvise til relevante behandlingstilbud.
  • Kommunerne bør informere borgerne om mulighederne for behandling og have en tilstrækkelig kapacitet, så en borger kan komme i behandling hurtigst muligt, når motivationen er der.
  • Særlig fokus på alkoholforbrug hos gravide og kvinder, der snart ønsker at blive gravid.
  • Informationskampagne om myter og om de skadelige virkninger af et storforbrug, dvs. over 14/21 og mere end 5 genstande ad gangen.
  • Der skal være kortere ventetid på behandlingstilbud til pårørende, i særdeleshed børnene.