nov.
2021
14
16:00 - 20:00

Valgfolkefest i Odense

H. C. Andersens Hus, H.C. Andersen Haven 1, 5000 Odense C
Arrangører: Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn

Lidt om konceptet:

Valgfolkefesten arrangeres af Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn.

Det bliver en god blanding mellem valgdebatter, borgmesterduel, et børnehjørne og flere underholdende indslag. Desuden er man bevidst gået efter at udvikle et koncept, hvor alle, der er interesserede i at komme på scenen, kan komme det.

Alle kandidater er inviteret til at deltage, så borgerne får mulighed for at møde og debatere med kandidaterne.

Til arrangementet vil der være en festlig, politisk markedsplads. Hvert parti tilbydes en partistand, hvor kandidater og andre partirepræsentanter kan dele valgmateriale ud og komme i dialog med borgerne.

Info:

Dørene åbner omkring kl 16, men helt fra morgenstunden vil vores tekniske hold være der for at gøre klar og stille op. Derfor har du/I mulighed for at komme og sætte jeres stand op allerede fra kl. 14.30. Når I ankommer, skal I spørge efter Pernille Redder (TV2 Fyn), som har det overordnede overblik over, hvor I skal være. Hun vil i løbet af dagen sætte malertape på gulvet, så I nemt kan se, hvor jeres placering er.

I skal være færdige med at stille op senest 15.30, så alle er klar, når dørene åbner for gæster kl 16.

Som tidligere nævnt får I en plads på omkring 2x2 meter, hvis lokalerne tillader det. Det hele foregår indenfor, så pavilloner og telte er ikke nødvendige.

I løbet af aftenen vil der være mulighed for at købe mad og drikkevarer.

Til arrangementet vil vi meget gerne have så mange af jeres kandidater som muligt til at deltage i de forskellige aktiviteter. Blandt andet til fem minutter på ølkassen, hvor alle med noget på hjerte kan tale om ét emne i fem skarpe minutter. Eller som gæstebartender i baren, hvor I kan få en snak med jeres potentielle vælgere, mens I skænker en fadøl eller en sodavand.

Jeres spidskandidat har allerede fået buddet om deltagelse i de forskellige formater, men alle kandidater er velkomne til at byde ind. Så jeg håber, I vil opfordre jeres kandidater til at melde ind hos mig så hurtigt som muligt, hvis aktiviteterne har interesse. Så bliver de skrevet ind i det store program. Det overordnede program har jeg vedhæftet.   

Vi har lavet et event på Facebook, som vi meget gerne vil have spredt så langt ud som muligt. Så hvis I har lyst til at dele det og selv trykke deltage, er I meget velkomne til det.

Linket til Odense-event har I her: https://fb.me/e/X30kGmdW

ORV repræsenteres af:

ALLE KANDIDATER