Susanne Wad Leth

Susanne Wad Leth

Kommuneformand
Hvidovre Kommune

Jeg håber, at Hvidovre bliver en attraktiv Kommune at bo, arbejde og leve i. Der er så meget potentiale. Hvidovre Kommune ligger tæt på København og andre vestegnskommuner, som vi med fordel kan samarbejde med om udvikling, uddannelse, arbejdsmarked mv.

Jeg synes, at udviklingen i Hvidovre er gået i stå, samtidig med at andre omkringliggende kommuner buldrer derudad. Vi skal følge med.

Mine mærkesager

Grøn omstilling - nu

Tænk hvis du boede i en kommune, som gik forrest og viste vejen til at løse klimakrisen. Jeg vil sætte skub i den grønne omstilling i Hvidovre - og jeg vil gøre det i samarbejde med dig og kommunens øvrige borgere.

Jeg forslår, at vi kommer i gang sådan her:

  • Der oprettes et grønt borgerråd, der skal inspirere og inddrage Hvidovres borgere til at arbejde med grøn omstilling
  • Slut med fossile biler i kommunens bilpark
  • Krav om, at bæredygtighed skal vægte mindst 50% i alle kommunens udbud og indkøb

Byudvikling - også i Hvidovre

Hvidovre er et dejligt sted at bo med masser af potentiale for at blive endnu bedre. Det er svært at udpege et centrum i Hvidovre - der er flere. Derfor skal der arbejdes med flere spor i udviklingen af Hvidovre. Jeg vil blandt andet arbejde for at:

  • Der udarbejdes arkitekturpolitik, som giver mulighed for, at vi diskuterer, hvordan vores byrum skal se ud. Højhuse ét sted, en plads et andet sted og et aktivt byrum et tredje sted.
  • Hvidovre havn bliver et attraktivt sted at være for endnu flere Hvidovreborgere end de, der allerede kommer på havnen. Og jeg vil arbejde for, at planen bliver realiseret.

Højere kvalitet i kommunale ydelser

Bedre kvalitet og mere for pengene i den borgernære service Hvidovre Kommune leverer så meget af de daglige serviceydelser, vi alle bruger. Derfor vil jeg sætte fokus at øge kvaliteten i de ydelser kommunen leverer, som eksempelvis at:

  • Det sikres, at kvaliteten i dagtilbud øges sammen med tilførslen af flere hænder
  • Vores elever i folkeskolen løftes, og at flere kommer i uddannelse efter 9. klasse
  • Ældreområdet organiseres på en måde der sikrer, at færrest muligt kommer i den ældres hjem
  • At pengene bruges på dig og ikke på tung administration - og at de bruges klogt
2018 - nu
NU
Medlem af Hvidovre Kommunes Folkeoplysningsudvalg; Suppleant i Hvidovre Kommunes Integrationsråd
2016 - nu
NU
Frederiksberg Kommune, Børne- og Ungestaben
2014 - nu
NU
Formand for Radikale Venstres lokalforening i Hvidovre; Bestyrelsesmedlem udpeget af kommunalbestyrelsen i Hvidovre til den selvejende institution Strandhuset
2013 - nu
NU
Formand for oplysningsforbundet Fora i Hvidovre
2008 - 2016
Social- og Indenrigsministeriet, Kontor for Opgaver og Struktur
2007 - 2008
Kulturministeriet, Medier og Idræt
2003 - 2006
Grønlands Hjemmestyre, Indenrigskontoret og kontoret for fysisk planlægning
2003
Vestsjællands Amt, Forvaltningen for Miljø og Natur

Om mig

Jeg er kandidat til kommunalvalget, fordi jeg tror på, at jeg kan være med til at gøre en forskel for borgerne i Hvidovre.

Jeg synes, at den siddende kommunalbestyrelse er præget af uenighed og en manglende evne til at samarbejde og træffe beslutninger, som er med til at udvikle Hvidovre.

Vigtige beslutninger om Hvidovres udvikling tager næsten 15 år. Bymidten og Havnen er bare to eksempler.

Jeg tror på, at Hvidovre kan blive meget mere levende end det er i dag. Der skal fart på den grønne omstilling, fart på byudviklingen og den kommunale service trænger til at blive gennemgået. Har vi de bedste tilbud til vores borgere?

Det er nogle af de ting, jeg vil sætte fokus på, hvis jeg bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.

Jeg er en meget aktiv person, som ofte får engageret mig i rigtig mange ting. Det gør jeg, fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel for andre.