Zohair Ali

Folketingskandidat
Københavns Omegns Storkreds

Hvem er jeg?

Jeg hedder Zohair Ali.
33 år. Far. Statsautoriseret revisor.

Jeg er vokset op i et socialt udsat område og har kæmpet mig frem til at blive statsautoriseret revisor.

I dag kæmper jeg for et stærkere Danmark.

Tidligere byrådsmedlem i Albertslund.

Mine mærkesager

DANSK FRA FØDSLEN, DANSK SOM 18-ÅRIG

Jeg taler af erfaring.

Jeg er født og opvokset i Danmark. Alligevel skulle jeg igennem en lang og kompliceret proces for at få det statsborgerskab, der allerede føltes som mit.

Det giver ikke mening.

Unge, der er født og opvokset her, hører til her. De skal kunne få dansk statsborgerskab som 18-årige – hvis de ikke er straffede.

Ikke årelang ventetid.

Det handler om retfærdighed.

EN STÆRK ØKONOMI MED PLADS TIL MENNESKER

Danmark skal have en økonomi, der hænger sammen for alle.

  •  Ansvarlig økonomisk styring
  • Højere bundfradrag
  • Investering i uddannelse og vækst
  • Grøn omstilling, der skaber nye job

Økonomisk ansvarlighed skaber frihed og tryghed. Jeg kæmper for en økonomi, hvor flere danskere har råd til hverdagen.

GRØN ENERGI – RENT VAND – LEVENDE NATUR

Danmark er et rigt land. Men naturen betaler prisen. Drikkevandet er truet.
Havene dør. Nu skal vi have en reel grøn plan:

  • Hurtig udbygning af sol og vind
  • 100 % grøn strøm og varme
  • Stop for forurening af drikkevandet
  • Mindre kvælstof og renere fjorde

Grøn omstilling er ikke afsavn. Det er billigere energi, nye job og et sundere Danmark. Vi skylder næste generation at handle nu.