En verden i forandring kalder på modet til at tænke nyt. Europa skal være stærkere og langt mere parat til at håndtere de trusler, vi står overfor. Med Ruslands invasion af Ukraine ser vi ind i en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor der bl.a. forventes at blive sat yderligere skub i den forsvarspolitiske dimension i EU.

Førhen handlede EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik ikke om traditionel sikkerhedstænkning og beskyttelse mod invasioner fra fremmede stater, men rettere om at skabe en fredfyldt verden gennem langsigtede missioner, der typisk foregik i lande langt væk fra Europa. Nu handler politikken i stigende grad om at beskytte det europæiske kontinent og dets borgere mod invasioner fra Putin, klimaforandringernes påvirkning på det europæiske kontinent og cyberangreb.

Lad os vise vores naboer, at de kan regne med os. Så vi kan regne med dem. Det gælder vores frihed, sikkerhed og demokrati. Ingen kan løse alt alene. Nutidens problemer kræver sammenhold uden forbehold. Kun sammen står vi stærkt.

Hvorfor ikke både-og?

Der er ikke nogen konkurrence mellem NATO og EU, ej heller nogen parallelle kommandostrukturer, som bliver udfordret af et stærkere EU. Tværtimod. USA ser gerne et stærkere og mere selvstændigt EU, der sikkerhedspolitisk kan tage mere vare på sig selv og sine nærområder. En stærkere europæisk søjle inden for NATO kan altså udbygge og forstærke den gensidige solidaritet over Atlanterhavet.

Og så er det et vigtigt signal at sende til vores europæiske naboer, at Danmark ønsker at deltage helhjertet i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. At vi ønsker sammenhold uden forbehold - så de ved, at de kan regne med os.

Har EU en hær?
Nej, EU har ingen hær. Ligesom der heller ikke findes en NATO- eller FN-hær.

En styrkelse af forsvaret i regi af EU, NATO eller FN er og bliver frivillig. Det kræver enstemmighed blandt EU’s medlemslande at beslutte en militær operation, så Danmark kan stemme nej til en militær operation, hvis vi ønsker eller den strider mod danske interesser. Det kan vi dog ikke i dag, hvor vi står uden for samarbejdet og uden indflydelse.

Hvis et forslag om en overstatslig EU-hær blev bragt op i Det Europæiske Råd, ville det kræve, at samtlige medlemslande blev enige om det og det vil derudover kræve en ændring af traktaten, hvilket er en meget stor øvelse.

Det europæiske samarbejde på forsvarsområdet er udelukkende mellemstatsligt. Det betyder, at alle lande skal være enige, før en politik kan vedtages, og at det er et frivilligt samarbejde. Vi kan ikke tvinges til at deltage i operationer, indkøb eller lignende.

På den måde har Danmark med forbeholdet også som det eneste land frasagt sig sin vetoret. Uden forbeholdet ville Danmark stadig have fuld selvbestemmelse. Dermed har vi forsvarsforbeholdet valgt at holde os ude af et frivilligt samarbejde.

Ingenting. Samarbejdet er helt frivilligt. Ligesom de andre EU-lande vil Danmark kunne sige nej til at deltage i militære aktioner i EU-regi.

Lige nu står Danmark uden for døren og uden for indflydelse, når EU og medlemslandene taler om forsvars- og sikkerhedspolitik. Vi ønsker at Danmark skal have en indflydelse og spille en aktiv rolle, hvorfor vi opfordrer til at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Med et forbehold på forsvarsområdet, kan vi ikke være med ved bordet, når beslutningerne træffes, og vi kan ikke indgå i EU’s militære operationer. Vi kan heller ikke udøve den vetoret, som de andre EU-lande har på området. Kort sagt – hvis vi beholder forbeholdet, så står vi helt uden for indflydelse på EU’s forsvarspolitik.

Radikale Venstre har ønsket en afstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet i mange år. Men det er især på grund af situationen nu, at vi skal have forsvarsforbeholdet til folkeafstemning. Den seneste tid har vist, at Danmark står stærkere i et fælleseuropæisk samarbejde – det er ikke længere en teoretisk snak om hvad nu og hvis. Virkeligheden kalder. Når mørke kræfter søger at splitte os, skal vi stå sammen om at stå imod.

Med Ruslands invasion af Ukraine ser vi ind i en ny sikkerhedspolitisk situation. Europa skal være stærkere og langt mere parat til at håndtere de trusler, vi står overfor.

Siden invasionen af Ukraine har mange EU-lande meldt ud om markante stigninger i de nationale forsvarsbudgetter herunder også Danmark. Det får også betydning for EU-landenes vilje til at videreudvikle sikkerheds- og forsvarspolitikken på områder, hvor Danmark på nuværende tidspunkt ikke kan være med.

Danmark har dog hidtil kunne deltage i EU’s tiltag på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område relateret til krigen i Ukraine, fordi det er foregået i et andet regi af EU-samarbejdet. Eksempelvis bidrager Danmark på lige fod med de andre medlemsstater til den Europæiske Fredsfacilitet, hvor EU har besluttet at afsætte 500 millioner euro til levering af våben til Ukraine.

Men hvis EU vil sætte gang i en træningsmission, hvor man uddanner og modernisere det ukrainske militær, så vil Danmark ikke kunne deltage. En sådan træningsmission har været på tale allerede, så det er ikke en hypotetisk situation.

Nej. Danmark kan ikke blive tvunget til at deltage i militære EU-missioner, hvis vi ikke ønsker det. Det er der to vigtige grunde til:

1. Ethvert medlemsland kan afstå fra at stemme og afgive en erklæring herom. Juridisk betyder det, at medlemslandet ikke er bundet af den mission, der stemmes om. Man vil heller ikke være forpligtet til at bidrage til at finansiere den.

2. Afgørelser om at iværksætte militære EU-missioner træffes ifølge Traktaten med enstemmighed. Ethvert medlemsland har dermed principielt mulighed for at forhindre vedtagelsen af en EU-mission.

Derudover så kræver det inddragelse af Folketinget, hvis Danmark skal deltage i en militær operation.

Nej. Danmark bliver ikke forpligtet til at indkøbe bestemt materiel. Heller ikke hvis vi fjerner forsvarsforbeholdet. Tværtimod får vi en stemme i lokalet, når strategien skal lægges og danske virksomheder får nemmere ved at bidrage til udviklingen.