Kirsten Vad Knudsen

Kommuneformand, byrådskandidat
Fredericia Kommune

Fredericia skal være et endnu bedre sted at bo. Der skal være gode daginstitutioner og skoler og der skal være en midtby, der er attraktiv at tage til. Der skal være godt at bo i alle egne af kommunen. Gode tilbud til børnefamilier, gode muligheder for at komme rundt i kommunen med offentlig transport, attraktive fritidstilbud til mange, gode kulturtilbud, tryghed for ældre mennesker.

Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel for Fredericia. Vi skal være en kommune, der er god at bo i for alle. Der skal være rum til et erhvervsliv i udvikling og der skal være plads til at være et menneske, der har brug for offentlig omsorg. Byrådet skal samarbejde om gode løsninger til gavn og glæde for det hele.

Mine mærkesager

Jeg brænder for den demokratiske samtale og for engagementet.

Jeg brænder også for fællesskabet og for at vi italesætter, at vi alle har et ansvar for at yde, når vi kan og til gengæld kan vi nyde, når vi har behov.

Og så brænder jeg for at arbejde, for, at alle børn har ret til et godt liv. I daginstitutioner, i skolen, i fritiden og ikke mindst i familien.

Om mig

Jeg arbejder som faglig sekretær i en kirkelig fagforening og har i mange år arbejdet i Folkekirken. Jeg har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i daginstitutioner, folkeskolen, på døgninstitutioner, sociale organisationer og jeg sidder i et menighedsråd.

Jeg har i Demokrati- og borgerudvalget kæmpet for at fremme den demokratiske samtale på tværs af partiskel og alder. Det vil jeg fortsætte med.