Jens Christian Navarro Poulsen

Jens-Christian Navarro Poulsen

Medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget
Frederiksberg Kommune, Københavns Storkreds
Frederiksberg er for mig en balance imellem liv, kultur og grønne arealer. Vi skal tænke nyt for at sikre den gode balance er til stede, så der på Frederiksberg er plads til alle borgere – unge, enlige, familier og ældre. Et godt fremtidssikret Frederiksberg har plads til dem alle.
Jens-Christian Poulsen

Mine mærkesager

Flere studieboliger på Frederiksberg
Frederiksberg er en af Danmarks største uddannelsesbyer, men der mangler studieboliger. Ålborg har løst problemet, Århus har løst problemet, så selvfølgelig kan Frederiksberg også sikre, at de studerende får egnede boliger.

En åben scene på Julius Thomsens Plads
Frederiksberg er også en kulturel højborg, som jeg synes vi skal videreudvikle. Jeg vil arbejde for etablering af en overdækket, åben scene på Julius Thomsens Plads, som kan bruges af Musikskolens orkestre, studerende fra Det Kongelige Konservatorium og bands med ambitioner, der kan prøve deres talent af.

Riv Bispeengbuen ned og Åbn åen
Bispeengbuen skæmmer området med beton, støj og trafik Jeg vil rive den ned, lede trafikken under jorden og skabe et grønt byrum. Flere byrum på Frederiksberg skal rumme natur, som er rige på biodiversitet og bidrager mod skybrud. Et stort skridt vil være at åbne Ladegårdsåen og etablere et stort grønt område.

Mit håb for Frederiksberg

Mit håb er, at Frederiksberg har modet til at tænke nyt, modet til at forandre Frederiksberg. Byen skal gå forrest med at bidrage til at løse klimakrisen og den grønne omstilling. Vi skal på Frederiksberg ikke acceptere vi skal ud af kommunen for at opleve naturen – vi skal have naturen ind på Frederiksberg, fra byhaver til grønne åndehuller. I et samarbejde mellem Frederiksberg, København og Staten skal vi derfor rive Bispeengbuen helt ned og åbne op for Ladegaardsåen.

Vi vil investere i fremtiden, og Frederiksberg skal være rammen om selvstændige mennesker i stærke fællesskaber. Det er ikke nok at passe på Frederiksberg. Vi skal i fællesskab udvikle Frederiksberg, så byens bedste dage er foran os - ikke bag os.

Frederiksberg skal være et fantastisk sted at leve

Lær mig bedre at kende

En af de politiske kræfter der driver mig fremad, er en indignation over social uretfærdighed. Det er trangen til at bekæmpe uligheden på tværs af byen, ikke blot ved økonomisk udligning, men ved rent faktisk at give flere mennesker troen på deres egen fremtid, og særligt børn og unge skal have flere muligheder på Frederiksberg.

Jeg er 52 år og gift. Arbejder på Kemisk Institut, Københavns Universitet, har været grundlægger af eget firma og CEO for samme i 6 år. Medlem af Radikale Venstre siden 2007 og er i dag medlem af Radikale Venstres Forretningsudvalg

1/0