Nyheder

Tre hurtige til Emilie Normann om det gode børneliv

Det er en vigtig prioritet for Emilie Normann, folketingskandidat på Frederiksberg, at vi begrænser sociale medier og dårlige digitale vaner for børn og unge

Hvad er et godt børneliv?

Et godt børneliv handler for mig om at skabe fællesskaber, hvor børn kan udvikle sig med kreativitet, leg og trivsel.

Hvordan vender vi børn og unges mistrivsel til trivsel?

Vi skal styrke børns nære fællesskaber i daginstitutioner, i skoler og fritidsordninger. Vi skal skabe tryghed og nærvær. Vi skal begrænse sociale medier og dårlige digitale vaner. Skærme skal helt ud af daginstitutioner og indskoling. Jeg ser gerne mobilfri skoler, også for de større børn. Vi skal give plads til mere leg og flere naturoplevelser i børns liv. Der skal være flere voksne til at tage sig af dem i institutioner og i skoler. Og derudover skal vi særligt støtte udsatte børnefamilier. Der er reel fattigdom i Danmark.

Hvad ser du som den vigtigste politiske prioritet på området?

100 procent skærmfri daginstitutioner og mobiler forbudt i skoler og klub. Vi skal indføre digitale trivselshandlingsplaner i alle kommuner. Og så skal vi støtte børn, der lever under fattigdomsgrænsen, og løfte langt flere ud af fattigdom.

Følg Emilie på Facebook og på hendes hjemmeside