Finn Hartvig Nielsen

Finn Hartvig Nielsen

Kandidat til Europa-Parlamentet
Folketingskandidat, regionsformand, medlem af Hovedbestyrelsen

43 år, født i Glostrup, opvokset i Mørkøv og Tappernøje. Har boet i Odense siden 2013 i den lille landsby Næsbyhoved Broby. Har en cand.mag. i Kinesisk, en bachelor i Statskundskab og en HD 1.del. Har arbejdet på VUC FYN i ni år og er nu årsvikar på Høng Gymnasium.

Jeg er gift med Kasper og sammen har vi gravhundene Rita og Asta samt katten Hjørdis.

Biodiversitet

Vi skal have mere natur og det skal være vild natur. 30% af arealet i EU skal senest i 2030 være beskyttet natur som aftalt ved COP15. Menneskets aktiviteter har indskrænket levesteder og påvirket naturens økosystemer og kun ved at give naturen mere plads, kan vi sikre, at flere arter overlever. Klimakrisen er også en trussel mod den oprindelige flora og fauna og vi må ikke tøve med at gennemføre den grønne omstilling. EU skal gå foran og være et forbillede for verden.

LGBTQIA+

Forenet i forskellighed er EU's motto og plads til forskellighed er en kerneværdi for mig. Alle skal have lov til at være sig selv og leve som de vil. Unge skal have de bedste muligheder for at finde deres egen identitet og tage deres egne valg. De fremskridt generationer før os har kæmpet for bliver i disse år undergravet af kræfter fra flere sider. Transkønnedes rettigheder er under pres og mens de i USA forbyder undervisning om kønsidentitet, kaldes homoseksualitet i Rusland for en 'ideologi' og homoseksuelle bliver udsat for forfølgelse. EU skal stå stærkt på rettigheder for LGBTQIA+ og også kæmpe for rettigheder rundt om i verden.

Uddannelse

Erasmus sikrer hvert år, at unge kan studere i et andet europæisk land og mens verden bliver mindre, udvides unges horisont og mulighederne bliver endeløse. Andre europæiske programmer åbner børn og unges øjne for, hvordan livet leves i andre europæiske lande. Sprogundervisning og udvekslinger skal prioriteres i EU og vi skal sikre den frie forskning på kontinentets universiteter. EU skal være en stormagt, når det gælder uddannelse og forskning, der tiltrækker de bedste hoveder fra hele verden.

2021-2024
NU
Gymnasielærer, Høng Gymnasium
2021
EUX-lærer, Sjællands Landbrugsskole
2011-2020
HF-lærer, VUC FYN
2010
Videokoder og natsorterer, PostDanmark
2000-2003
Debrief og Export, TNT Express
2017
Formand, Europabevægelsen Fyn
2018-2023
Bestyrelsesmedlem, Magistrenes A-kasse
2009
Macquarie University, Sydney
2006-2008
HD 1. del, CBS
2005-2006
Freie Universität, Berlin
2005-2009
Bachelor i Statskundskab, KU
2000-2010
Kandidat i Kinesisk, KU
1998
Studentereksamen, Vordingborg Gymnasium

Opstillingskreds

Finn Hartvig Nielsen er opstillet som folketingskandidat i Fredericiakredsen og Tønderkredsen i Sydjyllands Storkreds og som kandidat til Europa-Parlamentet i Fyns Storkreds.

Støt Finns kampagne på MobilePay