nov.
2021
02
19:00 - 21:00

Politikermøde i Åløkkekvarteret

Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C

Tema-oplæg:

Åløkkeskoven og andre bynære skove.

Nu skal der bygges på havnen, og dette byggeri kan få betydning for den østlige del af Åløkkeskoven.

Vil I hjælpe med at bevare denne del af Åløkkeskoven?

Vil I bidrage til, at vi kan skabe en model for bynære skove, så vi sammen laver en bevarende lokalplan for Åløkkeskoven?

 

Trafik på Rugårdsvej og Åløkke Allé.

Rugårdsvej trænger til kærlige hænder … den fremstår slidt … cykelstier mangler … cykelstier er i dårlig forfatning … overgangsmuligheder for cyklister og gående er ikke gode … der er fjernet mange træer … der køres for hurtigt uden for myldretiderne … der har været en del ulykker med vanvidsbilister, som er endt i husmure og andre uheldige steder … Rugårdsvej er skolevej …Rugårdsvej er en stor pendlerrute for cyklister … hele området har gennem årene ændret karakter til boligområde, hvor der bor mange mennesker … Rugårdsvej er en meget befærdet indgang til Odense … støjniveauet er meget højt.

 

Hvordan forskønner vi Rugårdsvej?

Hvordan får vi gode cykelstier på hele Rugårdsvej?

Hvordan nedsætter vi hastigheden på Rugårdsvej?

 

Åløkke Allé fremstår som en trafikal landevej på Fyn, som skal tage den væsentlige del af trafikken mellem Bogense og Faaborg … der er målt en døgntrafik på 20.000 biler … Åløkke Allé har ikke længere karakter som en allé … de fleste træer er fældet … der køres for hurtigt uden for myldretiderne … der er målt hastigheder på over 100 km/t … Åløkke Allé var oprindelig en meget rolig vej … Lukningen af Thomas B. Thriges Gade mere end fordoblede den daglige trafikmængde … støjniveaet er meget højt … Åløkke Allé er skolevej.

 

Hvordan forskønner vi Åløkke Allé, så den igen kan leve op til sit navn?

Hvordan nedsætter vi hastigheden på Åløkke Allé?

Hvordan fjerner vi uvedkommende lastbiltrafik fra Åløkke Allé?

 

 

Ring 3 Vest har været på tegnebrættet i mange år … vi kan konstatere, at Rismarksvej, Rugårdsvej og Åløkke Allé er hårdt pressede i myldretiderne.

 

Har I planer om, hvornår vi bygger Ring 3 Vest … evt. i etaper, hvor første etape kunne forbinde Middelfartvej med Rugårdsvej og Bogensevej?

 

Paneldeltager for ORV:

Susanne Crawley