Svend Erik Milsgaard

Medlem af Hovedbestyrelsen
Vestjyllands Storkreds

Jeg håber, at vi får sat en tyk streg under, at Regionens udviklingshospital i Silkeborg er der for at blive der. Det skal udvikles med de kompetencer, som har gjort det til Danmarks bedste mindre hospitaler.

Alt for mange unge kommer ikke i uddannelse eller job efter 9. klasse. Vi skal sikre, at der er attraktive tilbud til de unge, så de også fastholdes i uddannelse.

Det sidste års tid har jeg siddet for bordenden ved udarbejdelsen af det kommunale valgprogram. Det tager udgangspunkt i de 17 Verdensmål, og vi har så suppleret med yderligere politiske emner, som ikke rigtigt kunne rummes i Verdensmålene.

Programmet har nu givet inspiration til mellem 30 og 40 andre kommuneforeninger. Det er et grundigt arbejde, hvor forskellige resursepersoner har været inddraget. Det program danner også grundlag for min regionspolitiske tilgang.

Mine mærkesager

Samspillet mellem regionens og de kommunale tilbud på sundshedsområdet

Min væsentligste kvalifikation til at opstille til regionsrådet er, at jeg har mødt sundhedsvæsenet på stort set alle niveauer. Lige fra de nære sundhedstilbud til Universitetshospitalet i Skejby, samt samspillet mellem regionens og de kommunale tilbud.

Uddannelsestilbud

Desuden har jeg arbejdet med uddannelse i mange år. Vi skal sikre, at et bredt udbud af uddannelse tilbydes i hele regionen.

Fastholdelse og udvikling af landsdistrikterne

Jeg tror på, at mange borgere gerne vil bosætte sig i landdistrikter, men det kræver, at vi lands- og regionspolitisk får styrket mulighederne for erhvervsudvikling, boligfinansiering og forbedret infrastruktur.

Om mig

Jeg har generelt fulgt med i politik i mange år. Dels som underviser, dels som foreningsaktiv. Min interesse for politik udspringer af min opvækst, hvor det var en selvfølge, at man engagerede sig. Så lige fra barnsben har jeg repræsenteret andre som anfører for fodboldholdet, medlem af elevrådet og senere træner for ungdomshold og bestyrelsesmedlem. Dels i børnehavebestyrelse og skolebestyrelse, men også de lokale aktivitetsforeninger. Jeg er stadig foreningsaktiv, men nu også politisk aktiv, som ovenfor beskrevet.

CV

  • Fhv. Skoleleder. Har skrevet flere børnebøger
  • Formand for Radikale Venstre i Silkeborg Kommune
  • Formand for Radikale Venstre i Storkreds Vestjylland
  • Næstformand for regionsbestyrelsen
  • Medlem af Radikale Venstres Hovedbestyrelse

Kontakt Svend Erik