Hvem er jeg?
Jeg er mor til en pige på 12 år og vi bor i Tønder, hvor min datter går i folkeskole. Jeg har en kandidatgrad i Medievidenskab fra Københavns Universitet samt en Master-grad i Media & Communications fra University of London.
Jeg har boet en årrække i New Zealand og to år i London.
I forrige byrådsperiode var jeg Socialudvalgsforkvinde og 2.viceborgmester samt politisk bestyrelsesmedlem af KIMO Danmark (Kommunernes Internationale Miljø Organisation). Jeg arbejder i dag som censor ved erhvervsakademierne og universitet. Før byrådsperioden arbejde som akademiker i kommuner og regioner.
Mine mærkesager
Billig kollektiv trafik over hele landet
Kollektiv transport er blevet alt for dyrt og dårligt i hele landet Vi må have flere afgange og bedre service i landet. Mange flere orangebilletter
Rent drikkevand
Der er mange steder fundet pesticider ved drikkevandsboringer. Det må være et krav for befolkningen at få rent drikkevand. Derfor må der komme et stop for sprøjtning i områder tæt på vandboringer.
Bedre & billigere tandpleje
Dårlig hygiejne kan forværre og give kroniske sygdomme. Sunde tænder giver en bedre livskvalitet. Jeg vil arbejde for gratis tandpleje for studerende og lærlinge, pensionister på almindelig pension, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og enlige forsørgere Tandlægeudgifter for disse grupper er enorm store, og derfor udelader de ofte besøg hos tandlægen.
