Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet
Ældre udgaver

I Bruxelles kan ingen høre dig skrige

Klimakampen bliver ikke vundet i Danmark, så hvis vi for alvor vil være en grøn nation, bør vi lave en aggressiv plan for, hvordan vi på tværs af myndigheder, virksomheder, medier og organisationer kan skubbe Danmark helt frem i forreste linje af den internationale klimakamp.

Af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet

I Danmark lever den udprægede selvforståelse, at vi er et grønt foregangsland for resten af verden. Set fra min stol er den selvforståelse dog lidt af en misforståelse. For selvom Danmark har de helt rigtige forudsætninger i forhold til viden, teknologi og historie, er det altså i EU at kampen om klimaet foregår, og på den front står det bare sløjt til for Danmark. Vi opnår simpelthen ikke den indflydelse vi burde med afsæt i de grønne danske muligheder - det er lidt som at se Christians Eriksens fodboldtalent nøjes med at folde sig ud i Danmarksserien.

De vigtige beslutninger i klimakampen bliver truffet nu, og vi burde have de dygtigste embedsmænd og eksperter helt fremme ved beslutningsprocessen i de internationale institutioner, hvor tingene sker - men det har vi ikke. Det er velkendt, at den permanente danske repræsentation i Bruxelles har for få ansatte i forhold til andre lande. Vi burde have fem attachéer ved EU-repræsentationen til at gå dybt med energiområdet alene og præge og påvirke EU-Kommissionen, de andre lande i Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Som sådan er samarbejdet med EU-repræsentationen om Danmarks interesser glimrende, men vi kunne opnå meget mere indflydelse til fordel for dansk eksport, økonomi og jobskabelse, hvis det danske klimadiplomati fik en ordentlig vitaminindsprøjtning i form af en masse energirådgivere, der kan virke i samspillet mellem virksomheder, myndigheder og internationale institutioner. De andre lande bruger albuerne, men i Danmark er vi alt for pæne og passive, og det er ikke nogen vinderstrategi i den politiske klimakamp.

Alt for mange danske interesseorganisationer er heller ikke ordentlig inde i, hvordan EU fungerer. For at sige det ligeud er indsatsen ofte ringe. Jeg oplever, at selv store af slagsen melder deres ankomst i form af ændringsforslag til komplicerede direktiver, der har været forhandlet i årevis, blot få timer før en afstemning. Det er heller ikke usædvanligt, at ændringsforslag fremsendes på dansk frem for på engelsk, mens andre ikke kan kende forskel på et positionspapir og et ændringsforslag. Den slags viser, at der mangler en helt grundlæggende forståelse for, hvordan politik og EU fungerer. Der er ikke noget at sige til, at man så ikke opnår indflydelse.

Det ville være yderst gavnligt med et tættere samspil mellem virksomheder og diplomatiet på klimaområdet. Virksomhederne kunne passende bidrage til ansættelse af medarbejdere på ambassaderne samt etablere et grønt ambassadørkorps i virksomhederne, der kan indgå i arbejdet med udviklingen af Danmark som grønt pilotland, herunder ved at forpligte sig på at tage eksempelvis indiske og kinesiske studerende inden for alle de grønne discipliner. Så får vi indlejret dansk tilgang og tænkning på det grønne område på de allerstørste markeder.

Vi danskere luner os gerne ved at andre lande omtaler os som en grøn nation, der er fuld af cykler og vindmøller. Det kan vi sagtens være stolte af, men der er samtidig lidt for meget nationalromantik over billedet. Klimakampen bliver ikke vundet i Danmark, så hvis vi for alvor vil være en grøn nation, bør vi lave en aggressiv plan for, hvordan vi på tværs af myndigheder, virksomheder, medier og organisationer kan skubbe Danmark helt frem i forreste linje af den internationale klimakamp.

Disse tanker uddyber jeg i min nye klimadebatbog ’I Bruxelles kan ingen høre dig skrige’, som man kan få et gratis elektronisk eller trykt (mod porto) eksemplar af her.

Få Morten Helveg Petersens bog

I Bruxelles kan ingen høre dig skrige