Thomas Simone Maare

Thomas Simone Maare

Københavns Storkreds

Jeg ønsker bysamfund med plads til alle i en kommune, som vægter miljøet højt. Fordi det er så vigtigt, at vi alle omgås og interagerer med hinanden på tværs af sociale lag, så det bliver til "os og vi" i stedet for "dem og de". Og fordi den grønne omstilling skal stå øverst i alt, hvad vi beslutter kommunalt; fra transport og byudvikling til socialpolitik og uddannelse.

Jeg tror på en god fremtid - her er mine bud på vejen derhen

Plads til alle

  • Lokalområder skal styrke lokale fællesskaber på tværs af sociale lag.
  • Seniorkollektiver, ungdomsboliger, skoler og daginstitutioner skal integreres i lokalområderne, så flere generationer kan bo, arbejde og få passet børn nær hinanden.

Miljøbalance

  • Tårnby skal gå forrest med bæredygtige krav ved udbud af drifts- og anlægsopgaver.
  • Effektive cykelveje og offentlig transport skal binde kommunen sammen.
  • Et diversificeret erhvervsliv, så Tårnby Kommune er mindre afhængig af lufthavnen som arbejdsplads.

Om mig

Jeg er nonbinær transperson, født i 1968, gift med Åsa og har to drenge på 13 og 15 år. Jeg har arbejdet med belysning i 26 år, privat som offentligt, heraf 13 år i Københavns Kommune med udbud og projektledelse af større drifts- og anlægsprojekter om god, tryg og energibesparende belysning.

Jeg er opstillet til KV21 i Tårnby Kommune og vil arbejde for, at vi får en grøn kommune med miljøbalance samt lokalområder, med stærke fællesskaber på tværs af sociale lag og generationer.

2017 - nu
NU
Projektleder, Københavns Kommune - Københavns Ejendomme og Indkøb
2015-2017
Specialist Lighting Project Manager, Dansk Center for Lys
2005-2015
Fagansvarlig for Belysning, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen
1994-2004
International Produktchef, Louis Poulsen

Tillidsposter i Radikale Venstre

  • Kommunalvalgskandidat i Tårnby Kommune i 2021
  • Medlem af Hovedbestyrelsen (HB) for Københavns Storkreds fra sommeren 2021
  • Suppleant til HB for Københavns Storkreds 2020-2021
  • Bestyrelsesmedlem i Tårnbykredsen 2018-2020
  • Folketingskandidat i Københavns Storkreds i 2019
  • Kommunalvalgskandidat i Tårnby Kommune i 2017
  • Medforfatter til RV’s “Familiepolitik med fokus på børnene”, 2017