EU-flag (Unsplash, Markus Spiske)
Maj 2022

Hvad betyder det danske forsvarsforbehold i praksis?

Den 1. juni 2022 skal vi tage stilling til, om Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet, der har eksisteret siden 1993. Selvom det alle dage har været radikal politik, at vi bør deltage helt og uforbeholdent i det europæiske fællesskab, skal den kommende folkeafstemning ses i lyset – eller rettere i skyggen – af den realitet, at der nu er krig på europæisk jord.

Så hvad skal vi stemme om til sommer? Hvad går forsvarsforbeholdet ud på? Og hvilke konsekvenser har det for Danmark, om det bliver et ja eller nej?

Af Mathias Nygaard

Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps forsvandt jerntæppet ned gennem Europa, og de europæiske lande satte sig sammen for at etablere det moderne EU, vi kender i dag. Fra det spæde handels- og industrisamarbejde i EF voksede et større og langt mere integreret europæisk sammenhold.
Selvom det blev til et ja fra danskernes side til Unionen tilbage i 1993, var vores medlemskab dog behæftet med fire forbehold – heriblandt forsvarsforbeholdet.

Grundlæggende betyder forbeholdet, at Danmark ikke kan eller må deltage i den del af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, der omhandler forsvarsområdet. Med andre ord er vi ikke med til at beslutte, diskutere, finansiere eller deltage i EU-ledede missioner i konfliktområder. Danmark deltager dog i civile operationer, som hidtil har udgjort hovedparten af EU’s missioner.

EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik har historisk fokuseret på at skabe en fredfyldt verden gennem langsigtede missioner, der typisk foregik i lande uden for Europa. Nu handler politikken i stigende grad om at beskytte det europæiske kontinent og dets borgere mod militære invasioner fra Putin, klimaforandringernes påvirkning på det europæiske kontinent og cyberangreb.

Mellemstatsligt samarbejde

Det europæiske forsvarssamarbejde er et såkaldt mellemstatsligt samarbejde – fuldstændig ligesom NATO også er det. Det betyder, at de enkelte landes deltagelse til enhver tid er frivillig. Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet overfor EU, vil det derfor være frivilligt, om vi ønsker at bakke op om en EU-mission, og det vil være frivilligt, om vi ønsker at deltage i den pågældende mission. Af samme årsag har EU heller ikke en hær, som EU kan bestemme over. Det er de enkelte medlemslande, som efter ønske stiller soldater og militær arsenal til rådighed i missionerne.

Med forbeholdet har Danmark derfor ikke bare fraskrevet sig retten til at sidde med om bordet, når de vigtige beslutninger skal tages, men også retten til at frit at vælge og præge, hvilke militære operationer EU skal indgå i. Med forbeholdet bliver Danmark sendt uden for døren, mens de andre lande træffer vigtige beslutninger om europæernes sikkerhed. Med Ruslands invasion af Ukraine ser vi ind i en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor der bl.a. forventes at blive sat yderligere skub i den forsvarspolitiske dimension i EU.

Derfor handler afstemningen 1. juni også grundlæggende om, hvorvidt Danmark skal være en del af det europæiske forsvarssamarbejde i en tid, hvor verden i tiltagende grad er mere usikker, eller om vi fortsat ønsker at Danmark står udenfor europæisk samarbejde.