Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Publiceret

25. januar
2019

Radikale Venstre søger videojournalister

Synes du politik trænger til forandring? Vil du være med til at skabe den? Er du en dygtig VJ? Kan du udvikle og eksekvere digitale kampagner på sociale medier? Så er det dig, vi søger, til Radikale Venstres kommunikationsteam på Christiansborg.
Vi søger to nye kollegaer i projektansættelser i foråret 2019: Én videojournalist, der kan udvikle og eksekvere kampagner digitalt til brug for den radikale Europa-Parlamentsvalgkamp og én videojournalist, der kan bidrage til den radikale folketingsvalgkamp i foråret 2019. 
 
Vi forventer, at du kan udfolde politiske holdninger og budskaber via video, så de engagerer og får gennemslag på sociale medier. Du er glad for teknik og har styr på kamera og redigeringsprogrammer. Som person er du nysgerrig, initiativrig og trives med stort ansvar og højt tempo. Du tænker kreativt og i billeder, er skarp på visuel fremstilling og kan selv føre tingene ud i livet, fra ide til færdigt produkt.
 
Du er måske uddannet FTP’er, TVM’er eller journalist med VJ-erfaring, eller du er selvlært indenfor branchen. Vi ser gerne, at du har noget praktisk erfaring fra praktik eller tidligere ansættelser med i bagagen. 
 
VJ til EP-valget
Som VJ til EPV19 vil du arbejde tæt sammen med holdet omkring vores spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget Morten Helveg Petersen og vores kommunikationsafdeling. Vi forventer, at du kan producere godt indhold i form af video. Det er vigtigt, at du er teknisk skarp og er fyldt med idéer. Hvis du har erfaring med grafik eller lignende er det et plus men ikke et krav. 
 
VJ til Folketingsvalget
Som VJ til FTV19 vil du blive en del af vores kommunikationsteam, som skal være med til at vinde valget. Vi forventer, at du kan optage og redigere video, som giver genlyd på Sociale Medier. Vi har brug for en stabil og teknisk stærk VJ, som er frisk på at knokle igennem, når valget kommer.  Har du erfaring med live-sending vil det være et plus men ikke et krav. 
 
Vi tilbyder
En ambitiøs arbejdsplads med vilje og lyst til at være på forkant og prøve nyt. Vi prioriterer vores visuelle kommunikation højt og vil gerne producere videoindhold på professionelt niveau. Du får en uforudsigelig, udfordrende og sjov arbejdsdag med fantastiske kolleger og politikere med stort engagement. Og et parti med tillid til mennesker og masser af ildsjæle med mod på forandring. Kort sagt en mulighed for at gøre en væsentlig forskel gennem din indsats og arbejde.
 
Om os
Radikale Venstres sekretariat på Christiansborg er et fællessekretariat for partiets folketingsgruppe og landsforbund. Vi er i alt cirka 30 medarbejdere på sekretariatet. Du vil indgå i vores kampagneteam, som både arbejder strategisk forberedelse af valgkampe, men også følger folketingsårets cyklus og håndterer det daglige kommunikations- og kampagnearbejde i tæt samarbejde med folkevalgte og frivillige.
 
Praktiske oplysninger
Der er tale om to projektansættelser, der varer til og med maj 2019. Stillingen til Folketingsvalget er en fleksibel deltidsansættelse, der kan tilpasses andre arbejdsopgaver. Der er frist for ansøgning mandag 18. februar kl. 12:00. Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 8 og 9. Ansættelse hurtigst muligt. Løn efter aftale. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatschef Lars Beer på lars.beer@ft.dk / +45 6162 3019. Eller ledende videoredaktør Merle Banggaard merle.banggaard@ft.dk/ +45 61625448.
 
Ansøgning sendes med CV og eventuelle bilag bedes indsendes i ét samlet PDF-dokument via formularen herunder. Vedlæg gerne eksempler på eller referencer til relevante produkter, som du har været med til at udvikle.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik