apr.
2024
20
10:00 - 13:00

Kampange fokus på oplandet: Lystrup

I Radikale Venstre vil vi frem mod kommunalvalget i 2025 prøve noget nyt: Vi vil give Aarhus opland og forstæderne meget mere opmærksomhed end i forbindelse med valg og kampagner.
Det indebærer tilstedeværelse med kampagnetelt på det lokale samlingssted med kaffe på kanden, uddeling af flyers, popcorn, pandekager, bolsjer og banken på døre i Skødstrup, Trige, Harlev, Solbjerg, Mårslet og alle øvrige forstæder - 15 lokationer i alt i 2024.
Vi øger fokus på oplandet, fordi vi i forbindelse med valg klarer os relativt ringe i oplandet - sammenlignet med midtbyen, hvor vi klarer os rigtig godt. Og det giver mening at øge fokus her, for der bor mere end 90.000 indbyggere uden for Ringvejene, og en beskeden procentuel forskydning kan betyde en del for partiet ved de kommende valg.
Det er nemt at bidrage: Hvis du kan holde en flyer, skænke kaffe samtidigt med at du smiler, så er du kvalificeret til nogle hyggelige timer i Radikalt selskab!
Næste geografiske nedslagspunkt er i Lystrup lørdag d. 20. april kl.10:00-13:00.
Vi vil arrangere samkørsel – de som har lyst til at være med, kan lave et opslag her på begivenheden eller i AARV medlemsgruppen.
Vi glæder os til at føre en brandgod kampagne til KV25 i samarbejde med alle vores dygtige medlemmer!