Syv grunde til at rege­ringens uddan­nelses­udspil kan få store konse­kvenser for Dan­marks frem­tid

Hvis der er en ting, vi kan være helt sikre på, så er det, at uddannelse er det danske samfunds vigtigste råstof. Uddannelse er det ene nærmest magiske trylleslag, der med ét giver positive effekter på adskillige af de parametre, vi måler vores samfund på.

Øget mental og fysisk sundhed, større social mobilitet, lavere kriminalitetsrater, mindre ulighed, mere innovation, øget konkurrenceevne og vækst. Og vigtigst af alt; beviseligt lykkeligere mennesker.

Derfor er det også meget uforståeligt, at vi for første gang nogensinde har fået en regering, der har sat sig et erklæret mål om at forringe vores uddannelser. Selvom vores nye uddannelsesminister taler om visioner for et uddannelsessystem med bedre mulighed for videre- og efteruddannelse, ændrer det ikke på det grundlæggende faktum, at man ved at afkorte halvdelen af vores kandidatuddannelser giver flere mennesker mindre uddannelse.

“Det er simpel logik - jo mindre vi investerer i uddannelse, desto mere kvæler vi vores uddannelsessamfund. Derfor er det hykleri, når Christina Egelund påstår, at regeringen vil styrke uddannelserne samtidig med, at de vil spare på området”.

Sådan lyder det fra Radikales uddannelsesordfører Katrine Robsøe, der er stærkt bekymret for regeringens planer. Mindre uddannelse vil ikke kun have store konsekvenser for de studerende, men for hele vores samfund. Her er syv grunde til, at regeringens forslag er et af danmarkshistoriens største svigt på uddannelsesområdet:

En undersøgelse viser, at en person med lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener 70% mere i løn end en uden uddannelse. Det vil sige, jo længere uddannelse du har, desto højere løn får du. Når regeringen vil afkorte kandidatuddannelser, kan det derfor medføre lavere løn til en stor gruppe mennesker. Det vil resultere i lavere samfundsindtægter, som i sidste ende vil skade samfundsøkonomien og velfærdssamfundet. Flere økonomer er bekymrede for regeringens forslag og vurderer, at det kan komme til at koste samfundet syv milliarder kroner. På længere sigt vil regeringens regnestykke derfor ikke gå op.

En alt for stor del af unge mistrives. Det viser en undersøgelse, hvor det blandt 15-30 årige er 28 pct., der har opsøgt en læge eller været sygemeldt fra deres uddannelse. Det ser Radikale Venstre som et stort problem. Vi ønsker at mindske unges mistrivsel ved at få mere vejledning i uddannelsessystemet og give dem den rette tid til at uddanne sig.

Regeringen forventer, at de unge skal kunne have den samme viden, men på den halve tid, og det vil være med til at øge presset på de unge gennem uddannelsessystemet. Samtidig påstår regeringen, at det er for de studerendes egen skyld. Det er ifølge Robsøe helt forrykt:

“At uddannelsesministeren lover højere kvalitet på uddannelserne og nemmere adgang til at uddanne sig senere i livet lyder jo storartet. Dog hænger det ikke sammen med, at hun vil skære på området, hvor kun nogle af besparelserne vil gå til uddannelse. Det er fremragende spin, men knap så god politik”.

At forkorte udvalgte kandidatuddannelser vil resultere i såkaldte ”A” og ”B” uddannelser. Det giver ikke mening i en tid, hvor vi forsøger at gøre op med uddannelsessnobberi. Det vil begrænse jobmulighederne for flere.
Samtidig har tidsbegrænsningen også konsekvenser. En måde hvor den studerende virkelig kan udvikle sine kompetencer er ved f.eks. at komme ud og udforske verden enten i praktik eller på udveksling. Her er tid altafgørende for at kunne nå at udnytte de muligheder. At skære et helt år af kandidaten vil gøre det sværere for den studerende at få glæde af de tilbud. Det vil ifølge Robsøe: “være en kæmpe skam, hvis de går glip af de tilbud”.

Verden har ihærdigt brug for bæredygtig vækst, ny teknologisk uddannelse, grøn omstilling og øget brug af kunstig intelligens. De ting kan kun lade sig gøre, hvis vi giver studerende den nødvendige tid til at uddanne sig. Uddannelse er vejen til vækst, og vi når derfor ikke i mål, hvis regeringen skærer på de nødvendige ressourcer til uddannelsessystemet.
For Radikale Venstre KAN og MÅ en besparelse på området derfor ikke være løsningen. Det er hverken til de studerendes eller samfundets fordel.

Vi har altid med stolthed kunnet sige, at Danmark er et af de førende lande på uddannelsesområdet. Det er netop også en af grundene til, at vi er så rige og velstillede - både som mennesker og samfund. Men med regeringens plan om at halvere danske kandidatuddannelser vil danske studerende få mindre uddannelse end i 33 andre europæiske lande! Vi vil simpelthen komme til at ligge i bunden af Europa. Det vil gøre Danmark langt mindre attraktivt på uddannelsesområdet og vil stille os dårligt som bidragsyder til den internationale forskningsscene.

Det er samtidig et krav i en række europæiske lande, at man skal have en toårig kandidat for at tage en ph.d.-uddannelse. Der vil altså være lande, hvor danske studerende ikke vil kunne tage en ph.d., udelukkende fordi de ikke har en lang nok kandidat. Vi vil derfor mangle forskere, hvilket vil være et kæmpe tab for Danmarks konkurrencedygtighed og innovative udvikling.

Radikale Venstre er dybt bekymret for den udvikling. Det er fuldstændig meningsløst at forværre forskningen i en tid, hvor vi ihærdigt har brug for den. Derfor kæmper Radikale Venstre for at holde politik ude af forskningen.

Når virksomheder støtter deres medarbejdere økonomisk med legater forbeholdt udveksling, er det, fordi det på længere sigt også gavner virksomheden selv. De ønsker, at deres medarbejdere kommer ud i verden og får ny erfaring og udvikler deres faglighed. Den mulighed bliver begrænset med en halvering af udvalgte kandidatuddannelser. Det bliver sværere for den studerende både at nå praktik, udveksling og relevant studiejob på ét kandidatår. Derfor er Robsøe’s opråb til regeringen følgende:

“For de studerendes, virksomhedernes, økonomiens og Danmarks fremtids skyld lad være med at spare på uddannelsesområdet! Det vil kun resultere i ringere velstand, vi vil stå svagere internationalt, og unges mistrivsel vil forøges. De næste generationer bør som minimum have ret til lige så meget uddannelse som i dag”