Af Ida Langhede
Inflationen i Danmark er historisk høj. Priserne på både fødevarer og energi er skudt voldsomt i vejret, og for mange mennesker betyder det, at daglige indkøb må gøres billigere, og ferier eller biografture droppes.
Men hos de danskere, der i forvejen er ekstremt økonomisk pressede, kan enderne ganske enkelt ikke mødes. For dem er der ikke nogle luksus-varer eller ferieture at spare væk. For dem gør de tårnhøje priser det umuligt at have råd til helt basale fornødenheder.
Sådan må det ikke være i et velfærdssamfund som vores. Det er når krisen kradser, at vi må sørge for at holde hånden under dem, der virkelig har brug for fællesskabets hjælp.
Derfor gik Radikale Venstre torsdag den 23. februar med i en aftale om at give inflationshjælp til de mest udsatte danskere. Her var et af de vigtige radikale aftryk at give støtte til de børnefamilier, der har mindst. For Martin Lidegaard er det altafgørende, at familier med børn får den nødvendige økonomiske hjælp:
”Børn skal være trygge og frie, og det kræver et minimum af økonomisk sikkerhed for forældrene. Hvis der ikke er råd til, at børnene får de nødvendige måltider, vil det påvirke deres humør og skade deres skolegang. Det må ikke ske. Derfor skal vi først og fremmest sikre, at inflationshjælpen når ud til de børnefamilier, der er hårdest ramt.”
Et barn er et barn, og derfor er det vigtigt, at pengene når ud til dem, der er fattigst uanset baggrund eller etnicitet. Det er det, vi går ind til forhandlingerne med.
Børnefamilier mister tilskud
Hjælpen til de mest trængte børn er ikke mindst vigtig i denne tid, fordi regeringen har frataget de fattigste familier deres midlertidige børnetilskud, som de står til at miste den. 1. marts. Det vil sige, at over flere tusinde familier vil miste et tilskud, som de er afhængige af. For Radikale Venstre er det nødvendigt, at vi finder en løsning på et permanent børnetilskud. Derfor er Lidegaards klare ønske, at børnetilskuddet skal forlænges eller erstattes:
”Det helt enkle ville være at forlænge børnetilskuddet med et år. Det ville vi kunne gøre hurtigt. Og pengene kunne sandsynligvis allerede være kommet ud den 1. marts. På den måde kunne man sikre, at de samme børnefamilier ville få pengene”.
Indtil der er fundet en permanent løsning, glæder det Radikale Venstre, at der nu er afsat 300 millioner kroner til de samme børnefamilier, som oprindeligt modtog børnetilskuddet. Pengene udbetales af to omgange. Den ene halvdel udbetales senest i juni, mens anden halvdel udbetales i august.
Kort inden aftalen faldt på plads meldte både Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti sig ud af forhandlingerne. Det skyldtes utilfredshed over, at nogle af pengene skulle gå til arbejdsløse indvandrere. Det er Martin Lidegaard dybt forundret over. Han fastslog fra starten, at det på ingen måde burde handle om udlændingepolitik, når forhandlingerne om, hvem pengene skulle gå til, gik i gang:
”Et barn er et barn, og derfor er det vigtigt, at pengene når ud til dem, der er fattigst uanset baggrund eller etnicitet. Det er det, vi går ind til forhandlingerne med.”
Derudover påstod Morten Messerschmidt at inflationspengene ikke burde gå ”til ghettoerne”. Her svarede Martin Lidegaard på twitter skarpt igen:
Grøn fjernvarme som løsning
Foruden at prioritere børnefamilierne, har Radikale sat aftryk på aftalen om inflationshjælp ved at få afsat 200 millioner til at få danske husstande til at skifte fra gas- og oliefyr til grøn fjernvarme. Ved at frigøre flere danske hjem fra de dyre fossile brændsler, der driver inflationen, kan vi nemlig løse inflationsproblemet ved roden.
76 procent af fjernvarme er produceret på vedvarende energi som bl.a. sol, vind og biomasse, som selvsagt er langt grønnere og sikrere end den gas, vi får fra Putins Rusland. Derudover er det også en billigere opvarmningsform en gas- og oliefyr. Det vil ifølge Lidegaard både være en fordel økonomisk for den enkelte, men også en fordel for vores fælles sikkerhed og den grønne omstilling:
”Vi ved nu, at der er 200 tusind danske husstande, der kan konvertere til billig, grøn og sikker fjernvarme. Det er en varig løsning, som ikke bare holder i år, men de næste mange år”.
Det seneste år er varer i gennemsnit steget med 10,2 procent. Så høje prisstigninger er ikke set siden 1980’erne. Selvom inflationen er begyndt at falde, var den i januar 7,7 procent højere end samme måned sidste år. Derudover ser vi fortsat en stigning i kerneinflationen, hvilket er et tegn på, at kampen mod inflationen ikke ser ud til at ophøre foreløbigt.
Lavere inflation kræver lavere forbrug. Derfor er det som regel ikke en optimal løsning at pumpe flere penge ud i samfundet. Dog kan vi i dette tilfælde ikke se bort fra den historisk høje inflation. Det er et kæmpe problem i flere danske hjem, hvor det kan være svært at få råd til kost og logi. I de hjem er lavere forbrug ikke en mulighed. Derfor er denne aftale nødvendig.
