Radikalt, 3. april 2020

Vi skal genstarte Danmark grønt

Virkeligheden kalder. Sundhedskrise må ikke blive til økonomisk krise. Vi skal tage mange store og små skridt for at sikre en tryg genstart af Danmark. Vores 13 grønne forslag er de første akutte skridt, som kan være med til at sikre et både grønnere og stærkere Danmark.

13 grønne tiltag

Deltag i påskequiz med Morten Østergaard 13.30 i dag

Alle hverdage sender vi live på Facebook. Her kan alle få svar på det, der fylder hos dem. Men vi skaber også et sted for fællesskab, hvor vi kan være sammen hver for sig. Det gør vi også i dag, hvor Morten Østergaard sætter gang i en påskequiz, hvor vi gerne vil have alle jer gode radikale til at være med! Vi udlodder en blomst, som man kan sende til en, der har fortjent den. Vi håber derfor, I vil være med fra kl. 13.30.

Deltag i quizzen på Facebook

Interview: Retssikkerhed i en krisetid

Under de ekstraordinære omstændigheder bliver nogle af retsstatens grundlæggende principper midlertidigt sat ud af spil. Det er nødvendigt, og det sker med historisk bred opbakning i både befolkning og Folketing. Men det er også nødvendigt at tegne nogle radikale streger i sandet. Ekstraordinære tiltag skal forbeholdes ekstraordinære trusler, mener retsordfører Kristian Hegaard.

Læs interviewet

Sundhedsfaglige myndigheders vurdering er nødvendig

Det er kun to uger siden, at regeringen fik en hastelov igennem, der skulle give sundhedsministeren flere beføjelser i kampen mod corona. Men tirsdag blev regeringens nye stramning om at sænke grænsen for det nuværende forsamlingsforbud fra 10 til 2 personer mødt med et modkrav. Ikke mindst fra den radikale sundhedsordfører Stinus Lindgreen. "Det er afgørende, at der skal ligge en sundhedsfaglig indstilling til grund," siger han.

Læs mere

Martin Lidegaard: Corona kan ændre den geopolitiske virkelighed

I mange år har vi set, at globalisering, international handel og samarbejde kan øge vores velstand. Nu ser vi, at det også kan gøre det modsatte. Vores sameksistens har ført til en global sundhedskrise og økonomisk recession. På kort tid har nationalstaterne taget over, og globaliseringen er sat på stand by. Men vil det fortsætte, når støvet har lagt sig? Og hvad er det for en verden, vi ser ind i efter corona? Ifølge udenrigspolitisk ordfører og formand for Udenrigspolitisk Nævn, Martin Lidegaard, er corona en styrkeprøve for verdens stormagter – en styrkeprøve, der kan ændre verden, som vi kender den.

Læs interviewet

Ugen der gik i corona-tiltag

Endnu engang kan vi se tilbage på en uge med en lang række af corona-tiltag. Radikale Venstre kæmper hver dag for, at landet kommer gennem krisen på en måde, der går mindst muligt ud over udsatte mennesker og brancher og ikke mindst vores retssikkerhed. Her får du et overblik over ugens corona-tiltag, der indebærer alt fra en håndsrækning til højskolerne til en akut støtte til organisationer på hjemløseområdet.

Få overblikket

Ugens helte: Røde Kors’ frivillige

Rigtig mange har meldt sig som frivillige under coronakrisen. Et af de steder, hvor der har været enormt travlt, er hos Røde Kors, hvor 16.000 har meldt sig til at hjælpe. Her får du et indblik i arbejdet i det callcenter, Røde Kors har stablet på benene. Her sidder frivillige klar ved telefonerne og sørger for, at der bliver rakt ud til de udsatte medborgere, der står alene, og som der har brug for ekstra hjælp og støtte i denne svære tid.

Mød ugens helte

Lad os få en grøn genopretning af Europa

"Coronavirus risikerer at ramme Europas ambitioner om at bekæmpe klimaforandringerne, og det må ikke ske. Lad os i stedet benytte krisen til at lave en grøn genopretning og tage et spring fremad i klimakampen. Lad os opbygge de europæiske økonomier ved at investere i grønne projekter, der matcher ambitionerne i Green Deal om et klimaneutralt Europa i 2050. På den måde kan vi lade coronakrisen fungere som et boost af klimaindsatsen."

Læs Morten Helveg Petersens indlæg

Live med Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen

I løbet af denne uge er Radikale Live blevet sendt hver dag. Det har givet Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen rig mulighed for at besvare seernes spørgsmål i denne svære tid. Læs med her og få nogle af svarene på de spørgsmål, der blev taget op. Du kan også se eller gense alle ugens live-sendinger.

Få Morten og Sofies svar her

Navne og begivenheder

Endnu en uge er gået i coronavirussens skygge, og i den forbindelse er der også blevet taget vigtige beslutninger om de kommende radikale møder og arrangementer både vedr. principprogram og forårsmøde. Sidst, men bestemt ikke mindst, er der en større nyhed fra landsformandskabet, idet landsnæstformand Bitten Schjødt Kjær efter tre år på posten har besluttet ikke at genopstille.

Læs mere
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Radikale Venstre
Christiansborg Slotsplads 1
1240 København K
Tlf: +45 3337 4747
Email: radikale@radikale.dk
Afmeld
Indstillinger for nyhedsbrev