nov.
2023
14
19:00 - 21:00

Retorikkursus "Talen og dens opbygning"

Rosensgade 24, Aarhus C
Kunne du godt tænke dig at blive bedre til at argumentere for dine synspunkter i en diskussion? Bøvler du med at formidle, så du fanger, fastholder, fascinerer og motiverer dine modtagere? Drømmer du om at kunne holde en overbevisende tale, der bliver husket?

Så kom med til AARV’s retorikkursus i efteråret, der foregår i samarbejde med Tore Karsø!
Her vil du lære at bruge retorikkens redskaber til at formidle overbevisende budskaber og bygge argumenter, der holder.
Kurset finder sted over fire mødegange, hvor første gang er tirsdag den 5. september.

HVORNÅR
Tirsdag den 5. september kl.19-21: "Persuasio"
Forventningsafstemning + viden om hvordan evnen til overbevise kan styrkes.
Tirsdag den 17. oktober kl.19-21: "Topik og mundtlighed"
Introduktion til, hvor du du finde de bedste argumenter i en given sag - og forbereder dig på modargumenter.
Tirsdag den 14. november kl.19-21: "Talen og dens opbygning"
Der sættes fokus på hvordan talen skrives og fremføres. Vi vil blandt andet komme ind på brug af eksempler, figurer (rim med mere), memoria (hvordan talen huskes) og action (hvordan talen fremføres).
Tirsdag den 12. december kl.19-21: “Definition og framing"
Aftenen kommer til at handle om metoden til at styre en debat, og hvordan man kan vælge nogen aspekter at fremhæve (frame) en specifik vinkel på et emne.

HVEM
Alle medlemmere af Radikale Venstre kan deltage gratis. Kurset vil være et lille hold (6-8 deltagere). Holdet bliver ikke større, da der vil være stor fokus på inddragelse, deltagelse, og der ville være øvelser til hver kursusgang. Så du skal have lyst til aktivt at arbejde med din formidling.

TILMELDING
Vil du med? Så send en mail til Mia Nybo på mia.nybo.jensen@gmail.com. Gør det allerede i dag, da der jo er begrænset antal pladser.