Radikalt, marts 2020

GRØN BETYDER NU

Februar 2020 blev den vådeste februar målt i 150 år. Klimaet minder os nærmest dagligt om de massive forandringer, vi står overfor. Forandringer, der truer med at tage kontrollen fra os. Hvis vi vil være herre over vores egen skæbne og give vores børn mulighed for at forme deres egen fremtid må vi handle. Nu!

Læs mere

Fem ting der ifølge Ida Auken bør komme med i en klimahandlingsplan

Radikale Venstre er sammen med resten af befolkningen ved at blive godt utålmodige. For mens klimaforandringerne brager afsted med nedbørsrekorder om vinteren og varmerekorder om sommeren, tøver regeringen med at tage hul på klimaforhandlingerne. Måske mangler den inspiration. I så fald har den radikale klimaordfører Ida Auken bunkevis af idéer, der kan sætte skub i den grønne omstilling. Her får du de fem vigtigste.

Få fem forslag til klimahandling

Kom med til de første klimamiddage

Klimasnak skal ikke kun foregå på Christiansborg og dikteres af eksperter og medier. Klimasnakken skal vi også have med hinanden – men på en måde, der bringer os tættere sammen end længere fra hinanden. Derfor har vi taget initiativ til en række klimamiddage rundt omkring i danske hjem. En håndfuld måltider og en masse tanker om klimaet er allerede blevet delt. Her kan du læse, hvordan nogle af besøgene er gået og høre hvilke klimadilemmaer, der fyldte rundt om spisebordene.

Spis med

Green Deal: EU tager fat på sin største udfordring

Vi er få uger fra, at EU-Kommissionen fremlægger sin klimalov. Alle har holdninger til, hvad klimaloven skal indeholde, men sikkert er det, at kommissionen skal svare på, hvordan de forestiller sig at reducere EU’s CO2-udledning med hele 55 procent inden 2030.

Læs mere

Træt af madspild? Kom problemet til livs med stjernekokken Torsten Vildgaard

Torsten Vildgaard er en af de kokke, der de kommende måneder tager med ud til en række danskere, sammen med en radikal folketingspolitiker, for at trylle køleskabsrester om til aftensmad. Med sammenlagt 11 år på michelinrestauranten Noma i bagagen, er der sikret høj kreativitet, gode smage og råd, når Torsten er med på besøg. De gode råd skal du selvfølgelig ikke snydes for.

Se videoen med Torstens tre klimaråd

Regn og oversvømmelser kan vi stoppe sammen. Klimatilpasning er vejen frem

Gummistøvler og paraplyer. Det har været hverdagstøj for danskerne den sidste måneds tid. Februar har nemlig været den vådeste måned i 150 år. Men hvad gør vi egentlig, nu hvor vinterens sne er blevet erstattet af regn, og klimaet ændrer sig? Regeringen er kommet med et udspil, men hos Radikale Venstre er vi mere ambitiøse.

Læs mere

Nyt fra Europa-Parlamentet

Hver måned bringer vi nyt fra de to radikale medlemmer af Europa-Parlamentet: Morten Helveg og Karen Melchior. Her fortæller de om deres arbejde og aktuelle udfordringer, som det europæiske samarbejde står over for, og som de arbejder på at løse. Denne måned fortæller Morten Helveg om sit arbejde i Brexit-udvalget, mens Karen Melchior giver et indblik i Europas strategi for kunstig intelligens.

Læs mere

Fra kriseramt trykkeri til grøn frontløber

Nøglen til et grønnere erhvervsliv ligger i innovation, kreativitet og cirkulær økonomi. Men hvordan opstiller vi de bedste rammer for erhvervslivet til at imødekomme den grønne omstilling? For at få bedre indblik på området har vi talt med en af de virksomheder i Danmark, for hvilken CO2 neutralitet, el-biler og 100% bionedbrydelig produktion er mål, der for længst er indfriet. Vi har talt med trykkerivirksomheden PurePrint om, hvordan man går fra sort til grøn produktion.

Grønne virksomheder

Ville du spise en slap selleri?

Et rynket æble eller et æg, der er gået over salgsdato? Det ville mange børn og voksne sige nej til. Men ikke de over 4000 københavnske skoleelever, der har været på ’Fornemmelse for mad’-kursus. På kurset lærer de om madvarer, holdbarhed og ressourceforvaltning. Og så har de været forbi den lokale dagligvarebutik til en snak om madspild. "Hvis ambitionen er, at nutidens børn skal blive fremtidens klima- og ressource vogtere, skal vi sætte ind tidligt" skriver Mette Annelie Rasmussen fra Københavns borgerrepræsentation.

Læs indlægget

Navne og begivenheder

Gå med på gaden den 7. marts, kom med i Dialogforum for Uddannelse og Forskning eller tag til Foreningstræf sammen med masser af andre aktive medlemmer. Der er nok at tage sig til i foråret.

Se alle mulighederne
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Radikale Venstre
Christiansborg Slotsplads 1
1240 København K
Tlf: +45 3337 4747
Email: radikale@radikale.dk
Afmeld
Indstillinger for nyhedsbrev