Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Fordoblet radikal folketingsgruppe søger studentermedhjælpere

Vil du være en del af et stærkt radikalt team og hjælpe et af vores mange nye radikale folketingsmedlemmer i den politiske dagligdag og være en del af Radikale Venstres sekretariat på Christiansborg? Har du politisk og organisatorisk flair, og kan du arbejde struktureret og omhyggeligt? Ja, så har vi brug for dig!
26. maj havde Radikale Venstre sit bedste Europa-Parlamentsvalg nogensinde, og Grundlovsdag fulgte vi op med et helt fantastisk folketingsvalg, hvor vi fordoblede vores mandater fra 8 til 16.

Den nye folketingsgruppe skal fremad mod et grønnere Danmark med fuld fart på klimakampen. Et friere Danmark med en langt bedre start på livet til vores børn og investeringer i uddannelse. Og et stærkere Danmark med bedre integration og mere europæiske samarbejde om de problemer, vi ikke kan løse selv.
 
Vi søger et antal dygtige studentermedhjælpere, der arbejder som en personlig assistent for en af vores nye folkevalgte, som kan løse en bred vifte af opgaver, herunder organisering af aftaler, kalenderstyring, planlægning af møder og besøg, besvarelse af mails og praktisk arbejde af forskellig karakter. 
 
Den personlige assistent vil blive fast tilknyttet og løse opgaver for én MF'er, og vægtningen af de præcise opgaver vil blive aftalt i samråd med det pågældende folketingsmedlem. Det konkrete timetal vil variere og følge Folketingets cyklus. I gennemsnit vil der være tale om 15 timer ugentligt.
 
Du vil indgå i vores sekretariat, som understøtter både folketingsgruppe og partiorganisation. På sekretariatet er vi knap 40 medarbejdere, herunder politiske konsulenter, kommunikations- og pressemedarbejdere, organisationskonsulenter, studentermedhjælpere, praktikanter og administrative medarbejdere.
 
Ansøgning skal ske via formularen herunder.
 
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 25. juni 2019 kl. 12.
 
Der vil blive afholdt samtaler kort efter ansøgningsfristens udløb med henblik på tiltrædelse medio august.
 
Spørgsmål?
Kontakt teamleder Lonnie Thelander på Lonnie.Thelander@ft.dk eller 61 62 40 02 eller sekretariatschef Lars Beer Nielsen på Lars.Beer@ft.dk eller 61 62 30 19.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik