Martin Lidegaard
Nyhed

Vil du være kandidat til Europa-Parlaments­valget i 2024?

Brænder du for det europæiske arbejde, og har du en EP-kandidat i maven?

Ansøgningsfrist: 16. juli 2023.

Alle Radikale Venstres medlemmer har mulighed for at blive en del af det radikale kandidathold til valget til Europa-Parlamentet i 2024.

Det kan enten ske ved at blive nomineret via en storkreds eller ved at samle opbakning hos mindst 25 medlemmer af Radikale Venstre.

Ved hovedbestyrelsesmødet lørdag den 26. august 2023 indstiller hovedbestyrelsen blandt de foreslåede kandidater mindst 10 og højst 20 kandidater til prioritering på landsmødet. Det skal i den forbindelse sikres, at der blandt de storkredsnominerede kandidater er minimum én kandidat fra hver storkreds på den liste, Hovedbestyrelsen indstiller.

Valg af spidskandidat samt valg af kandidater til pladserne to og tre på den radikale kandidatliste sker på landsmødet i Nyborg den 16.-17. september 2023. Herefter træffer hovedbestyrelsen på sit møde den 30. september 2023 beslutning om rækkefølgen af listens øvrige pladser.

Indsend dit kandidatur her

Del også dit motiverede kandidatur i gruppen på medlemsnetværket og svar på spørgsmål fra medlemmerne.

Valg af EP-kandidater på medlemsnetværket

Spørgsmål? Kontakt gerne landsformand Mikkel Irminger Sarbo (mikkel@radikale.dk) eller John Bo Northroup (rvjobn@ft.dk) fra sekretariatet.