Nyhed

Læserbrev:
Tulipbygningens fremtid bør være fantastisk

Der er mange holdninger til Tulipbygningen i Faaborg. Jeg er meget positiv overfor Tulipbygningens eksistensberettigelse. I efterårsferien har der været forskellige arrangementer til glæde og gavn for fx børnefamilier.

Gamle industribygninger kan være en afgørende udviklingsmotor generelt. Se blot på udviklingen af havneområdet i Svendborg omkring Kammerateriet. I Faaborg har vi lige nu en unik mulighed for at skabe et havneområde, hvor kultur, natur og erhvervsliv mødes og skaber nyt liv i Faaborg. Nyt liv, der bygger ovenpå en fantastisk sommer med food trucks, koncerter og meget mere. Øhavsmuseet er medskaber af udvikling.

Når, vi skal i mål med den samlede udvikling af Tulipbygningen, så er der brug eksterne investorer. Vi kan, som kommune, ikke løfte den opgave alene, når der skal findes et stort millionbeløb, inden vi er i mål med Tulipbygningen, som vi, mener jeg, i øvrigt også skal finde et andet navn til. Der er brug for fonde eller andre eksterne investorer, der, sammen med kommunen, økonomisk kan løfte Tulipbygningen ind i fremtiden Derfor mener jeg også, det er afgørende, at vi, som politikere afmonterer skepsis, når det gælder Tulipbygningen. Den er fantastisk og det skal fremtiden også være.

Af: