Martin Lidegaard: ”Vores tid kalder på en ny kontrakt mellem generationerne”

Af Helene Obel

I dette interview introducerer Martin Lidegaard os til Generationskontrakten, hvad han vil med bogen samt nogle af de temaer den berører. En bog, hvori han giver et radikalt bud på, hvordan vi med en ny generationskontrakt kan gennemføre en afgørende og nødvendig fornyelse af dansk politik og løse tidens største problemer.

Du har skrevet en ny bog med titlen Generationskontrakten. Hvorfor var det netop denne titel den rette?

Det er den fordi, at vores tid kalder på en ny kontrakt mellem generationerne i Danmark. Hvor vi voksne og ældre generationer tager langt større ansvar for dem, der kommer efter os. Der tegner sig en ny, afgørende skillelinje i dansk politik: Hensynet til de nuværende generationer over for hensynet til de kommende generationer. Balancen mellem de økonomiske, menneskelige og naturmæssige ressourcer, som vi prioriterer til os selv, og dem vi investerer i vores børns liv og fremtid. Og det, som overskriften på mange måder dækker, er jo, at vi skal give et bedre Danmark videre. Det skal vi, fordi vi skylder de unge det. Og fordi vi kan.

Du begyndte at skrive bogen lige efter nytår. Hvorfor lige en bog?

En bog er et fantastisk format. Det giver mulighed for, at man som politiker kommer hele vejen rundt og tænker lidt dybere, end man gør til hverdag. Det har været en slags terapi for mig at skrive mig igennem en ny radikal vision. Ny, men på samme tid tilbage til rødderne. Ideologisk er der altså ikke meget af det bogen berører, og som jeg foreslår, der vil komme bag på folk. Men forhåbentlig kan man se et samlet billede af det Danmark, vi kan give videre, hvis vi vælger at gøre det.

Du nævner en ny radikal vision. Hvordan hænger bogen sammen med det politiske projekt, Radikale Venstre har formet i løbet af det sidste halve år?

Min bog har jo været del af en større proces, hvor vi har været rundt i hele landet. Snakket med radikale rødder fra land og by. Snakket med forskere, snakket med virksomheder, snakket med mange unge mennesker. Samlet set har det skabt et nyt politisk projekt for Radikale Venstre, der handler om at give et bedre Danmark videre. Og min bog, Generationskontrakten, er en del af det projekt, hvor jeg forsøger på et lidt mere personligt plan at folde den vision ud, som jeg ser for mig og for de kommende generationer. Det Danmark, jeg ser for mig, som faktisk er et endnu bedre Danmark, end det vi har nu.

Hvem er bogen og denne vision så skrevet til?

Bogen er dedikeret til de unge generationer i Danmark. Det er den, fordi de giver utroligt stor inspiration. Men også fordi jeg skrev den ud fra et håb om, at vi kan give et bedre Danmark videre, end det ser ud til lige nu. Og det er jeg overbevist om, at vi kan, men det kræver, at vi prioriterer de næste generationer i langt højere grad, og at vi handler på det. Jeg vil gerne have den her bog så langt ud som overhovedet muligt. Jeg vil gerne have den ud til Danmarks ungdom, men da også gerne ud til mine kollegaer på Christiansborg. Og forhåbentlig inspirere dem i højere grad end tilfældet er i dag til, at vi skal investere i klima og miljø, i vores børn og unge, i at bekæmpe mistrivslen, i vores uddannelser. Alt det, der peger fremad, og som vi efter min mening har forsømt groft i de seneste årtier.

Vil du give et kort overblik over, hvad Generationskontrakten handler om, og hvad man får ud af at læse den?

Grundbudskabet i bogen er, at min generation og dem lige før og lige efter mig, skal tage et større ansvar. Det skal vi primært gøre ved at bekæmpe aldersdiskrimination og afskaffe tilbagetrækningsordninger, så vi kan arbejde på nogenlunde samme niveau, som vores jævnaldrende gør i Norge og Sverige. Hvis vi gør det, kan vi investere meget mere i den grønne omstilling. Jeg beskriver, hvordan vi kan gennemføre den grønne omstilling på fem år i Danmark, hvis vi vil. Herudover kan og skal vi investere meget mere i uddannelse. Og sidst men ikke mindst, så kan vi investere mere i de tidlige forebyggede indsatser for vores børn, så vi bekæmper mistrivslen, negativ social arv og skaber bedre liv til gavn for alle generationer. For hvis vi investerer i de yngre generationer, skaber vi også et bedre velfærd og et bedre sundhedssystem til min og ældre generationer.

Noget af håbet, du beskriver, ligger blandt andet i den grønne omstilling, som du tror på, kan finde sted på fem år. Kan det lade sig gøre?

Jeg har nu arbejdet politisk med den grønne omstilling i 20 år. Jeg er altid blevet beskyldt for at være både for alarmistisk, hippieagtig og urealistisk. Og alligevel er mine forventninger altid blevet overtrumfet af virkeligheden. Det er jo i dag endnu billigere at bygge vedvarende energi, end jeg turde håbe på for ganske få år siden. Det er endnu mere teknologisk fordelagtigt at satse på energieffektivitet. Revolutionen inden for transport og elbiler går endnu hurtigere, end jeg troede. Så jeg har aldrig prøvet at blive skuffet på ambitionernes vegne. Jeg er overbevist om, at vi kan gennemføre den grønne omstilling. Men det kræver politisk ansvar, regulering og investering.

I forlængelse af de håbefulde budskaber, du fremhæver fra bogen, vil du da komme ind på nogle af de pointer, som bekymrer dig mest?

Bogen er håbefuld, for jeg insisterer på at tro på, at vi stadig kan nå at give et bedre Danmark videre. Men den er jo skrevet på en alvorlig baggrund, hvor menneskeheden har ramt en række jordskælv, som jeg kalder det. Platformen er ikke bare brændende, den står i flammer, når det handler om klima og miljø, hvor vi har eroderet jorden og livet for de kommende generationer. Og det er bare et af de jordskælv, som vores tid rummer. Et andet er den rivende teknologiudvikling, som følger med en global økonomi, der vokser. Og det samme gør investeringerne i innovation og opfindelser. Det skal vi være glade for, men vi skal blive bedre til både at omfavne og tæmme den nye teknologi. Og endelig har vi et jordskælv, der handler om geopolitikken. Der handler om, at den nye multipolare verdensorden forskyder magtbalancerne økonomisk og militært. Det har vi ikke forstået til fulde. Den nye sikkerhedspolitik handler ikke blot om forsvar og militær, men om den globale økonomi, herredømmet over nye teknologier og magtbalansen i den nye økonomi. Så bogen er skrevet på en meget alvorlig baggrund. Men håbet finder jeg i, at vi kan handle på det. Vi har både økonomien og teknologierne til at gøre det. Det er kun et spørgsmål om vilje.

I bogen beskriver du flere gange dumhedens bjerg. Vil du sætte lidt ord på det? Hvad er det?

Dumhedens bjerg beskriver det kæmpe paradoks, at vi i årtier har vidst, hvilke problemer vi skabte for os selv, hvilke muligheder vi havde for at gøre det rigtige. Og alligevel har vi konsekvent valgt den forkerte vej, når det handler om miljø og klima. Vi har simpelthen taget bind for øjnene. Hvorfor er det stadigvæk så svært at mobilisere partier og politikere til at kæmpe denne her kamp og til at træffe de rigtige valg? Det står øverst på befolkningens dagsorden, og virksomhederne står i kø for at lave den grønne omstilling. Og alligevel gennemfører vi ikke de nødvendige reguleringer inde på Christiansborg. Det er det, jeg beskriver som et fænomen. Dumhedens bjerg. Vi skal have fat i politisk mod til at bestige de bjerge, der ligger foran os. For udsigten er bedre, når vi har besteget dem, og der er så meget hente.

Du siger, og skriver i bogen, at I vil give et bedre Danmark videre. Det er vel i og for sig det, alle politikere vil. Hvorfor er den vej, du fremlægger i bogen, den rigtige vej mod et bedre Danmark?

Der er sikkert mange af mine kollegaer herinde på Christiansborg, der vil sige, ”vi vil jo allesammen give et bedre Danmark videre”. Ja, men det er bare ikke det, de gør. Min generation af politikere, såvel som de omgivende samfundsgenerationer, er måske de rigeste og lykkeligste, der nogensinde har eksisteret. Men vi lever samtidig med den smertelige erkendelse, at vi kan blive den første generation, der giver et dårligere Danmark videre.
Man skal altså ikke måle politikere og partier på, hvad de siger, men på, hvad de gør. Og hvis ikke vi gør noget helt anderledes nu, så kommer vi til at give et dårligere Danmark videre, ikke et bedre. Der er brug for at vende op og ned på den måde, vi tænker dansk politik på. Vi skal investere mere i de yngre generationer, i vores børn og unge, mere i den grønne omstilling, fordi de seneste årtier har vi gjort det modsatte.

Hvad håber du på, at bogen sætter i gang?

Jeg håber, at denne her bog bliver en del af en ny start for Radikale Venstre. Man kan sige en gammel, ny start, for jeg er tilbage og tage fat i rødderne. Vi har altid keret os om fremtiden i Radikale Venstre. Lige siden vi blev stiftet. Vi har været og er opmærksomme på, at det kræver, at vi investerer i det samfund, vi har. Først og fremmest i vores ungdom, i uddannelse, i dannelse. Og så håber jeg selvfølgelig, at bogen også igangsætter en bevægelse. At det her er noget, der kan slå rødder langt uden for radikale kredse. Det vil sige blandt de unge, blandt de folk, der arbejder med alle de her problemstillinger, blandt forældre, blandt bedsteforældre. Alle, der gerne vil tage ansvar for deres børn og børnebørn.