Landsformandens tale til Landsmødet

Kan I huske Gorky Park? Det russiske rockband, som turnerede i vesten i slutfirserne.

Bandet er opkaldt efter en stor smuk Park langs Moskvafloden - midt i Moskva.

Det var i samme park, at forsangeren for Skorpions efter en koncert til en stor freds-Festival sad og kiggede ud over floden og skrev ”Wind of Change”, som blev et verdenshit, som for mange af os nærmest er soundtracket på den kolde krig, der kom til en ende.

Sidste lørdag var det mig, der sad i den park.

Da det nok kan undre, hvad jeg lavede på de kanter – Så lad mig forklare, at vi for nogle år siden, efter at jeg havde mistet mit eneste barn, Andreas, påbegyndte fertilitetsbehandling i Rusland – da vi desværre ikke kunne få hjælp herhjemme, af den årsag, at min partner Henriette er over 45. – Det projekt har været noget udfordret siden.

Men tilbage til Gorky Park.

Her var fest, høj musik, pop-stjerner, food trucks, sæbebobleshow og fyrværkeri i anledning af Moskas 875 års fødselsdag. Alt sammen i uforståelig og skærende kontrast til de rædsler, som samtidig finder sted i det østlige Ukraine.

Mine tanker går til alle de mennesker, som lige nu lever i frygt – og ikke mindst de familier, som har mistet deres kæreste.

Den fred og de relationer, som vi har bygger op over de seneste 30 år er bombet ganske til ukendelighed, og krigen har alvorlige konsekvenser for store dele af verden.

Da jeg voksede op i de tidligere 80’ere var verdensordenen let at forstå – der havde vi det liberale vest og kommunisterne i øst. Vi havde kold krig og våbenkapløb. Vest var godt og øst var skidt.

Men så skete der noget. Den sovjetiske leder, Gorbatjov, begyndte at tale om Perestrojka og glasnost.

Med Perestrojka skulle statens ledelsesprincipper ændres i demokratisk retning.
Det skulle forandre den offentlige bevidsthed, herunder fremskynde den samfundsøkonomiske udvikling gennem øget arbejdsdisciplin, teknologisk fornyelse og indførelse af helt nye, individuelt motiverende økonomiske principper.

I et videre perspektiv skulle samfundslivet demokratiseres gennem indførelse af glasnost, politisk pluralisme og styrkelse af det enkelte individs personlige engagement og initiativ.
Altså et stærkt fælles sigte byggende på forskellighed, samskabelse og menneskers virkelyst.

Jeg ved ikke med jer – men jeg synes faktisk, at det lyder ret fornuftigt – selv i dag.

Det var et nødvendigt opgør med et centralistisk, bedrevidende, topstyret ét-parti-system. Og så gik det ellers stærkt. Muren faldt. Sovjetunionen kollapsede kort tid efter og befrielsen af vasalstaterne i Østeuropa gik hurtigere, end de fleste af os havde turde drømme om.

Jeg husker den tid som særlig lys for liberale demokratier, oplysning og menneskerettigheder. Frihedsrettigheder som trykkefrihed, pressefrihed og forsamlingsfrihed havde vundet over diktatur og undertrykkelse.

Kampen for demokrati var vundet! Troede vi. Det var den så ikke helt – og slet ikke vedvarende.

I disse år ser vi ikke bare ind i en økonomisk recession, men også en demokratisk recession. I lande, hvor det liberale demokrati ellers har etableret sig, taber det nu terræn. Domstole, medier, veletablerede universelle rettigheder og institutioner er under pres. På flere stræk gælder det desværre også i Danmark.

Derfor er det ej heller så mærkelig at tilliden til politik, politikere og politiske institutioner her i Danmark er rigtig lav – også lavere end i lande som vi normalt sammenligner os med som Sverige og Holland. Det er et kæmpe problem for os alle sammen. Det skal vi tage alvorligt.

Behovet er, at magten åbnes. At vi lægger udfordringerne frem. At vi giver indsigt. At vi er åbne om det svære. At vi inddrager – og at vi samarbejder på tværs af de politiske niveauer. Regeringsførelsen skal være transparent og der skal gives ilt til et deltagende demokrati med frie medier og en offentlighedslov, der rent faktisk sikrer offentlighed!

Sådan har vi ikke oplevet vort lands regeringsfølelse de senere år.

Herhjemme, der var rapporten fra Mink-komissionen dråben for os – der var ikke mere elastik – og der måtte komme en politisk konsekvens – Derfor er vi nu på vej ind i et valg.
Et valg, som vi har udløst - med afsæt i vores demokratiske værdier.

Det var en svær situation – og særligt er jeg stolt af den måde, vi gik til sagen på.

Jeg vil gerne takke vores folketingsgruppe og gruppeledelsen af hele mit hjerte for at tage sig tid, for at indkalde eksperter, for at afdække situationen grundigt, og derpå udvise enormt mod ved at tage drøftelsen med BÅDE hovedbestyrelsen og vores folketingskandidater inden der blev meldte ud.

Hvad om hovedbestyrelsen havde sagt nej? Det gjorde vi ikke – vi drøftede – vi blev klogere sammen – og der kunne meldes ud med solid bundklang.

Sådan skal politik være!

Er konklusionen så, at vi ikke kan samarbejde med socialdemokrater? At de ikke er demokrater? Eller at de ikke vil fællesskabet det godt?

På ingen måde! Jeg kender faktisk flere af ministrene helt tilbage fra deres unge dage, hvor vi sammen var aktive i Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er gode folk, som kæmper dedikeret for vores fælles bedste ud fra det samfundssyn, som præger dem og deres tænkning. Og det har mange af dem gjort ganske uegennyttigt det meste af deres liv. Med mange af de blå har jeg også kæmpet side om side for at opbygge ungdomsorganisationer i Baltikum, støtte oppositionen i Belarus og arbejde med demokratisk udvikling i Ukraine. Der er også gode folk, som kæmper ærligt for den forandring, de tror på.

Problemet er ikke vores politikere – problemet er, når magten lukker sig om sig selv. Når blokpolitikken tager over. Når folketinget og folket bliver glemt. Når politik bliver spin og kamp for kampens skyld – det er uproduktivt og degenererende. Det er gift for demokratiet.

Vi har brug for at genetablere det samarbejdende folkestyre. I kommuner og regioner kan vi godt finde ud af det! Hvorfor pokker skulle vi så ikke kunne i Folketinget!?

Når der skal findes løsninger på de store og vilde problemer, klimakrisen, trivselskrisen og velfærdskrisen, så er det ikke nok at snakke om, hvordan lagkagen skal fordeles eller om man må have tørklæde på, hvis man gerne vil være med til at spise lagkage. Så skal vi snakke om, hvordan vi gør lagkagen større og sundere - og bæredygtig!

Der kommer hverken flere sygeplejersker af flere jobopslag eller store skattelettelser – det er kompliceret – der skal ses på faggrænser, der skal omorganiseres lokalt, der skal uddannes flere, det skal være mere attraktivt at være sygeplejerske – det er der faktisk nogen i vores samfund, som ved en masse om, og arbejder med hver eneste dag – så det vi skal er at give bedre betingelser for, at de ansvarlige kan lykkes med at løse opgaven smartere.

Hvis vi virkelig vil sikre en ordentlig model for håndtering af flygtningestrømme, så skal vi da ikke sende danske ministre til Afrika, så skal vi sende dem rundt i Europa og samle opbakning til fælles løsninger.

Hvis vi vil afskaffe unødvendigt bureaukrati, så skal vi da ikke give nogle få kommuner lov til at køre nogle forsøg – så skal vi da sætte alle kommunerne fri.

Mit politiske forbillede har altid været Marianne Jelved. Lad det være Marianne, som vi prøver at blive. Marianne med den stærke samvittighed overfor den enkelte, blikket for sammenhænge og det ambitiøse lange seje træk. Med sin insisteren på tillid, på dialog og med ambitionen om at løse problemerne fra roden.

Hvor har jeg mange gange moret mig, når der med et skævt smil og samtidig skærende alvor blev kaldet falske modsætninger og stædigt holdt fast i, at ingen gris bliver tungere af at blive vejet.

Er det hele så journalisterne skyld? Eller de sociale mediers skyld?

Nej, de fleste journalister er faktisk ej heller så dårlige mennesker. Og nogle af de ondeste tunger i online-land kan såmænd sagtens være søde og kærlige omsorgspersoner i deres familier.

Men verden er blevet global og kompliceret – og politik og offentlighed har ændret sig ganske grundlæggende over de seneste årtier. De fleste medier har en hamrende stram bundlinje, de skal levere på. Og ude i de små hjem er der ganske mange, som føler sig sat af.

Der er et gigantisk problem i det teaterstykke, som vores politikere bliver castet ind i.

Hver eneste dag bliver jeg som aktiv i politik konfronteret med dilemmaet med at skulle vælge mellem det, som er rigtigt, og det som er opportunt. Og konsekvenserne slår med det samme.
Ikke et eneste medie har det seneste år haft interesse i at høre om landsforbundets politiske visioner, eller hvordan borgere, organisationer og virksomheder kan inddrages i udviklingen af frugtbare rammer for entreprenant virke i vores samfund.

Til gengæld har jeg oplevet en ekstrem interesse i at tale kriser op, latterliggøre helt almindelige trivselsregler, som i øvrigt gælder på journalisternes egne arbejdspladser, og en ekstrem nyfigenhed, selv når det gjaldt sensitive personalesager.

Journalistik, der alene skal overleve på clicks og likes må og kan ikke stå alene. Med til en stærk offentlighed hører også stærke uafhængige public service-medier. Derfor er tiden heller ikke til at skære i hverken deres støtte eller deres muligheder for at holde magten i ørerne.

Demokrati kræver, at vi hele tiden investerer i det. Og jo flere, som finder ud af, hvor kort vejen faktisk er til indflydelse i dette lille dejlige land, desto stærkere bliver lysten til at være med. Det er muligt at lave politik på nye måder. Det er muligt at invitere flere med.

Det er nødvendigt.

Vi radikale har her en særlig rolle at spille. Både i forhold til det parlamentariske og i forhold til at styrke båndene mellem politikere og samfund.

Parlamentarisk skal vi tage ro og mod med på arbejde.

Mod til at kalde det, når fokus fjerner sig fra det vigtige
Mod til at insistere på bedre svar end de hurtige, også når de nogle gange ikke findes endnu.
Mod til at dialog, hvor vi kan blive klogere sammen.

Ideologierne både til højre og til venstre har et sigte, og noget at bidrage med:

Intet initiativ og privat foretagsomhed - ingen velfærd.
Ingen omfordeling - ingen velfærd.

Det er vores rolle at udfordre til begge sider – at få synergierne skabt - så vi både opnår mere værdi og mere retfærdig fordeling.

I forhold til at styrke båndene mellem politikere og samfund. Hvem er det så til at bygge bro, når både de traditionelle og de nye medier fungerer på en måde, som polariserer og graver grøfter?

Det kunne partierne være – jeg synes i hvert fald, at vi skal tage ansvaret på os!

Det har vi i særlig grad gjort i det forgangne år – og det vil jeg virkelig gerne sige TAK for.

TAK for den kæmpe indsats, der er lagt i hele partiet ifbm. Radikale Venstres bedste kommunalvalg siden 1974 og et tilsvarende imponerende regionalrådsvalg i november 2021.

Jeg vil også gerne sige tusinde tak for, hvordan de fleste af jer bidrog til at vi fik det JA i Juni til at afskaffe Forsvarsforbeholdet. Radikale Venstre var det parti i Danmark, hvor der var størst samklang mellem parti og vælgere. Hele 95 procent af de radikale vælgere stemte JA til at komme af med forsvarsforbeholdet.

Jeg vil også gerne takke for den modtagelse, som jeg som ny landsformand har fået, når jeg har været rundt i landet - fra Faaborg til Hjørring og fra Birkerød til Fanø.
Uanset – om vi har mødtes ansigt til ansigt, om vi har banket døre sammen, eller har været helt uenige i hovedbestyrelsen. Så kæmper vi sammen og tager samtalerne.

Samtalerne har gjort mig klogere!

Når vi nu drømmer om flere, der engagerer sig i politik:

Hvordan får vi flere til at melde sig ind i et politisk parti og opleve, at de faktisk kan gøre en forskel? Hvordan rækker vi selv ud til vores omverden og inddrager i politikudviklingen? Hvordan sikrer vi selv politisk ledelse, fælles retning samtidig med at vi bygger op nedefra?

I Radikale Venstres Forretningsudvalg har vi sammen udviklet en plan. ”Vær mere - Vær med” kalder vi den. Den bygger på 5 grundlæggende indsatsområder under følgende overskrifter:

1) Ét parti
2) Flere med
3) Udefra og ind
4) Politik til tiden
5) Stærk profil

Ét parti
Noget af det fineste hos os er vores udbredte grad af autonomi, selvbestemmelse og medbestemmelse. Vi beslutter faktisk politik sammen her på landsmødet, og vores mange kandidater, politikere og ledere kan i høj grad forfølge, hvad de tror på, og gribe opgaverne an, som de vil.

Men nogle gange, så betyder det også, at vi hver især kæmper noget alene – og at der kan være langt mellem Christiansborg og Skive.

Det seneste år, der har vi virkelig kæmpet alle valg sammen – På tværs af valg og på tværs af folkevalgte, tillidsvalgte, ansatte og frivillige.

Vi har også i vores strategi en klar ambition om, at Radikale Venstre skal være til stede i hele landet. Vi tror på, at en stærk lokal og regional tilstedeværelse af vores parti er en nødvendig forudsætning for, at Radikale Venstre opleves som relevant. Uanset om du bor i Hadsund, Herning, Haderslev, Holbæk eller Holte. Derfor har vi her i foråret rekruttere fem juniorkonsulenter, der er forankret regionalt rundt omkring i Danmark. Hvis vi vil have noget til at gro, så må vi investere i det. Og det er mit klare indtryk at idéen med at give vores sekretariat nogle arme ude i landet allerede bærer frugt.

Flere med
Medlemstallenes udvikling i de politiske partier er virkelig et af demokratiets alvorligste sygdomstegn. Bare over de seneste ti år – har Venstre i runde tal mistet 1/3 af deres medlemmer, socialdemokraterne en 1/4 og vores eget medlemstal ligger på noget af det laveste niveau nogensinde.

I dag er politiske partier i marginalt omfang dér, man går hen, hvis man har en politisk sag, man brænder for. Eller hvis man gerne vil gøre en forskel.

Det skal vi lave om på – primært ved at flere oplever politisk indflydelse ved at være med – og ved at vi mere målrettet hjælper medlemmer til at opnå dette.

Men vi skal også have skabt flere konkrete anledninger til at engagere sig.
OG NU SKAL I LYTTE GODT EFTER!

På vores medlemsnetværket – det finder I på: Medlemradikale.dk - der er kommet et nyt menupunkt, som hedder: ”Vær med” – når du har en ledig stund, så gå derind – der er faktisk en masse, som man kan melde sig til – og der opstår hele tiden nye muligheder for at melde sig til en opgave.

Vores kontingent vil også på nogen kunne virke afskrækkende, når man som ny interesseret ikke rigtig ved, hvad man får for pengene. Derfor har vi netop besluttet at indføre toårige intromedlemskaber til fast lav pris, så man kan opleve indflydelsen og det gode selskab, inden et større girokort ødelægger den gode stemning.

Udefra og ind
Med den løbende professionalisering og centralisering af politik er adgangen til de indflydelsesrige politikere blevet monopoliseret – det er kun de store organisationer og de professionelle lobbyister, som rigtig kan jargonen flydende og får adgang til at bidrage med deres analyser og indsigt. Det bringer politikerne væk fra alle de små detaljer, som hverdagen består af – og de afgørende forskelle, som skal sikre vores velfærd og udfolde den grønne omstilling i praksis.

Derfor er det vores opgave som parti – at række ud – at invitere med – at inddrage i det politiske arbejde og faktisk få politik og politikere ud til dem, det handler om.

I det kommende år, der vil blive fyret op under politiske værksteder i hele landet, og rakt endnu stærkere ud til samarbejder med organisationer, akademia, virksomheder og dygtige folk omkring os.

Politik til tiden
Når vi nu tror på at reel politisk indflydelse er kernen i, at få flere danskere til at engagere sig i demokratiet – så skal vi være skarpe her.

Udfordringen er at finde balancen mellem på den ene side hastighed og handlekraft og den anden side – bred inddragelse, grundighed og legitimitet.

Nu hvor vi har lært at mødes online – så har vi I det forgangne år har vi haft stor succes med med at opsætte aktuelle politiske møder med kort varsel. Der har folkevalgte hurtigt kunne opnå en pulsmåling på deres bagland, vigtige aspekter er kommet på bordet – vi er mange, som pludselig kunne komme helt ind i maskinrummet, mens forhandlinger reelt har pågået. Det format skal vi arbejde videre med.

Og vores politikudvikling med længere sigte planlægges mere målrettet, så vi har haft de vigtige drøftelser INDEN vores politikere går i forhandlinger – og gerne så vi også kan give dem udspil med til forhandlingerne, som faktisk klæder dem godt på.

Stærk profil
Jeg plejer i spøg at drille med, at radikale politikere arbejder sig ud af kontorerne. Fordi mange af jer folkevalgte knokler så hårdt med at sætte jer ind i sagerne, med at forhandle, med at finde løsninger, at I slet ikke kan nå at fortælle nogen, om alt det vigtige arbejde I gør.

Hvis vi alle hjælpes lidt bedre ad med at understøtte jeres arbejde bedre, med at facilitere jeres samarbejde, med at bygge bro til samfund og omverden, så flere bliver inddraget i det politiske arbejde omkring jer – og opmærksomme på, hvor meget I løfter.

Så er jeg sikker på, at vi radikale vil kunne bygge ny tillid i befolkningen.

Krigen raser i Ukraine, floderne i Tyskland tørrer ud, elregningerne er steget til det ubetalelige, og så mange unge mistrives, at vi snart alle har det tæt inde på livet.

Så skal vi ikke pille grænsebommene ned? Stoppe snakken om Papes privatliv og samle de demokratiske arbejdshandsker op?

Lad mig afslutningsvis tage jer med tilbage til Moska – der var vi i den sene aftentime inviteret på en gammel jazzklub, hvor Beatles var dagens tema.

Det var noget ganske særligt over, at det var i Rusland, at jeg skulle høre disse gamle sange – og jeg kunne faktisk ikke holde tårerne tilbage, da den fortryllende pianist lænede sig ind over det skinnene Stainway & Sons, satte læberne til mikrononen og sang:

Imagine there's no countries
It isn't hard to do
Nothing to kill or die for
And no religion, too
Imagine all the people
Livin' life in peace

Imagine – forestil jer

Selvom vi er et lille land, der ikke kan løse alt, så har vi de ressourcer, der skal til for at give alle vores medborgere et værdigt og godt liv og til helt lavpraktisk at vise, at en komplet bæredygtig omstilling af et samfund er mulig.

Vi kan gå foran og vise vejen – det skylder vi at gøre – det skal vi gøre!

Men det kræver, at vi som det første omstiller den måde, som national politik udmøntes på her i landet.

Ikke mere symbolpolitik
Ikke flere falske modsætninger
Ikke mere centralisme
Ikke mere hemmeligholdelse

Nu skal vi åbne dansk politik. Nu skal vi løse problemerne SAMMEN.

Rigtig godt landsmøde og rigtig god Valgkamp, når vi med ny energi drager fra Nyborg i morgen!