Hjælper lokal engagement midt i klimakrise, økonomisk uro og hybridkrige?
I dagene op til påske sad jeg en formiddag og orienterede mig i nyhedsstrømmen, da jeg fik et opkald fra et nummer, jeg ikke kendte. Nyhedernes alvor med handelskrige, hybride krige, krigen i Ukraine og klimakrisen ramte mit humør og virkelyst. Hvad nytter det? Jeg tog telefonen, og en dame præsenterede sig som bestyrelsesmedlem for Radikale Venstre i Syddjurs, og hun spurgte forsigtigt, om jeg mon kunne overveje at stille op til kommunalvalget til november. Tanken fortsatte umiddelbart i mig: Hvad nytter det?
Svaret er hen over påske begyndt at spire i mig. Når verden på den storpolitiske scene er under voldsom forandring og desværre ser ud til at udvikle sig i en dårligere retning, er der måske mere end nogensinde grund til at fokusere på det nære og kæmpe for, at det nære udvikles og styrkes. Det nære er, hvor vi lever vores liv med skole, arbejde, jobsøgning, foreningsliv, lægebesøg, naboskab, indkøb, havearbejde, legeaftaler, rugbrød, lyse nætter, mørke dage, fødselsdage, begravelser, fester og hverdage. Beslutningerne i byrådet betyder en hel masse for rammerne og indholdet omkring alt det, der udgør vores liv. For børnehaver, skoler, plejehjem, infrastruktur, tryghed og ikke mindst for opbakningen til lokale initiativer.
Da min familie og jeg flyttede til Syddjurs for snart 10 år siden, var der alvorlig snak om, at Molsskolens udskoling skulle flyttes. Børnetallet så ikke ud til at kunne retfærdiggøre en lokal udskoling i Knebel. Den snak er totalt forstummet i dag, børnetallet overgår alle forventninger på grund af tilflytning, og senest er postnummeret 8420 Knebel blevet fremhævet som postnummeret med den højeste lykke i hele Danmark.
Kommunal opbakning & lokalt engagement
En stor del af forklaringen er, at man i Knebel og omegn har taget skeen i egen hånd og har kæmpet for at vende udviklingen. Man har med en fantastisk indsats fået opført Molsværket, hvor alt fra den lokale børnehave, sognets præster til danseklubber, fredagsbarer, fællesspisninger og foreningsliv i alle mulige former danner rammen for, at lokalområdets store og små kan mødes på kryds og tværs. Alt det var ikke lykkedes uden kommunens opbakning og beslutninger i byrådet, og det var slet ikke lykkedes uden kommunens opbakning og beslutninger i byrådet, og det var slet ikke lykkedes uden det lokale engagement.
Mit klare råd til både mig selv og andre, der kan føle sig opgivende på grund af alt det urovækkende i den store verden, er derfor: Fokuser på den lille verden! Det er fint at være velorienteret om storpolitik, men det skal ikke få held med at ødelægge hverken vores humør, virkelyst eller liv. Og det nytter faktisk at engagere sig. Spørg blot på Mols.
Engager dig i den lille verden
Så hvis du har overskud, så engager dig i den lille verden. Bliv frivillig i idrætsforeningen, i genbrugsbutikken, i et politisk parti, stil op til menighedsrådet, stil op til en bestyrelse eller byrådet, meld dig til trivselsrådet i dit barns klasse eller prøv at tage med til en fællesspisning, en sangaften i kirken eller på højskolen, kom med på et fodboldhold, en bridgeklub, en rødvinsklub eller en strikkeklub. Har du ikke overskud til at engagere dig, eller måske føler du dig ensom, så ræk ud og tag imod andres udstrakte hænder. Fællesskaberne har plads til dig.
Og fællesskaber lever af, at vi kommer, som vi er. Uanset om vi er dem, der melder os til bestyrelsen, eller vi har det bedst på bageste række.
Og så er tiden vist moden til, at jeg tager min egen medicin og stiller op til byrådet, og jeg vil uanset partifarve opfordre andre til at gøre det samme. Om man så kommer ind, er jo heldigvis op til andre at beslutte. Det kalder vi demokrati her til lands, og det har det allerbedst, når vi bruger det, styrker og udvikler det.